^^^ •s *e 1« - M.. >f ^'m :>to^i

iAT^A **•

■^^^^A_5-/'^^^ ^IK

C^UeT^ ^JP* ?!••

*6' jW

i*^**,..*«..«*

pi J#l ^' Vb

j)i» a6' ;^

tJiJil

s*

É

m

tm!:::m^

M

• '^Hi

i

w^

DE DANSKE RUNEMINDESMÆRKER,

beskrevne og forklarede

af

P. G. THORSEN.

Anden Afdeling. Jyllands EunemindesmærkeT,

tilligemed Meddelelser om alle Øernes.

Afbildninger og Text, II. Text.

KJØBENHAVN. e.^?^tXje

H. Hagerups Boghandel,

Thieles Bogtrykkeri. 1880.

ij:

'-^\^

Nj-

Dn

Forord,

Af mine ^^Danske Riinemindesmærker* udgaves ifjor i Eftersommeren 2. Afdelings I., indeholdende Afbildninger, og dertil følger nu den tilhørende lovede Text. Endnu er denne Samling af Afliildninger aldeles fuldstændig, da der ikke i den mellemliggende Tid er opdaget nogen Runesten, — kun paa Bornholm (som ej var indbe- fattet med i Afbildningerne) er opdaget en meget lille Indskrift, jfr. S. 269. I det hele har det i de senere Aar været meget knapt med Opdagelser paa dette Omraade , men det maa vel dog forsaavidt antages , at For- raadet, som Landet gjemmer i sit Skjød, er uudtommeligt. Texten følger nojagtig Afbildningernes Række, ogsaa saavidt muligt i det ydre, saaledes at hvert Mindesmærke, som bestemt hører til, har sit eget Blad, naar ikke en længere Udvikling behøvedes. Paa den Maade er det ført helt igjennem. — Til de efter Registret følgende Meddelelser med Hensyn til hvad der nu mangler af det, som O. Worm har, og hvad der indfordredes 1652, var det min Agt at have fojet Oplysninger om de Runemindesmærker, der vides at være komne frem og at have været bestemt omtalte , men dog ere forsvundne igjen , uden at de ere blevne undersøgte. Tilvejebringelsen af disse Oplysninger, hvilke i og for sig kun ere lidet tilfredsstillende, er imidlertid meget vanskelig, da Efterretningerne saavel fra Tiden 100 Aar (og mere) tilbage, som fra i Aar, ere meget usikre, og maa prøves, — hvortil der ikke altid er Midler, f. Ex. naar en Runesten meddeles at være fundet og kløvet og strax sat ind i en Stenkiste paa en Vej.

Der har maattet tages Hensyn til Pladsen, jeg havde at raade over til de mange Mindesmærker, som alle skulde have sin Del og om- tales, — jeg haaber dog, at der er sket en ligelig Fordeling, og at alt baade stort og smaat er kommet til sin Ret. Om end naturligvis de længere Udviklinger have mest tilfredsstillet i det hele, saa har dog oftere et mindre Mindesmærke haft sin Tillokkelse. Dette gjælder ogsaa om Øernes (her efter en mindre Plan - jfr. S. 244 - optagne) Runestene, af hvilke især Laalands og Falsters tiltale som en smuk Helhed uden Mislyd, med udelukkende indholdsrige Indskrifter og herlige Oplysninger, og netop endende med en mærkværdig (dobbelt) Indskrift med kristeligt Onske,

Min Grundsætning ved enhver, storre eller mindre, Udvikling har det (som altid fori selvfølgelig været, at jeg holdt mig noje til Ind- skriftens Tegn og Ord, ligesom ogsaa de grammatiske Fordringer noje iagttoges, — for at det, som gaves, kunde være sikkert og uden mindste Præg af Vilkaarlighed paa nogen Maade; har der enkelte Gange været Usikkerhed eller Uvished, er det stedse udtrykkelig omtalt.

Videnskabernes Selskab", som jeg var Tak skyldig med Hensyn til Udførelsen af de endelige Rejser og Tegninger (jfr. i For- ordet til Afbildningerne), har ogsaa væsentlig fremhjulpet det Arbejde, som herved udgives, hvorfor jeg herved aflægger min forbindtligste Tak.

C. F. Herbst og Ad. Strunk have, i det vi tidlig ere førte sammen af Kjærlighed til Mindesmærkerne, i hele den Tid, de have været knyttede til vort nordiske Musæum, altid med Glæde meddelt mig hvad (ler kom - nærmere eller fjærnere - til deres Kundskab om mine Yndiiiigsmindesmærker ; — det samme gjælder (fra en noget senere Tid I om .). .1. A. Worsaae, jfr. S. 39. De modtage her venligen en staaende Tak for meget i en lang Tid.

Omkring i Landet have mange hele Tiden udvist Velvillie for mine Restra^belser med Hensyn især til Undersøgelsesrejser og Fore- spørgsler, men jeg kan dog her særskih kun takke den Mand, som af alle strfar forrest i denne Henseende, nemlig Provst Taaffe, som var i Middelsom Herred, jfr. S. 149.

J. Magnus Petersen, som med Sikkerhed og Kundskab har udført Afbildningerne (jfr. i Forordet til disse), har ogsaa under nærværende Arbejdes Udførelse ydet mig Oplysning og Bistand, i det hans Interesse for Gjenstandene er vedvarende og støttet paa Kjendsgjerninger. Min Tak til ham maa jeg ogsaa paa dette Sted aflægge.

En særegen Tak skylder jeg min gamle, kjære Ven Konr. Gi slås on, hvis Trofasthed er forbunden med en overordentlig, ved strænge fortsatte Studier erhværvet. Kundskabsfylde. Jfr. Side 139.

Ved Tilendebringelsen af det, som hermed afsluttes, knytter sig til Glæden over et naaet Maal ligeledes en, næsten ikke mindre, Glæde over mange forskjelligartede dermed forbundne Erindringer gjennem Tiderne.

Kjobenhavn, den 14 Dec. 1880.

1. Gruppe, 1—20.

Til 1. og 2. Afbildning.

Udsigt over Stedet, hvor Runestenen iBækkepaa

Marken findes med dens oprindelige vel bevarede

Omgivelse af Hoje og Stenrække, og selve

Runestenen.

i Tilslutning til de slesvigske Runemindesmærker maatte Jyl- lands følge nærmest efter, ifølge Planen for dette Værk, og denne medførte igjen, at af disse de sydjydske først skulde tages for. Det træffer sig derved virkelig særdeles godt, at Bække-Runestenen paa Marken maa aabne Rækken paa Grund af sin Beskaffenhed, Indhold og hele Tilbehør. Den er den eneste i hele Jylland, ja paa hele den jydske Halvø, som endnu staar paa sin oprindelige Plads og med de oprindelige, ærværdige og hojtidelige Omgivelser. Det meddelte Prospekt, der er stillet i Spidsen, giver et tro Billede af alt og giver et klart Syn derpaa. Det hele danner paa en særegen Maade en udmærket Indgang ogsaa til de følgende Runemindesmærker, der jo alle maa tænkes at have været udstyrede paa lignende Maade, mere eller mindre. — Opdagelsen af Runestenen tidlig i 1858 ved en Husmand, paa

1

BÆKKE-RUNESTENEN PAA MARKEN.

lians Mark i nogen Afstand fra Huset, skete paa en ganske

mærkelig Maade*)

') Allerede i Maj 1858 modtog jeg fra den nu velbekjendte N. J. Termansen (i Gammelby. Læborg Sogn), der i en ung Alder havde henvendt sig til mig i Anledning af sin Higen efter at udvide sine Kundskaber, nedenstaaende meget oplysende Meddelelse om Runestenens Fremkomst: »Jeg spurgte Manden, som havde opgravet Stenen, hvorledes han vel kom til at grave efter samme, og han gav mig følgende For- klaring: »Allerede tidligere havde adskillige set Lys brænde i Kalægums-Hojen , og sidst havde en Mand i afvigte Vinter set det, men da han strax sagde det til de omstaaende, gik Lyset ojeblikkelig ud Nu hændte det sig en Søndagaften silde, at jeg og en Pige var udenfor Huset, og ved at se henimod Hojen saaes et Lys, saa stort som Bunden af en Skjæppe, staaende lidt syd for Hojen og brændende saa klart, at det kastede Skjær paa Siden af Hojen. Jeg tav med, hvad jeg havde set, da jeg var bange for, at Lyset skulde gaa udt. »Men det var vel egentlig, fordi han var banse for, at Skatten skulde synke, ifølge Overtroen at samme maa hæves stiltiende frem, hvis det skal lykkes«. »Da vi nu kom ind, siger Pigen, at hun syntes, at der stod et Lys ved Hojen, men jeg tav stille«. — »Nu maatte jo Sagen undersøges. Saa gravede den følgende Morgen Manden og en Stenkløver ved Stenen (næst ind til den vestlige Hoj), som laa nede i Jorden kun synlig ved en Kant, der ragede frem over Overfladen. Da Stenen lettedes, kom Skriften strax tilsyne, - og der var da Skatten! — — I Egnen her gaar det Sagn, al en Sten skal findes, hvorunder en Konge ligger begravet tilligemed en Guldhest eller (som andre sige) en syvaars Skat, og naar denne findes, oprinder en gylden Tid for Danmark. Ved nærværende Lejlighed blev Sagnet atter levendegjort«.

Stenkløveren, som siden tog den fundne Sten op af Jorden (efter Angivelse den 30. Marts), bemærkede, at der var en Indskrift i to Linier, og Sognefogden kjendte, at det var Runer; han meldte Sagen til Herredsfogden i Kolding, som gjorde Ind- beretning til Kjøbenhavn. Hojene tilligemed Runestenen og Stenrækken kjøbtes da som olfentlig fredet Eiendom, og der gives endda, med Hensyn tilTils>net og Ved- ligeholdelsen, en lille aarlig Afgift; (og lige saa meget er hele Tiden blevet givet Husmanden, som endnu er den samme som 1858, ad privat Vej). Stenen, som Lyset brændte over, blev ham dog saaledes et Liggendefæ, en lille Skat, svarende til en aarlig Rente af 300 Kroner.

Hint ovennævnte, her benyttede, Brev fra Maj 1858 indeholdt ogsaa nogle Efterretninger om selve Stedet, hvor Hunestenen er og det nærmeste deromkring, hvilke ligeledes her ville være paa sin Plads. »Paa Hojdedraget nord for Bække By ligger en Række af storre og mindre Hoje, hvoraf de tvende storste fore Navn af Kalægums eller Kaleghis Hoje , hvorom Folk ikke vide at sige andet, at der skal en Konge eller Kæmpe af samme Navn ligge begravet. Den vestlige og storste af af disse Hoje har en betydelig Fordybning midt ned i, hvad enten denne er frem- kommet ved Indsynkning eller ved Gjennemgravning, hvortil der synes at være Spor paa Hojens Side imod Nordost. Sydost for denne ligger den anden Hoj, som er lidt mindre, og fra denne lige i Vest staar en Række store Stene, to og to, — de fire østlige ligge omstyrtede, men de to nærmest Runestenen staa endnu oprejste, og af dem er den ene 2 '/s Alen over Jorden og spids foroven, den anden lidt lavere af samme Skikkelse. Runestenen selv har vist ogsaa ensang staaet oprejst liiligcmcd en anden storre Sten liggende ved Siden af, hvoraf et Stykke var ned-

BÆKKE-RUNESTENEN PAA MARKEN.

Runestenen staar nu oprejst paa samme Sted, hvor den laa nedsunket, da den blev opdap^et, nærmest ind til Ilcijen, hvilket vil ses af Afbildningen; den er 2V2 Alen lang og den Side, hvorpaa Runerne slaa, er glat, men de ere forholdsvis smaa, 4 72 — «^ Tommer hoje, og se saa ny ud, som om de vare indhugne nu, hvilket vel hidrører fra, at Stenen har ligget i Jorden, formodentlig meget længe; Omfatningen om Skriften med sin afrundede Slutning for Enderne, indeslutter den ganske. — hidskriften ser besynderlig ud og synes strax at være uover- kommelig, i det kun første Ord i hver af Linierne er ligefrem kjendeligt; — det andet Ord i 1. Linie er vel udsondret for sig, men Bogstaverne ere stærkt omsatte (med 4. Rune sat frem som anden), og man maa i 2^^«" Linie se sig godt for, inden det bliver klart, at de sex Runer efter det første udsondrede Ord danne et noget omsat Ord; — de fire Runer i L Linie efter Skille- tegnene, og de første tre i 2. Linie efter hine nysnævnte sex (efter første Ord), have stærkt Udseende af Vilkaarlighed og kunne synes at være en tilfældig eller ikke ret forstaaet Opløsning af Binderuner^); endelig er i 1. Linie i de dernæst slaaende tre Runer

iiiiil:

gravet, som var spaltet fra af Frosten". — Fra den ene Hoj i det mindste ses Jællinge Kirke, og Hojenes Hojde og Afstand' indbyrdes er kjendelig fra Prospektet, der viser, hvordan det hele var i Sommeren 1870. *) »Binderunen« (Oprindelsen til de senere saakaldte »Bomærker« med lignende Tegn, men med den Bestemmelse, at de kun brugtes som Ejendomsmærke og som Navnemærke) har sin Realitet, dog ikke uden særegne Vanskeligheder Begge Dele ere godt udtrykte i det gamle Ord: »Littera Runica vox erit unica, si recte calles«, — o: et (paa en noget egen Maade dannet) Rnnebogstav vil kunne være et Ord, naar man ret forstaar sig derpaa. Selvfølgelig vil det herved, ligesom ellers, være Tilfælde, at Tegnene have været dannede dels forsaavidt paa ligefrem Maade, dels oprindelig tvetydige og med skjult Mening. Til Oplysning meddeles her Afbild- ning af en Binde rune paa en Bavtasten, fundet for et Par Aar siden paa Øster-Marie Sogns Kirkegaard paa Bornholm. Det er ikke rigtig klart, hvad delte Tegns Me- ning er, skjont det synes simpelt dannet. Er det et Navn, svarer det ganske til det fra Haverlundsstenen (jfr. dette Værks 1. Afd. S. 3 fgg. og 2. Afd. lørst i Indledningen).

1*

4 BÆKKE-RUNESTENEN PAA MARKEN.

Slutnirigsbogstavet udeladt imod al Sædvane og netop det selv- samme er Tilfælde med 2. Linies tre sidste Bogstaver; de tre Runer i 1. Linie tilsidst kunne ikke blive misforstaaede, kun er Selvlyden i Midten udeladt. Saaledes maa Læsningen, ligefrem efter det ovenstaaende, blive i Olddansk:

imiBNÅ : KLBTl : GIRUA KUBL l^LlSl AFT : VIBLRG MUE'UR SINA

hvortil svarer i Islandsk:

Hrefna keypti gerva kuml {)essi eptir Vebjorg m6|3ur si'na.

Dette er uforandret overensstemmende med den Opgjorclse af Indskriften, som jeg gav i dette Værks første Afdeling S. 25^).

Tiden for det her indførte bornlioimske Mindesmæriie er nogenlunde givet opad i Tiden paa Grund af Pladsen, men ikiie just nedad, dog bor det vist ikke sætles længer ned end til Slutningen af Ilte Aarhundrede; det staar saaledes som en Levning af noget, der gaar langt tilbage. Men dette Mindesmærkes Fremkomst er af stor Vigtighed, da det er første Gang en Bavtasten er bemærket med Skrift. Ligesom Bavtastenen utvivlsomt er Forløber for Runestenen, saaledes er Runetegnet fra en saadan, som det her foreliggende, af megen Betydning for den Runestensindskrift, der her netop behandles; — thi ved Siden af 2 Ord, fuldt skrevne paa sædvanlig Maade, og ved Siden af 2 Ord med Omstilling af ikke sjælden forekommende Art. har denne (som ovenfor i Texten paavist) 3 Ord med usædvanlige, om end let kjendelige Forkortelser eller Udeladelser, og endelig har den navnlig 2 Ord aldeles vilkaarlig skrevne og gjengivne ret som det var en ubehændig Opløsning af to Binderuner. — Den her givne Indskrift er saaledes ret et Billede af Skriftens Udvikling. ') Meddeleren af Efterretningerne om Opdagelsen troede, at KTUBl (det andet Ord i Indskriften) kunde være et Navn, hvilket dog ikke gaar an, da man saa kun fik et Parti Bogslaver, hvortil ingen Tanke kunde knyttes. 1 Virkeligheden kom C. Save i Upsala, og G. G Rafn her, ikke videre hermed ved sine Fortolkninger i Anl. Tidsskrift 1858— 60, — hin læste aldeles vilkaarlig OK TUBI (Navn), I det det sidste Bogstav fra foregaaende Ord toges med, og denne læste GAT UBl („uppi" i Forbindelse med det følgende som) GRIUT KUBL, hvilket paa en anden Maade er vllkaarligt og lige ulilstædeligl. Rafn brugte Benævnelserne »Kleggom« Hojene og »Kleggumi Stenen, men var uheldig dermed, da slige særskilte Navne ikke let kunne findes opførte nogensteds i Ruger — i hvert Fald bor de være kor- rekte. Del er ej Tilfælde her, thi i Indberetningerne 1638—39 bruges Navnet • Karls Legoms« Hoje, hvilket forklarer baade -Kollegens« Hoj i D. Atlas 5. og »Kalæ- gums* Hoj, Side 2. (jfr. i Anm.4); her er saaledes enten en Fejl i den givne Ind- meldelse eller der er kunstlet derved.

BÆKKE-RUNESTENEN PAA MARKEN. 5

H RIBINA er IlREBiNA, naar der ses hen til den nærmere Beskaffenhed ved Brugen af Runerne, I er nemlig oprindeh'g baade I og E; Tegnet A er benyttet her (ligesom i 1. Afd., jfr. f. Ex. S. 42) for at vise, at den brugte Rune ikke er den egentlige for A, men derimod den for O, hvormed vel skal antydes, skjont Endeselvlyden er bestemt A, at Udtalen har ligget (i det mindste tildels) imellem A og O, med A noget uklart. — Der er oftere Exempel herpaa, ligesom paa de sonderjydske, saaledes ogsaa her paa den store Jællinge- Runesten, paa den store i Skjern, paa den i Skivum, og nogle flere. HREBNA er Kvinde- navnet, med B istedenfor F paa Grund af en langt tilbage- gaaende Aarsag, svarende til det Islandske omlydte Hrefna, der dog altid udtales som ^^Hrebna" nu (og vel for ogsaa) og mærkværdig stemmer med den olddanske Udtale. Hrefna" nævnes fra Island ikkun i Laxdæla Saga. — KUB TI er KØBTI, da 0 ikke har nogen særegen Rune, men maa skrives paa forskjellig Maade, købte" er ^^ bekostede", ^lod for Betaling"; den store Omsætning af Bogstaverne paa Stenen har kun en Parallel her paa den store Skjern-Runesten i Slutningen. GIRUA er GERUA, isl. gera, gora, — her, saa tidlig, kommer U (V) altid med, den store Jællinge-Runesten har GAURUA — gorva, og ligeledes den store Sondervissingske — Om Bogstavernes vilkaarlig Stilling og Manglerne derved er der talt ovenfor.

KU BL med Slutningsbogstavet udeladt, er den korteste Form, hvori dette Ord forekommer, ellers har det jævnlig For- merne KUML og KUMBL (^^Cumulus"); det betyder ^Hoj, Grav- hoj", den store Skjern- Runesten skjelner bestemt imellem ,,stin" og ^^kuml", hyppig er dog det til ^^kuml" hørende Pronomen i Flertallet, — her er det nødvendigt, alene paa Grund af de tvende Hoje, at udfylde de følgende tre Runer til Flertalsform, tUSl.

Ved tUSI gjælder med Hensyn til U det samme som ved KUBTI, — f'ØSI er at betragte som den simpleste Flertalsform,

6 BÆKKE-RUNESTENEN PAA MARKEN.

svarende til det hyppigere forekommende ^AIjSI, saaledes som det forekommer paa den store Jællinge-Hunesten og ligeledes paa Runestenen i Skivum og paa den store i Gunderup.

AFT, denne korteste Form (ift og oft komme dog ogsaa Ireml for ^^efter", som i Vestjydsk endnu har beholdt a i Dia- lekten, er meget almindelig i Runeindskrifterne, imidlertid er og- saa den længere Form EFTIR almindelig i forskjellige Afændringer. V IB RUG er med en lille Omstilling, som ikke ses saa sjælden, Kvindenavnet VI BUR G, Viborg" eller Viburg", isl. Vebjorg, der dog kun forekommer en eneste Gang, nemlig i ^Sogubrot af fornkonungum*', svarende til Saxos ^Wethbjorga', jfr. nedenfor. Det er naturligvis ikke Meningen, at denne her nævnte Kvinde er den, der hører Braavalleslaget til, men det er det samme Navn og det peger med sine Forudsætninger betydningsfuldt ud i den foreliggende Tid. — Kun den store Sondervissing-Runesten er, som nærværende her, sat af en Kvinde over en Kvinde.

MI^U er MUl'UR, om det besynderlig vilkaarlige og mangel- fulde herved er allerede talt, sidst ved GIRUA. SIN er SINA, Slutningsselvlyden er, som nævnt, imod al Sædvane kastet bort.

Skjont ^Jlrefna" og ^Vebjorg" ikke ere historisk bekjendte Personer, har dog Indskriften en vis historisk Karakter. Saavel paa Læborg-Runcstenen som paa den anden Bække-Rune- sten (ved Kirken) nævnes bestemt Slægten ^Hrafnungar", — der ganske er i Lighed med Skjoltlungar (hos os), og paa Island Snorringar, Sturlungar og Gislungar, — saaledes at den, som har brugt det, har fojet sit eget Navn til Slægtens; Stamnavnet hertil er Mandsnavnet Hrafn, hvilket paa nærværende Runesten forefandtes i den kvindelige Form Hrebna, Hrefna; denne Kvinde kan allsaa ikke betragtes som Stammoder, men kun (med god Grund vistnok) som hørende til Slægten. Slægten Hrafnungai maa have haft hjemme i Egnen nærmest heromkring, mulig staar Sledsnaviicl ^r>aviiliolt" i Gjcsten Sogn i Forbindelse med

BÆKKE-RUNESTENEN PAA MARKEN 7

dem. Ved Midten af lOde Aarhundrede, noget for og efter, blomstrede den, i ovrigt kjendes intet nærmere til den, og uden Tvivl har der i det mindste været et Slægtled mellem den pan Runestenene nævnte Mand og Stamfaderen. Saaledes kan Tiden for Bække-Runestenen paa Marken*), især naar henses til dens ejendommelige og særegne, tildels meget primitive. Beskaffen- hed, ingenlunde sættes senere end til 9de Aarhundrede, og ikke just dens Slutning, men længere frem i samme. ^^Viburg, Vebjdrg" har en god sagnhistorisk Klang, i det Saxo (først i iib. 8) nævner, i Anledning af Braavalleslaget, en Skjoldmo

Bække Sogn er beliggende saaledes, at man fra Kolding ad den jydske Sydbane hurtig feres til det Sted i Vejen Sogn, hvor Jærnbanen gjor et Ophold, og derfra til Bække — over Læborg , hvor der ogsaa er en Runesten, her som 6 og 7 — er to sraaa Mil, men Stedet fortjener i hoj Grad at ses. — Foruden Runestenen paa Marken har Sognet ogsaa, som allerede omtalt, en anden (Runesten ved Kirken (her som 5); og det er ganske mærkeligt, at den meget store Sten (•rupes«), som Kong Harald ifølge Saxo n Iib. 10), vilde føre fil Jællinge til sin Moders Grav og mautte efterlade med uforrettet Sag, blev efter Tilfojelsen i -Epitome« — fra 14. Aarhundrede af Saxos Værk — liggende -in campo Bekki« i Bække Sogn, jfr. Langebeks Scriptores rer. Dan. Tom. 2 438 (en særskilt Udgave savnes nemlig). Dette ærværdige, nu over 500 Aar gamle Sagn, tor uden Tvivl med sin Korud- sætning antages at naa op til Saxos historiske Beretning, og kaster ligesom Lys- skjær over Runestenene, navnlig den ved Kirken, og over hele Omgivelsen, der, fremfor noget andet Sted i Jylland, nærmer sig Jællinge i Mærkværdighed fra hin Tid. 1 Danske Atlas Tom. 5, der udkom 1769, hedder det S. 962 i den interes- sante Beretning om Bække, at den meget store Sien, som Kong Harald vilde flytte til Jællinge, »ligger« paa Bække Mark. Nu er det forlængst ikke mere Tilfælde, da den for omtrent 100 Aar siden blev bortført, hvorom det nærmere — med An- givelse af Kilden — er anført her i 1. Afd. S. lo6. — Paa selve Stedet er Sagnet vel ej uddød, men det synes dog næsten at være blevet noget husvildt, da det nu med megen Styrke knyttes til den store Tislundsten. liggende paa Tislund Hede et Par Mil sydvest fra Bække, hvilken hører dels til Fovling Sogn dels til Brørup Sosn, dog angives S'enen snarest at ligge i Brørup Sogn ; hvor længe Sagnet har været anvendt paa Tislundstenen, vides ikke, Danske Atlas 5. nævner det imidlertid ikke; men da Stenen, der fra Landevejen ser ud som et lille Hus og har en Brede af 6—8 Alen og en Hojde af 6 Alen og vist lige saa meget underjorden, sikkert ingensinde har kunnet være Gjenstand for Transport, er Sagnet uden al Tvivl med Urette blevet knyttet dertil. - Da de ovennævnte Indberetninger fra 1638—39, som ere aflattede af Præsterne paa de enkelte Steder — og ogsaa D. Atlas 5, som ligeledes hviler paa Indberetninger fra hvert Sogn — kun omtale Tislundstenen ligefrem og ikke have noget ellers om den mas det betragtes som en Kjendsgjerning vistnok, at den blot har tildraget sig Opmærksomhed ved sin Storrelse.

8 BÆKKE-RUNESTENEN PAA MARKEN.

af dette Navn. Navnet, støttet paa ^vi" (Helligdom), findes kun denne ene Gang paa de danske Runestene. Man kan ikke andet end glæde sig over, at dette prægtige Navn nu ogsna be- vislig kjendes i Danmark, og med Hensyn til dette tillældige Held onske, at alle Stenkredse omkring og ved Hoje maatte blive undersøgte ved et bestemt Foretagende.

Vq) 6V

Til 3. og 4. Afbildning.

Den lille Jællinge-Ruiiesten.

Uppe paa selve den mægtige Gravhoj stod den for, — man maa ret onske, at det snart maa kunne siges i Landet, at den igjen staar der. Denne Plads, der er den naturligste for en Rune- sten og den hojtideligste — næsten hojtideligere end ved Hojen, saaledes som Tilfældet er med den foregaaende Runesten — vilde give dette Sted en vis (man kunde næsten sige) Majestæt, da her den anden store Hoj med sin Runesten kommer til og den derover hvilende Historie.

Den lille Jællinge-Runesten er temmelig uanselig; det er en graa, grovkornet, mørk Granit, dens Brede 1 Al. 7 T. foroven, 1 Al. 17 T. forneden, dens Tykkelse forneden er 12 Tommer, dens Hojde er kun 2 Alen 6 Tommer over Jorden, men dens Indhold er desto rigere. Indskriften lyder ligefrem saaledes i Old- dansk:

GURMR . KUNUGR : GAR^I : KUBL : f^USI : AFT : f^URUI : RUINU : SIINA : DAMVIARKAR : BUT

og hertil svarer i Islandsk:

Gormr konungr ger|)i kuml [lessi eptir {)yri konu sina

Danmarkarbot.

GURMR er den Mand, den Konge, hvormed vor egentlige Historie begynder, Kong Gorm den gamle; ISavnet gaar tilbage

1 o DRN LILLE JÆLLINGh-KLNKSTEN.

til Sagnhistorien; men siden blev det i Kongefannilien kun ført af en Son al Kong Sven Estridsson, — dog forekommer det undertiden ellers senere, saaledes i et Sigil fra 1 209 i Diploma- tarium A Magn. I, tab. 10. Ganske uddod i Landet er Navnet dog ikke, men bruges endnu enkelte Steder navnlig i det nordlige Fyn, ligesom et Stedsnavn ^^Gormstorp" kan paavises — fra Is- land og ^orge kjendes det ikke, og vistnok heller ikke fra Sver- rig. — (Tegnet for M inde i Ordet, som kom frem i den fore- gaaende Indskrift, er meget almindeligt paa Jyllands Runestene; undertiden, saaledes som længere frem i denne Indskrift, ere Bi- stavene formede runde, saa at de slutte godt sammen.)

KUNUGR, Konning, Kong-e, — paa samme Maade med L l'Hrst og uden IN sidst i Ordet paa den store -Jællinge- og den store Aarhus- lUmesten, der endog har Flertallet KUM!GAR

GAKIm er en gammel Datid, uden Omlyd, fordi Grunden dertil er bortfaldet; det findes ogsaa paa de to Runestene: den i Række ved Kirken og paa Horne Runestenen (her som 9).

K I RL og t* I' S I omtaltes ved den foregaaende Runesten, men den Omstændighed, at Pronominet staar i Flertal, bevirker den Forandring her, hvor der kun er Mindesten og Hoj , at der ved ^^kubl"' maa tænkes — som saa ofte — paa begge Dele.

AFT maa her omhandles noget nærmere; AFT er nemlig ^^efter", ^^til Minde om", og (ifølge Ordets Natur) ikke nødvendig just om en afdød, hvilket — paa Grund af Forholdene — lier netop er fromtrædende. 1 den Anledning skal det erindres, al Tillise- Runestenen paa Lolland (her som Tillæg til ;^3) frembyder Exempel paa, at nogen ,/ejste Sten efter sig selv", (og ligeledes erindres, at en Runesten i Lpland tilkjendegiver, at en Kvinde rejste den /.it"

— el gammelt hojtideligt Udtryk for ^^efter" — ^^sin Siin', og

— ligesom mere simpelt — ^^efter sig selv"). Efter" er dog ikke eneslaaende [laa de danske Runestene, thi den store i Skjern —

DEN LILLE JÆLLlNGli-RUNESTEN 1 1

sorn i det hele er af vigtig BeskafTenlied — har det gamle ^^at" loraii dens ^avn, hvem Indskril'tei) gjælder.

KU NU S INA, Kone sin, staar i Gjenstandsfornien, i ^^Xp position" til f^URUl; KUNA, Isl. kona, har sit U bevaret i Vest- jydsk, (hvorved a'tid menes — jfr. Side 6 under AFT — Dialekten i Varde-Egnen, navnlig vestpaa, helt ud paa ^Hornet", indtil \\hv,\- vandl.

f^URUI er vor berommelige Dronning Thyre Danebod, som Navnet blev i senere Tider, — her staar det naturligvis i sin op- rindelige gamle Form, der er dannet ved, at hl er fojet til {)6rr, f^UR, med Selvlyden r\ (bevaret endnu i den vestjydske Dialekt i del ikke ualmindelige Mandsnavn Thor), hvorfra Omlyden i ^^Thyre" siden er fremkommet. Der er ikke saa faa Kvindenavne, hvori Guden Thors Navn er Hovedpartiet, dels paa den Maade, at der til ,Thor" lojes et lille brugt Navn, f. Ex. Thorbjoig, Thorhildr, dels derved, at ^ Thor" gives en Slutningsendelse f. Ex. Thorny — men intet af dem har noget saa betydningsfuldt ved sig som t'URUI, dette forekommer, netop i samme Form, ogsaa paa Skivum -Runestenen, ellers ikke; men det har dog holdt sig Middelalderen igjennem, om end ikke som hyppig benyttet, almindeligst som ,Thyri", endnu fra 1459 kjendes en Joh. tyryason (i et Sigil i Dipl. A. Magn. Dan. 34, I 3). i Sverrig brugtes Navnet, derimod slet ikke i Norge og paa Island, og kommer kun frem der ved Omtale af de velbekjendte danske Personer, sædvanligen ^[)yri" som ubojligt (eller en Forvanskning deraf). Snorri Sturlu- son og andre historiske Skribenter have ogsaa Tilnavnet ,,Dan- markarbot", saa det med Sikkerhed er fra sit hjemlige Sted — formodentlig ad forskjellige Veje — trængt frem til det saga- elskende Island.

I DANMAR KARBUT have vi, hojst mærkværdigt. Lan- dets Navn endnu i Stenskriften iher i Ejeformen af ,,Dan- mork"), og det findes saaledes endnu en Gang, nemlig paa den

12 DEN LILLE JÆLLINGE-RUNESTEN

nysnævnte Skivum -Runesten i Hensynsformen ^Danmarku" uden Omlyd); i Edda nævnes ^Danmork" ikke i de mythiske ^-ange, men alene i de heroiske, navnlig i ^Go5runarharmar", jfr. i Rasks Udgave S. 232-33, —og i Ottars Rejseberetning til Kong Ælfred haves det fra sidst i 9. Aarhundrede, men allerførst i Skjalden Brage den gamles Kvad fra 8. Aarh. (lidt ind i Ynglingesaga).

Betydningen af BUT fremtræder saa klart i Isl. ^^rettar- hot" o: en Forordning, hvorved der bødes paa den hidtidige Ret, saa denne faar en Forbedring; men i Dansk haves det — ved Siden af ,,Bod" i moralsk Forstand — saaledes kun i ^^raade Bod paa". ^^Danmarkarbot" kaldes altsaa den, som har raadet Bod paa Danmark, paa Rigets Brøst. Hvilke disse vare, kan man knn slutte sig til, men de maa have været store, siden Forher- ligelsen deraf stilledes frem til alles Efterretning; naturligst maa det være derved fortrinsvis at tænke paa^^Danevirke" (i Thyres Hjem- egn), det danske Folks første Fællesarbejde, som godt begyndt i Gorms Tid (og fuldendt i Haralds Tid ved Thyre). Det gamle Navn gik tidlig, allerede i det mindste i 14. Aarhundrede, over til ^J)anebod", — mindre heldigt, da derved maa tænkes {)aa de ^^Danske".

Det indholdsrige ^^Danmarkarbot" blev vel ikke sat paa Runestenen, just fordi Kong Gorm eller Folket, eller begge, gave Dronningen dette smukke Tilnavn, men det blev sat ou) Thyre, som den, der havde været og var ^^Danmarksbod".

Nogle Sporgsmaal med Hensyn til Thjre og hendes Tid ville blive nærmere om- handlede, efter hele Texlens Slutning, i en særskilt. Undersøgelse.

r3 * 6^

1^

Til 5. Afbildning.

Bække-Runestenen ved Kirken.

Denne Runesten forefandtes 1807 indsat i Kirkegaardsdiget, og har vist aldrig tor været nævnt nogensteds; den har nu i hng Tid staaet og staar (1871) ved den nordre Side af Bække Kirke, øst for Vaabenhuset. Dens Hojde er 2\2A1., dens storste Brede I Al. 22 T. og for neden er den I Al. 8 T. tyk. Det er en sortgraa, grov Granit.

Indskriften i Olddansk er ligefrem følgende: RAFNUGA : TUFI : AUK : FCTliS : ALK : KINCBLI : f>AIR : t>RIR : GAt>U : ^URIJIAE : HAUG : og hertil svarer i Islandsk:

Rafnu(n)ga Tufi auk Fu(njdin auk Kriubli |)eir j^rir gerjiu {)uruiar haug.

I RAFNUGA, hvor IS foran G ikke er kommet med som saa ofte ellers, have vi Slægtnavnet Rafnungar (i Ejelormen i Fler- tallet), hvilket der allerede var Anledning til at nævne Side 6 — 7, — og den Mand af Slægten, der hed Tufi. Ham skyldes ogsaa baade Læborg- og Horne-Runestenen.

AUK er den her hjemmehørende gamle Form for I si. ok, mens auk kun der forekommer undertiden allertidligst.

FUTIN er et Mandsnavn, kun her — foran T — ogsaa uden det tilhørende N, FUNDIN altsaa; det er ellers ikke ube- kjendt og findes i Voluspa som Dværgenavn. R. Rask vilde (i Antikvariske Annaler, K 1827, Side 268) sætte det i Forbindelse med Isl. Fotr, og deri se et Trællenavn, men det ligger ganske vist for fjærnt.

14 BÆKKE-RUNESTENEN VED KIRKEN

KN UB LI er ligeledes et Mandsnavn; det synes dannet af KNIIBR, Isl. gnupr, gnupa, der selv findes som Navn, ligesom Steinn og Dannelser deraf; del her forekommende olddanske Navn kjendes ikke ellers.

Ordene f*AIR f*RlE svare nojagtig til Isl. })eir |)rir (kun er jo i Runerne A nodvendig i det første af Ordene — disse tre. Den store Aarhus- Runesten var der 4 Mænd om at rejse, den nærværende er jo imidlertid ikke af de sædvanlige Mindestene.

GAt^U, gjorde, er med Hensyn til A i Ordet omtalt ved den foregaaende Runesten; her skal kun tilfojes, at R er ude- ladt foran I^ og ikke tilfældig, thi det samme finder, mærkeligt nok, ogsaa Sted paa Horne-Runestenen, som utvivlsomt ligeledes hidrører Ira Rafnunga-Tufi Han synes saaledes at have yndet Udeladelsen af de fiydendc Bogstaver N og W.

t^URUIAR er t^URUI i Ejeformen, hvilken ikke er naaet ned til Sagaforfatterne, men kun tilhorer den ældste Tid og Rune- indskrifterne.

HA UG er Gjenstandsformen af ^Jiaugr", Hcij, — mulig er Brugen af dette Ord ikke uden Betydning her, i Forhold til kubl og kuml paa de to foregaaende Runestene. Det synes nemlig ligesom at følge af sig selv, at det er Dronning Thyre, som her omtales og saaledes ogsaa hendes Hoj (cenotaphium), den alene taget, den, som Kong Gorm ^^gjorde" for hende i Forbindelse med tilhørende, næst foranstaaende Runesten.

Den her nu behandlede Erindringssten er ene- staaende og hojst mærkværdig; det vilde være af stor Interesse at erfare, hvor og hvorledes den fra først af har været anbragt, men det vil vist vedblive at være skjult, da den uden Tvivl i lang Tid har haft sin Plads i Kirkegaardsdiget.

(d G)

Til e. og 7. Afbildning.

Læburg-Runesteuen.

Uenne Indskrift i Sten var anbragt paa en ganske særegen Maade. Den var nemlig hverken paa en oprejst Sten eller paa en henlagt Sten, derimod var den indhugget paa den oven Jorden værende Overflade af en meget stor Stenblok, som endnu ligger dybt nede. Da Indberetningen om Sognet 1638 afgaves, var vistnok alt endnu i denne oprindelige Stand, eftersom det hedder: »Ved Læborg Kirkegaard findes en stor Sten med Runebogstaver paa baade Sider«. Stenen med Indskriften er kort efter blevet sprængt fra den ovrige Masse, da allerede O. Worm har den saaledes, men den blev dog liggende ved Kanten af den runde Grube, som man dengang havde gravet om liin Stenblok for- gjæves, i den Tro at denne kunde bringes op; Indskriftstenen blev endog liggende der, indtil for rigelig 60 Aar siden, da den førtes til Læborg Kirkegaard, hvor den nu findes ved den nord- lige, indvendige Side af Diget (den oprindelige Plads — paa Stenblokken — var i ikke saa lille en Afstand nord for Kirken). Indskriftstenen eller Runestenen, som den altsaa nu maa kaldes, er 3 Alen 18 Tommer lang, I Al. 22 T. bred og 1 Al. o T. hoj. Som Afbildningen under 7 viser har den dog ved Sprængningen, hvorfra der er flere synlige Tegn, taget nogen Skade paa et vigtigt Sted i det tredie Ord fra Enden.

16 LÆBORG-RUNESTENEN.

1 Olddansk ligefrem er Indskriften denne:

RHAFNIJGA TUFI : HIAli : RUNAR : l^ASI. AFT . . IM : TRUT]NIG:SI1NA

og dertil svarer i Islandsk:

llrafnungatuli lijo riinar bessar eptir . . . ui drultning sina.

Manden, der nævnes forrest, er selvfølgelig den samme, som nys omtaltes under den foregaaende Runesten, kun er her et tilhørende H sat som andet Bogstav (og skulde vel have været det første, llrafnunga nemlig er Ordet) ^).

HI AL er Datiden af at »hugge«, en Form, der mærk- værdigvis endnu bruges i Egnen, navnlig i det nærliggend Gjor- ding Herred, hvor der nu siges »hjiiv«; den islandske Form er hjo, og aldeles svarende dertil er HIO paa Vejerslef- Rune- stenen (her som 51).

RUINAR er Gjenstandsformen i Flertallet, men Ordet fore- kommer ikke hyppig, — det findes som paa dette Sted i Tillise- Stenens anden Indskrift (her som Tillæg til 33), og fra en noget sildigere Tid baade paa Vejerslef- Stenen og paa den lille Ferslef-Sten (her som 75). Tillige var »Rune« i Brug som Navn, — fra 1470 kjendes en Mand betegnet som »Runesson«. jfr. Ordet stafar paa Rygbjærg-Runestenen.

Ved {^ASI, disse, maa det samme være Tilfældet som ved GAPi i den foregaaende Indskrift, at nemlig R er udeladt; Ordet er altsaa I* AR -SI, o: den sædvanlige Endelse SI lagt til l'AM, svarende lil Isl. |)ær, da der ej haves særskilt Rune for Æ.

') Som noget kiiriust skal det her dop bemærkes, at i Drogden her udenfor findes en Grund »R a vncu ngerne« (omtalt i Rerl. Tid. i Anledning af, at en meget stor Sten fandtes, der udfor, den 30 Marts 18G8). Det er et besynderligt Sammen- træf af Navne, som med Hensyn til -Grunden- ikke er let at forstaa.

LÆBORG-UUNliSTENEN. 17

AFT er omtalt og belyst Ira liere Sider under den lille Jællinge- Runesten.

Bogstaverne foran fM ere uheldigvis bortsprængte. Uvil- kaarlig udfylder man denne ved ^LR, af den simple Grund at vi ikke have (lige saa lidt som Island) noget andet Kvindenavn endende paa r^l, — men ogsaa paa Grund af det følgende Ord, og paa Grund (kan man sige) af den hele »Situation«. »Arendt tror at have set Spor til det fulde Navn t*LRIM« (meddeler Finn Magnusen i Ant. Ann. 4.|; denne Mand, Antikvaren M. F. Arendt fra Altona, havde et skarpt Blik, undersøgte udmærket og tegnede saa naturtro, hvisaarsag det ogsaa er ikke uden Betydning, at der paa en Tegning af ham fra 12. Avg. 1811 ii Musæet hen af l.æborg Runestenen findes . . . Ul. (Efterretninger om ham af Værdi ved V. B. findes i Jyllandsposten forst i Aarg. 1876.)

t*Rl]TMG uden IS foran G som sædvanlig i Ravnungetufes Indskrifter, er ligefrem Dronning, — kun kan Ordet have Betyd- ning af Herre-inde overfor Slavinde (vist ellers næppe), men derom er her ikke Tale. Det maa saaledes staa uden for al Tvivl, at det er » Thyre », »Dronning«, som her nævnes, ligesom »Thyre« paa foregaaende Runesten er Dronningen.

Det er at lægge Mærke til, at Runerne i denne Indskrift have en Hojde af 7 — 8 Tommer, hvorfor det endog i senere Tider har været sagt om dem ijfr. i Anl. Ann. 4.1, at de vare de storste bekjendte; det er dog ikke saa, vistnok ere de anselige, men langt hojere Runer findes f. Fx. paa Kolind- Runestenen.

I s LÆBORG-UUNESTENEN.

I 01. Nielsens »)liistoriskc Efterretninger om Malt Herred«, 1870, meddeles det S. 75—77, at Pladsen nord for Læborg Kirke kaldes »Læborggaards Øde«; hvor der nu er øde, har der langt tilbage i Tiden været denne storre Gaard, hvorfra for- modentlig Kirken er blevet bygget, saaledes at Navnet er blevet overført dertil og til Sognet. — Denne Forfatters Mening, at Læborg har været Ravnungetufes Hjemstavn, turde være ganske sandsynlig. —

Anm. Med Hensyn til det paa Stenen her to Gange forekommende saakaldte »Thors Hammertegn vil der, efter Texten til alle de enkelte Mindesmærker (ved Siden af storre Undersøgelser), blive meddelt nogle Oplysninger om samme og lig- nende i den senere Tid fundne Tegn.

Til 8. Afbildning.

Rygbjærg-Rimestenen (i Randbøl Sogn).

Uen opdagedes i Efteraaret 1874 paa Toppen af en lille Hoj paa en Hede paa store Rygbjærg Mark i Randbol Sogn, i det en stor Sten, som laa omkastet der, blev kjøbt af en Stenhugger for at kloves til Mærkestene paa Landevejen, og, efterat den var gjennem- kløvet, opdagede den forrige Ejer Runerne paa Stenens nedad- vendte Side. Hele Stenens Længde er 6 Al. 6 Tommer, dens Brede over 3 Al. og den oprindelige Tykkelse har været omtrent 3 Al. Runerne, der ere imellem 6 og 4V2 Tomme hoje, ere meget tydelige. Efterat der var gjort Indberetning hertil, blev en viden- skabelig Undersøgelse af Runestenen, dens Sted osv. foretaget først i Maj 1875, og den blev kort efter Gjenstand fra 2 Sider (med kort Mellemrum) for Forklaring. Den første gaves af L. F. A.Wimmer (der havde været med som det egentlige runekyndige Medlem ved den nævnte Undersøgelse) og det paa en omstændelig Maade, saaledes at alt var fuldstændig udført; den optoges i »Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie », 1875, og er ogsaa til i særskilt Aftryk paa 21 Sider foruden Afbildning og Kaart. Den anden Forklaring gaves af G. Stephens, og ind- førtes i »Samlinger tiljydsk Historie og Topografi«, 1876, — den er meget kort, men er dog alligevel nødvendig medhørende. Wimmer udtaler meget rigtig, som enhver vil sande, at der kun er et Ord i Indskriften, som volder Vanskelighed, nemlig det sidste Ord i den lange Linie; han henleder Opmærksomheden paa Isl.

2*

20 RYGBJÆRG-RUNESTENKN.

Ii'kro^ li'ki, og paa Isl. leika (Gjenstandsform i Entallet InlctkjiHi), livorved han bliver staaende, Betydningen er »Elskede« lian udtaler ligeledes, at Indskriften vil sprogrigtig kunne læses, dels saaledes, at der efter den lange Linie (som der nnaa begyndes med) tages først Linien til hojre Side, og derefter Linien til venstre Side, — dels saaledes, at efter den lange Linie følger først Linien til venstre og derefter sidst Linie til hojre. Det er et besynderligt Træf, at virkelig begge Dele ere foraavidt lige tilstædelige med Hensyn til Sproget. Hans Læsning i den old- danske Sprogform bliver da denne, i det han fastholder den førstnævnte Maade for Ordenen i Indskriften : »Tovi bryti (Bryti) raisSi stain |)annsi æft laika |)6rgunni. miok længi liva brytja (Brytja) {)air stafar munu.

G. Stephens optager den sidstnævnte Maade med Hensyn til Ordenen i Indskriften og med Hensyn til Vanskeligheden ved Ordet sidst i den lange Linie, holder han sig til Isl. liki. Hans Læsning bliver denne:

TUFI, BHUTI, Rist>i STIN V\m\

AFT LIKA BRIJTIA; (Lige -Bryde, Med-Brydei

ImB STAPAB MLINU l'LBKUNI (taget somMandsnavn, jfr.her nedenf.)

MILK LIKI LIFA (længe leve!).

Min Mening er, at den af Wimmer anvendte Orden i Ind- skrtften maa foretrækkes, fordi det falder naturligst, at Navnet p:ia den, det hele angaar, følger strax efter AFT; men just af Hensyn til del, der falder lettest og simplest, mener jeg ogsaa, al der i den 3. Linie (den til venstre) maa begyndes med MLiNL, og selv da bliver der vistnok noget særegent (paapegende) til- bage, — et Slags Parallel hertil frembyder Vester-Tørslef-Runc- stenen, i hvis sidste Linie to Ords Bogstaver ere forkert vendte, maaskc ogsaa for at udhæves. Hvad angaar Spørgsmaalene om LIKA (sidst i den lange Linie) tror jeg rigtignok, at ingen af de anvcndtf l'orklaringer kan bifaldes, af den Grund at vistnok

RYGBJÆRG- RUNESTENEN. 2l

hverken det ene eller det andet kan siges rigtig saaledes i is- landsk (som jo maa være Rettesnoren^ naar intet særegent er tilstæde, der gaar derudover); jeg tror, at V^anskeligheden ved Ordet kun kan overvindes ved at antage det for et Stedsnavn, sat foran Navnet til næruiere Betegnelse, hvorpaa der jo haves saa mange Exempler i de egentlige islandske Sagaer (saaledes »Dala GuSbrandr«, »Si5uHallr«, Keldna-ValgerSr (i Sturlungasaga), Akra-Kristin (i Isl. Ann. ved 13t)2). Jeg maa da give Indskriften i den olddanske Form paa denne Maade: TUFI:BRLTI:RIS^I:STIN:PANSI:AFT:LIKA: t*URGUNI: MlUK:LI(iN)Gi:LIFA:MUNU STAFAE. t^IRiBRLTIA.

Og hertil vil i Islandsk svare: Tofi bryti reisti stein t)enna eptir Lika-|)orgunni, mjok lengi lifa munu stafar \>e'u' brytja.

TUF! er rigtig et dansk Mandsnavn, (da det ikke brugtes meget hverken i Norge eller paa Island,) og det brugtes baade i gamle Dage — Ravnungetufi er omtalt oftere ovenfor og vil igjen blive det under den følgende Runesten — og bruges endnu i Formen Tue, i hvert Fald i visse Egne, og Familier, hvilket jeg kjender af personlig Erfaring. Den store Sonder- Vissing-Runesten har Kvindenavnet TLFA og Hgeledes den store Gundrup-Runesten.

BRUTI er det i vore gamle Love hjemmehørende »Bryde«, svarende omtrent vel til vort »Forvalter« i Landvæsenet. Her staar det vistnok som et Appellativ.

RISti STIN (rejste Sten) er den hyppig tilbagekommende Formel paa Runestene, snart som her med simpel Selvlyd, snart som Tvelyd; meget ofte er t'ANSI med i den Forbindelse, hvilket er Gjenstandsformen af Stedordet SASl.

Som et til LIKA svarende Stedsnavn har jeg tænkt mig Lek (Læk), hvilket nu f. Ex. er vel bekjendt fra Tønder- Egnen.

tURGLNI er det smukke nordiske Kvindenavn t'orgunni, med «)Thor« til Stanmie som mange andre, jfr. ovenfor paa flere

22 RYGBJÆRG-RUNESTENEN.

Steder; i »INecrologium Lundense« nævnes en »Thorgunna« med latiniseret Endelse; Læk-Thorgunne har altsaa været den Hus- frue, i hvis Tjeneste Bryden Tue var. (Som Mandsnavn kjendes Tliorgunn ganske vist ikke, og der tor altsaa ikke bygges derpaa ved l.æsningen.) Med Hensyn til Sammensætningen »Læk-Thor- gunne« kan her endnu anføres, som en almindelig bekjendt Parallel, vore gamle Folkevisers »Riber Ulf«.

MI UK, med 6 som Selvlyden, Isl. mjok, meget; findes vel endnu i Dialekten; paa Øster Alling-Runestenen forekomme de samme fire Runer, men der maa Selvlyden være U, da det der er Navnet eller Tillægsordet MIUK.

LIG I med I som E ()aa første Sted, og med udeladt N, lengi, længe.

LIFA, Isl lifa, at leve, bruges paa en meget tiltalende Maade figurlig om Mindesmærkerne; til Tillise-Stenens »medens Sten lever« (i dens ældste Indskrift), svarer her: »leve monne Stave disse«.

MUNU, monne, findes i Entallet paa nysnævnte Sted (i For- bindelse med de anførte Ord) og paa den storre Sandby-Sten.

STAFAR, Stave, Runestav for ligesom nu naturlig Bogstav; Flertallet dannes dels paa ir dels paa ar, saaledes som det her staar og hævder sig som den ældste Form (der dog ogsaa endnu kommer for i Literaturen).

1*1 R — fyldigere, og forsaavidt ældre, har Bække-Runestenen (»aa Marken ^AIR, Isl. |)eir, disse. »Som undertiden ellers har — bemærker Wimmer saa rigtig — Stedordet så altsaa her samme stærkt paapegende Betydning som det hyppigere sasi;« Efterretningerne her om Opdagelsen osv. meddeltes naturligvis efter hans Undersøgelse, som ender med det Budskab, at Rygbjærg-R une- slenen er »istandsat og rejst paa liojen«. Mindesmærke!, der nu er i det mindste en Menneskealder inde paa det 1 000de Aar, staar altsaa nu som oprindelig!

Til 9. Afbildnins.

Horne-Runestenen.

Uens Tilstand er nu ikke forskjellig fra, hvad den var for henved 250 Aar siden. I hidberetningerne fra Ribe Stift 1638 isom et Par Gange for ere paaberaabte, og som ud^javes af O. Nielsen 1875 under Titlen: »Ribe Stifts Beskrivelse 1638«), nævnes en Sten med »nogle Runebogstaver paa i Horne Kirkegaardsmuren«. Derefter er den blevet optaget i Worms Monumenta Danica 1643, og der har den nojagtig samme Udseende og samme Mangel som her. 1652 var den iblandt de mangfoldige Runestene af Jyllands, der bleve indfordrede til Kjøbenhavn; men denne Be- faling er, mærkeligt nok, ikke blevet efterkommet, skjont det gjaldt en lille Sten, som let kunde fores omkring. 1 meget lang Tid derefter har den staaet aldeles uænset hen, thi da jeg 1838 vilde søge efter den, erklærede den daværende Sognepræst, at han aldrig havde set den, ihvorvel han havde været paa Stedet i over 10 Aar, — paa Morholm (hvorunder Kirken høreri vidste man heller ikke noget, dog sagdes det bestemt, at Stenen, hvis den havde været ved Kirken, ogsaa nu maatte være der. Jeg tog

24 HORNI<:-RUNESTENEN.

da til Horne og fniiclt meget rigtig Runestenen i Kirkegaards- diget, hvorfra den dog 1872 blev paa Foranstaltning af den 20aarige Frøken Ingeborg Kristjane Hosenorn af JNoiiiolni (lyttet til sammes Have. Som Afbildningen udviser, hviler der., saaledes som den er lagt, paa Siden, hvorved den tager sig godt ud og det store Urud bliver mindre synligt, end naar den just stod, som den forsaavidt skulde, paa den ved Mishandlingen meget medtagne nedre Del, svarende til Toppen. Stenens Længde er nu noget over 30 Tommer, Breden over 20 T. og Tykkelsen I Alen.

Indskriften, der er aldeles uden Skilletegn, beg)^nder nederst til hojre og gaar omkring til venstre, hvor især meget er kløvet fra, — kun 2 Ord ere aldeles fuldstændige, men foran det første af dem ere dog 7 vigtige Bogstaver og 2 til nogen- lunde kjendelige, men efter det andet hele Ord er næppe nok et eneste Bogstav helt.

I Olddansk bliver da Læsningen af hvad der er: LGATLFI GAt'l HALG ^

og i Islandsk, eltcr det lange Navn forrest:

ger[)i haug.

Hvor lidet dette end kan synes at være, og forsaavidt ogsaa er, er det dog meget. De 7 saa aldeles tydelige Bogstaver udvise nemlig bestemt, at de ere den senere storre Del af Navnet FH^AFiNCGATUFl, — mere behovedes ikke for at være sikker, — men til disse 7 komme endda 2 (foran) ret kjendelige, nemlig + og r, saa kun de første 2 — 3 mangle. Tredie Gang have vi altsaa her dette berømmelige, i)aa de foregaaende Blade meget om- talte, Mandsnavn Urafnunga Tufi, og fra ham hidrører saa- ledes denne Bunesten, ligesom Læborg-Runestenen og (væsentlig)

HORNE-RUNESTENEN. 25

Runestenen i Bække ved Kirken. Under sidstnævnte omtaltes de 2 her bevarede iiele Ord HAUG og G\h (og delte Ord er mærkværdigvis gjentaget i samme Foim her som hist).

Et Savn er det, at ^5avnet paa den, som Hojen er »gjort« over, er bortkløvet; der er saa hdt Rum, saa der synes ikke at have kunnet være Phids for et Stedord begyndende med det her ret tydelige f* og dertil »efter« og endda et Navn, — det ligger næsten nærmest at antage, at der blot (noget i Lighed med Bække -Stenen ved Kirken i Indskriften tilsidsti har været et Navn i Ejeformen. Det er enestaaende med 3 Runestene fra en eneste Mand, og de have derved en særegen historisk Be tydning, alle, og hver for sig.

Ovenfor nævntes, at Horne-Runestenen indfordredes 16 52 til Kjobenhavn, da en kgl BefaHng af 9. Febr. dette Aar udgik til Lensmændene, rundtom i Landet, om Indsendelse ai Runestene |i det store). Fra »Borringholm« indkrævedes »alle Stenene saa nær som Rø-Stenen«, og kun der nævnes saaledes alle, men dog var det alle fra Sælland, Fyn og Lolland, — fra Jylland ikke luldt saa stærkt, alligevel blev det næsten alle ogsaa derfra (alene med Undtagelse af Jællinge- Runestenene og vel 5 til); fra Skaane og Bleking blev ligeledes indfordret. Fleldigvis blev denne besynderlige Befaling meget ufuldstændig udført, og kun et mindre Antal indkom; men selv af disse ere kun faa i Behold, eftersom de andre ødelagdes i Kjøbenhavns store Ildebrand 1728. Da paa den Maade adskillige af Jyllands Rune- stene forsvandt, vil det være rigtigt at meddele den om- talte Befaling, forsaavidt den her hører til. »Fra Lunde- næs Len forlangtes: Gøding Stenen*), Oddum- Stenen, Horn-

') Der var vist ikke noget Sted af dette Navn i Leiitt, saa her er eu Fejl og .der maa menes »Gudingslenen« (Gudum nu) syd for Aalborg, hvilket Mindesmærke 0. Worm ogsaa har.

26 HORNE-RUNESTENEN.

Stenene^); fra Koldinghiis Len: Vamdrup - Stenen, Landerup- Stenen (dog ingen Runebogstaver); fra Riberhus Len: Læborg- Stenen, Fovling-Stenen.«

') Her er ligeledes en Fejl, — i Afskriften, hvorefter her er trykt — indført i Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed , 1. Rind, 1833, S. 32—36 — , staar saalcdes, men i Originalen staar tved Horn Kirke en Sten«, — den altsaa, som vi kjende, og som her nu er blevet omhandlet.

Ve) (5V

Til 10. Afbildning

(tilligemed Ilte og I2(e).

Deu store Jællmo:e-Runesteu.

Delte mægtige, ved Indskrift, Gjenstand, Omgivelse og Beskaffen- hed lige udmærkede Mindesmærke er enestaaende ikke blot hos os, men i hele JNorden. Det tilkjendegiver, at den gamle Tid var forbi, ja hermed ligesom afsluttet, og bebuder i Ord og Tegn en ny, som efterdags skulde beherske Landet og Landene. Jællinge, der hidtil i lange Tider havde været et Hovedsted, saa dets iNavn endog er trængt hojt op i Sagnhistorien og »Jalangrs hei9i« er knyttet til »Frodefreden«, træder nu tilbage fra at være et Midtpunkt for Statslivet i Riget, og bliver alene et Sted af stor og bestandig historisk Betydning. (Jfr. min Undersøgelse om »Kongehojene i Jællinge« 1861.) Saxo og Sven Aggeson — som ikke er »der sogenannte« — omtale endnu, i hoje Udtryk, to Aarhundreder efter, Jællinge-Mindesmærkerne — dog uden bestemt at nævne Runeindskrifterne, hvilke for dem maatte være det mindre — , men hen i Middelalderen bliver det knapt med deres Ihukommelse uden paa selve Stedet tilligemed den omgivende Egn, og hos dem, der kjendte Fædrelandets Historie og sammes Kilder. Det var derfor en god Gjerning, som den fortjente Lens- mand paa Koldinghus — hvorunder Jællinge hørte — Kasper Markedaner (til Søgaard i Fyn] gjorde, da han 1586 »lod opgrafFue den Steen paa Kirckegaarden, som staar her uden for Kirckedorren, Oc findis effterskreffne Skrifft der paa, som Kong Harald lod gjore offuer sin Fader Kong Gorm osv.«; — det nærmere herom findes i 01. Wormii Mon. dan. pag. 329^ — 30.

28 DEN STORE JÆLLINGE-

Faa Aar efter, 1591, blev Monumentet bragt frem i Littera luren, endog flere Steder inden 159'.), og er siden ikke for svundet fra denne. Den 1. og 2. September 1871 toges d( Tegninger, bvorefter Afbildningerne her ere givne og de tor nok siges at være de første, der gjengive Mindes mærket aldeles korrekt i alle Enkeltheder i enhver Henseende Stenen er 3 Alen 22 Tommer hoj og 2 Alen 18 T. bred, paj den sluttende Side med Kristusfiguren , men Forsiden med der store Indskrift er 4 Alen hoj, 4 Alen 3 Tommer bredest, 2 Al 13 T. tyk; det er en lysgraa grov Granit med rode Stribei tværs over. Den har nu, tilligemed den mindre Jællinge-Rune sten, Plads ved Kirkens Vaabenhus.

Indskriften er helt igjennem meget tydelig og klar pa; Hovedsiden med de stærke Slyngninger og 4 Linier Runer ligeledes (>aa 2den Side med den allegoriske Figur; men pat 3die Side med Korsfiguren ere nogle Runer (vistnok 4 eller 5 ikke at udbringe med fuld Sikkerhed, dog er det aldeles sikkert at de svare til Korsfiguren, hvorunder de staa.

Læsningen er saaledes i Olddansk. Paa Hovedsiden:

HARALTR : KLNUGR: BA^: GALRUA

KLBL:t>AlJSI : AFT.GLRM FAf>l]R SIIN

ALK. AFT:I^Ol]RUI:Mljf'UR:Sll\A: SA :

HARALTR. 1AS:S0E. (SIR) L AJN : TANM AL RK

og paa anden Side:

AL(L)A. AUK. NLRLIAG

Endelig paa 3die Side:

ALK. TANMALRK (o: de 4— 5 uklare Runer) KRISTiNA

I I si. tilsvarende vil det være:

»llaraldi- konungr ba|) gjora kuml |)essi ej)tir Gurn

ra|)ur sinn, ok eplir |)yrui l{)yi'i) m6|)ui si'na, sii Haraldr

es ser vann Dan mor k al la ok iNorveg ok (vann)

Danfmoikl kristn a.« fo: Daniam christianam.)

RUNESTEN. 29

HARALTR, del velbekjendte rsavn, som »Harald Gormsson« nævnes kongen paa den store Sonder- Vissing-Runesten; ellers forekommer »Harald« kun paa den lille Skjern - Runesten (her som H7.

BA^, Datiden af »bede«, Isl. bi5ja, — i en Forbin- delse som her faar »ba{)« forsaavidt omtrent Betydningen af »baujj« (bød).

Da de øvrige Ord alle for ere omtalte, skal her kun be- mærkes, al i t^OlJRUI er O paafaldende, eftersom det tilhørende nødvendige U forefindes, — skulde der endelig under en uklar Opfattelse komme noget til, kunde vel 1 foran U snarest have været væntet, men O, som der slaar, maa (synes det) antages at have trængt sig ind uvilkaarlig som Antydning af, at i t'UR var U allerede ved at gaa over til O, saa det blev Thor.

Med SA (jfr. under Rygbjærg-Runestenenj som paapegende Stedord begynder Harald al omtales og der tales alene, hele Indskriften ud, om ham, — den Harald, som osv.

i AS ser mere fremmedt og ældre ud, end det er i Virkelig- heden, IA i Spidsen forandrer ikke noget i Isl. »es« »er« (som), hvilket er det tilsvarende. (Jfr. K, Gislasons Meddelelse om IA og JA i Aarb. f. nord. Oldk., 1866, f. Ex. S. 6.

S OR har for voldt Vanskelighed, da man har troet, at det lige efter Bogstaven kun kunde være Datiden af Isl. »sverja«, hvilket vel er sprogrigtigt, men giver ikke nogen brugelig Mening; det vanskelige kan vistnok kun hæves derved, at O, der kom allerede noget sært frem i f^OURUI, i SOR er brugt isteden for I, altsaa (som ovenfor antydet) SIR o: ser (sibi), Hensynsformen af Sted- ordet. (Det turde vel være, og maa vel erindres, at man i sællandsk Dialekt endnu hører — i visse Ord — e ligesom det var en anden Selvlyd, f. Ex. i Sne.)

CAIS, Isl. vann, vandt, (med de lo foregaaende Ord altsaa: »som sig vandt«), Datiden af »vinna«.

30 DEN STORE JÆLLINGE-RUNESTEN.

ALA, med enkelt L som i slige Tilfælde jo sædvanligvis er ALLA, al, hel, svarende til »Danmark«.

NU RUI AG, Norge, Isl. »Norveg«, er Gjenstandsformen styret, ligesom »Danmark« der gaar foran, af UAN, — »vandt al Danmark og Norge«. Med Hensyn til IA i Navnets Slutning gjælder, hvad der blev sagt ved lAS, og ved U Lyden i dets Begyndelse er der ikke noget fremmedt; paa Egaa- Runestenen findes Tillægsordet NURUNI, »hinn norræni«.

I sidste Linie bringes man , da TAN er sikkert og de føl- gende 4 — 5 Runer ere uklare, til at antage, at Ordet er TANMAURK i Gjenstandsformen (ligesom paa Indskriftens 1. Side), saaledes at Meningen fortsættes fra 2den Linie: »)Som for sig vandt al Danmark og Norge og Danmark kristnet;« KRISTNÅ er Gjenstandsformen, (endnu altsaa' styret af UAN,) af Tillægs- ordet kristinn, i Kntallet, Femin, hørende til Danmork. Tegnet tilsidst er det hyppig forekommende »Nasale« A, som er stærkt fremtrædende i Skivumindskriftens senere Halvdel og jo allerede fandtes i 1. Ord i 1. Afbildning her.

Den storeJællinge-Runesten er saaledes først et Mindesmærke for Kong Gorm tilligemed Dronning Thyre, og dernæst for Kong Harald, simi den, der erhvervede Danmark helt og som den, der tillige erhværvede Norge — en Kjendsgjerning er del med Viken og den sydlige Del, og det turde vel ogsaa være, at der har været Grund for Harald til at betragte det hele som underlagt — , og endelig som den, der tilførte Danmark Kristendommen. Da Mindesmærket er tilvejebragt efter hans Bon og Befaling, men ingen nærmere Angivelse haves, ligger det nærmest at lænke paa, at Snnnen Kone Sven har udført det, - det er saa sandsynligt, og denne kraftige Mand har da ogsiia i dette Tilfælde ikke ladt sig uden Vidnesbyrd.

Anm. Efter Textens Tilendebringelse vil blive meddelt Undersøgelser om Rigets Sam- ling og om dette Mindesmærke og hvad dermed staar i Forbindelse, navnlig det som Ilte Afbildning repræsenterer, og i lloiibdld til I-Jlo Afbildning om den gamle Kongsgaard »Hovdingsborg-

Til 13. Afbildning.

Egtved-Runesteneii.

I Juli 1869 meddelte den daværende Sognepræst i Egtved, en gammel Ungdomsven , mig, at der i Kirkens Vaabenhus fandtes en Runesten, i det han tillige bad om at faa at vide, hvad »denne gamle talte om«. Formodentlig har den været i længere Tid paa denne Plads, men saavidt vides, er den dog ikke om- talt nogensteds. Den er ikke ganske hel, da der forneden (paa Fodstykket) er bortkløvet noget, nemlig i Linien til venstre 2 ijogstaver, den mellemste Linie ogsaa vistnok 2, og i Linien til hdjre næsten 1 . (En senere Kløvning til hojre Side har ikke gjort Indskriften Skade.) Stenen, en rødlig grovkornet Granit, er 1 Alen 7 Tommer hoj, 20 T. bred og 16 T. tyk. Den 3. September 1873 toges den Tegning, hvorefter Afbildningen her er givet, og først da kunde der egentlig meddeles, hvad »denne gamle talte om«, (fra Tiden ved Aar i 000 omtrent).

Læsningen af Indskriften kan, uden at Meningen forandres, begyndes (saaledes træffer det sig) enten med STAIN, eller med AT, eller med SKARINI, men paa sidstnævnte Maade, bliver, om end Linien brydes. Ordenes Fald naturligst og lettest, — den foretrækkes altsaa.

32 KGTVED-RUNESTENEN.

Indskriften lyder da saaledes i Olddansk:

SKARM

AT. 1 ARLU : I SLKC. RAIST STAIiN SASI. I I'IR. AFT. lillUl^UR

Og dertil svarende i Islandsk (i det de loi Isl. ganske fremmede Navne dog medtoges som overalt):

Skarni eptir Parlu i Suku reist stein [)enna,

— — 6f)ir eptir br6{)ur.

Det er at bemærke som noget særegent, at SK ARM lige- som er udhævet derved, at der er viiere imellem IJogstavcrne i dette Ord end i de andre, og ligeledes er det at mærke, at Linien til hojre er udhævet derved, at Bogstaverne i denne cie meget hojere end i de to andre.

Kfter SKARiNI mangler der to Bogstaver, vistnok (med ude- ladt IN) GR, altsaa SKARNINGR, Navnet paa Manden, Ira hvem Runestenen hidrører; det kjendes ellers ikke, men del staar i Forbindelse med Sognenavnet Skjern (Skjerne) og maa antages at være alledt deraf, — i ovrigt haves ogsaa Sognenavnet Skjern inge.

AT er, som fiir omtalt, et gammelt (poetisk) Udtryk for AFT senere her i Indskriften, — i det de begge her staa sammen (paa f4>rsteSted er der kun IMads for ATi, maa jævnføres det S. 1 0 anførte.

FA RL LI styres i Gjenstandsformen af AT, og er Navnet paa den Mand, som Stenen minder om; Nf. er altsaa FARLA, og af slige Mandsnavne, endende paa A, er der flere paa Jyl- lands Runestene, saaledes for Fxem|>el: GAIm paa Sonder Vinge , LITA paa Vester Torslef- Runestenen , — og paa den lollandske Taagenip -Runesten (her som Tillæg til 2'2) SPARLA; saadanne forlængst forsvundne Navne kunne undertiden endnu

EGTVED RUNESTENEN. 33

gjenkjendes i Stedsnavne, — FARLA er uden Tvivl Stammen i Farring, Ferring, og mulig ogsaa f. Ex i Fjaltring, Fjallerslef, Fjelrad (kun er L saa sprunget frem, som ofte). Fra Island er Sturla meget bekjendt, ellers ere slige FSavne der kun faa.

De følgende 5 Runer, med Skilletegn foran og efter, ere tydelig I SU KU (K er endog tydeligere paa Tegningen end her paa Afbildningen), men Betydningen er meget uklar, og det synes ikke at kunne være andet end et Stedsnavn I SUKU, med I styrende SUKU i Hensynsform, i iNformen SUKA, og efterladende det uvist, hvilken Lyd der antydes ved det første U (mulig O); nogen Lighed med Ordet her kunde saaledes mulig være f. Ex. i Søkbæk ved Hobro (og Sækbæk ved Varde).

RAIST er Datiden af at ri'sta, riste, og altsaa aldeles for- skjelligt fra det sædvanlige »reisti, risfji« (rejste); dette »raist« plejer at have »runar« til Objekt, og staar endog (med Under- forstaaelse deraf) stundum alene, — som det findes her, med »Sten« til Gjenstand, er det aldeles enestaaende (det skulde da være, at det forekom ogsaa paa Gylling- Runestenens forreste Side, hvor nogle af Runerne ikke ere ganske sikre); »raist« be- tyder altsaa her »indristede«, forsynede med Runer, hvori vel saa ligger, at Manden, hvem Stenen som Minde skyldes, selv var Risteren.

STAIiN er ikke nær saa hyppigt som STIIN, der er det aldeles overvejende almindelige; STAIN findes navnlig paa den store Gunderup-, paa Gylling-, paa Rimsø-, paa Sjellef- og paa Dane- virke-Runestenen.

SASI staar meget paafaldende her som ubojet i iNformen (mulig som begyndende Uagtsomhed med Sproget), isteden for at følge i Gjenstandsformen styret af »reist« og derved forandret til t'AlNSl, — som ellers ikke plejer at lade vænte paa sig Ijfr. i øvrigt om Ordet S. 21 — 22).

34 EGTVED-RUNESTENEN.

BRL^LR tilsidst i Linien til venstre, i Gjenstandsformen styret af AFT, viser bestemt, at det, der mangler forst i Linien, er de 2 Bogstaver BR, BRLf'iR altsaa i ^formen, henliwrende til Skarningr. »Broder efter Broder« staar saaledes, i al sin Korthed, her smukt og udtryksfuldt.

--^K

to^-

Til 14. Afbildning.

Aastrup-Runerækken.

Denne Skrift med Runer, fremdraget 1861, anbragt over Kor- vinduet i Kirken, er med Hensyn til sin Betydning aldeles for- skjellig fra de hidtil behandlede; alligevel fortjener den megen Opmærksomhed. 1 det den nemlig indeholder Runerækken efter den derved vedtagne Bogstavfølge, (det — efter de første Bog- staver — saakaldte FUt^ORK, paa sin Vis, ligesom ABC paa sin), afgiver den Vidnesbyrd om, at man noget ind i Middelalderen, da Kundskaben til Runer tog af, har søgt at hjælpe derpaa. Man satte da, som her er Exempel paa, Stene forsynede med Runerne ved Kirken eller paa Vejen deilil og ellers paa Vejene (i Lighed med at man anbragte Alenmaalet til Efterretning paa Kirker), og saaledes bleve disse kjære gamle Skrifttegn sete af Folk og nogenlunde erindrede. Nærværende Runerække har de oprinde- lige I G Runer (kun ere de sidste 3 nu borthuggede), og har dem i det hele vel formede paa det nær, at den 3die fra Enden er en nyere Skikkelse og at et Far af de andre ogsaa tyde paa det nyere; deres Hojde er henved 4 Tommer og Stenens Længde er 1 V/s Alen. Skriften her maa henføres til 12. Aarhundrede, og seuf^re engang er da Stenen, ved Korets Opførelse, blevet taget med til Brug, — vel næppe som Prydelse, eftersom dens sidste Stykke med de 3 Bogstaver er borthugget og der ligeledes er hugget noget bort af Bogstaverne paa Grund af Rundingen, og eftersom Skriften er vendt forkert. Monsted-Runerækken (her som 60! er noget yngre, og ligeledes Baarse- Runerækken (her under 8«), hvilken ved at være anbragt, smukt udstyret, paa Kirkens Døbefunt, ligesom har været til Efterretning stillet til Skue.

3*

36

AASTRUP- RUNKRÆKKEN.

I*aa Aastrup Kirkes nordre Mur findes eii Sioii med nogle Runer af hosstaaende Ildseende og Beskalfenlied:

iiilJSM;:?|\

^^*S^-i^L-.^^

^Ei.

I

FIN er saa meget tydeligt, men det øvrige er saa lidet, saa der ikke kan siges noget videre derom.

Paa samme nordre Mur findes ligeledes en Sten, hvorpaa en hel Mandsfigur (fra 12. Aarli.) er indhugget, med Rustning, Skjold og Hjælm; den har Interesse, især da saadant saa sjælden forekommer, — noget lignende ses paa Hunestad-Runesten i Skaane (jfr. >A ormii mon. Danica 1 87 — 90). Vedfojede Afbildning giver et

1 1

Rillede af det hele. Der er nogen Forbindelse mellem deniie Mandsfigur 0^ de ovenfor ointalh' Runer, SIcmkmh^ lune vel endog oprindelig sammen og hidrore vistnok fra samme llaand.

■^>%!

%<^-

Til 15. Afbildning.

Stendemp-Eunestenen.

ÅBI A P\K.

Ugsaa denne Runeindskril't har haft en særegen Bestemnielse, da den er sat — med Angivelse af Ejerens Navn — som Til- kjendegivelse af, hvem vedkommende Grundstykke tilhørte. Den blev fundet 1866 paa uopdyrket Mark, jfr. G. Stephens »The Oldnorthern Runic monuments«, 2, 582 — 83, — formodentlig paa det oprindelige Sted, og har en Hojde af c. lAlen, Breden er c. I Alen, i det Runerne ere 4 — 9 Tommer hoje. Det er udenfor al Tvivl, at Indskriften er et Ejendomsmærke, (og at den ikke, som G. Stephens mener, er af mythologisk Indhold;! alt derved er saa særdeles simpelt, da Indskriften bestaar af 7 Runer og de sidste 3 tydelig ere t^IR (dig), det mellemste A lejer;, isl. a, som vi endnu have Lævning af i Datiden »aatte«, — og de 3 første Ejerens INavn, som ojensynlig er det gamle danske Navn Ubbe eller Ebbe. Kun ved det forreste Bogstav kan der være en Smule Uvished paa Grund af den flersidige Brug, der gjores af dette Tegn, hvilket jo egentlig er O, men ogsaa anvendes (efter hvad nu sidst omtaltes ved den store Jællinge-Runesten) som A, endog undtagelsesvis som I med noget ejendommeligt i Udtalen; Tegnet O er her forsaavidt gjentaget maaske og snarest tilfældigvis, — altsaa er Navnet ligefrem OBI (Obbi), der oftere fore- kommer som Variant til det velbekjendte hjemlige Navn L'bbi

38 STENDERUP-RUNESTENEN.

(saaledes hed f. Ex. en af Kong Svjmi Estridsons mange Sonner), n)en dog vist ogsaa har selvstændig Tilværelse i Stedsnavne som Obbekjær ved Ribe; læses det som A, bliver Navnet ABI, og Gjentagelsen af Tværstregerne — altsaa AÅ — vilde da her betyde endog mindre, eftersom det kunde antages, at AA stod her ganske i Lighed med f. Ex. aa, i Kong Valdemars Joidebog, i Graam (Gram) med meget kort a; — ABI findes paa den mindre Sonder- vissing-Runesten og paa den store Gunderup- Runesten osv., og ABI (ABBI som det vil heddei er det gamle, gode Navn Ebbe.

Det var godt at Stenen , da den kom trem, kom i Musæet her for at blive sikkert bevaret, men det vilde unægtelig være hojst mærkværdigt, om den kunde konuue lil at staa igjen paa sin forste Plads, udvisende i sit gamle Maal, og dets Tegn, hvem Ejeren var i hine gamle Dage.

i

-^(^4Mg) ^)^(§^-

Til 16. AfbildniDg.

Pj edsted-Runestenen.

rra P. H. Resens »Danske Atlas«, nemlig sammes omfangsrige (kun skrevne) Text, — hvorfra med Hensyn til vore Runemindes- mærker adskilligt efter O. Worm maa hentes — , var det mig bekjendt, at der i Fjedsted kirketaarns Mur var en Sten med Runer, og tillige at der i Kirken fandtes et gammelt Kis te la ag forsynet med Uuneskrift. Jeg anmodede derfor i Julen 1838 den dengang meget unge Student J. J. A. Worsaae, som endog for han blev Student var bekjendt for ældre, hvem Fædrelandets gamle Historie og Oldsager laa alvorlig paa Hjærte, om (fra Vejle) at undersøge, hvorvidt Resens Angivelser endnu kunde vejlede tilstrækkelig. At begge Ting vare i god Behold, meldte han mig meget snart, og han har paa sin Bane siden ofte, i en lang Tid, givet mig Meddelelser om Opdagelser paa Runernes Omraade.

Stenen med Runerne er meget lille, men aldeles hel, og med »Tabulatur«, dens Hojde er 18 Tommer, dens Brede 18 T. og Bogstavernes Hojde 2 Tommer; udtaget 1872 blev den ifjor indlemmet i Musæet her, og tager sig ganske godt ud. Saa ubetydelig den end er af Udseende, er den dog alligevel ikke uden Betydning, i det den ganske vist er den yngste af vore Runestene, — thi til dem (i strængere Forstand) maa den regnes, skjont den er yngre end disses egentlige Tidsalder; den er vel endog fra sidst i 12. Aarhundrede, og »rejst" paa eller ved en Grav

40 PJEDSTED-RUNESTENEN.

(mulig endog paa Kirkegaard), men med Ihukommelse og Bibehold af den gamle Runestens Form for Stenen og Indskriften. Den har kun de to Ord

LAL RISTÆ, Lal rejste, for hvis Tydelighed der er sorget godt i enhver Henseende.

LAL er Ophavsmanden, kun han nævnes, da det var Sam- tiden bekjendt, hvem Stenen var for; »Loll« er endnu et dansk Familienavn, og i Middelalderen forekommer temmelig hyppig »Lale« iLaale), ligesom Stammen i Stedsnavnet Lællinge er Lal.

RISTÆ, i Datiden, er det sædvanlige Ord, som i lidt for- skjellige Former bruges om Stenenes Rejsning; det sidste Bog- stav er det sædvanlige Æ, som senere blev dets Betydning, og stedse findes i »Codex Runicus« (udg. 1877) fra 13. Aarhundrede, (hvilket strax vil kunne ses her i 1. Afd. ved Side 304.)

Aiim, Det ovenfor omtalte, i Musæet her allerede 1839 indlemmede, gamle Kistelaag med Runer i Pjedsted Kirke, som blev søgt frem samtidig med Runestenen der, hører just ikke til paa dette Sted.

1[

Til 17. Afbildning.

Oddura-Runestenen.

Den er mig vel bekjendt fra en temmelig lidlig Tid, da den findes ikke ret langt fra min Hjemegn, og jeg nogle Gange havde Lejlighed til at komme til Stedet, — den blev saaledes den første Runesten, som jeg kom til at undersøge (med min Kundskab, som den var) 1835. Indskriften, fra Ilte Aar- hundrede, er ret tydelig, og har en ganske omhyggelig Indfatning, naar den, som ved Afbildningen her er Tilfældet, er nojagtig tegnet. Stenen er smuk og anselig, den er 2 Al. 7 T. hoj, 1 Al. 6 T. bred forneden, og har aldeles Runestensformen. Denne kunde ikke saa snart forsvinde, da den var tilvant igjennem Åarhundreder og man havde den kjær; derfor er der ogsaa Mindestene, der have bevaret saavel det gamle Sprog væsentlig, som den gamle ydre Form, nien dog slutte med kristelige O n sker. Iblandt dem er denne i Oddum fremtrædende — den eneste af den Art i Jyllands sydlige Del, i hele første Gruppe, jfr. Indledn. til Afbildningerne — , og de ere hos os i det hele temmelig faa. De falde i 1 1te Aarhundredes senere Halvdel, og gjore Overgangen til Rune-Ligstenene, som med Bibehold endnu af den gamle Skrift ikke »rejstes« eller »sattes«

42 ODDUM-RIJNESTKNEN.

Læsningen af Oddum-Runestenen er saalunde ligefrem etter Ordene i Olddansk:

{»URIJLFS . SAT! . STI^ . UFTIR .TUKA .TUKA. SUN HliM . USTA . GL]t> . Hl ALBl . HANS

og Is), l^orolfr satti stein eptir Tuka Tukasun hinn ojsta, gu[)

liialpi hans.

f^llKliLFS er Mandsnavnet, isl. J)6r6Hr, Tliorulf, i det der til Stammen »Thor« er fojet »Ulf«, der brugtes meget i INavne- dannelser. Men her viser sig strax noget at mangle, ligesom det er afgjort, at en Marigel finder Sted efter det sidste Ord i Ind- skriften. Dette sidste kan der sikkert og let bodes paa, ander- ledes forholder det sig derimod i Indskriftens Begyndelse, eftersom her savnes, i Tilslutning til (den formodede Ejeformi f^ljRULFS, Navnet paa Ophavsmanden og Angivelse af Forholdet mellem denne og t*ljKl]I.FS; begge Dele ere lige nødvendige, og det er derfor (kan man sigei umuligt, al det virkelig skulde forholde sig saaledes, — ej at tale om, at det hører til, at den, hvem det hele skyldes, nævnes forrest. Man bringes derfor til at antage, at det maa være saaledes, at den fyldige og noget lange Cdtale af Nominativen t'UKliLFR ikke just har været fastholdt i den Tid, uitMi at et Navn, der ender paa S i Nominativ f. Ex. ASils, Forgils (jfr. l^urgisl paa Horning-Runestenen, her som .^5l, og at mulig ogsaa det næste Ords iørste Bogstav (som ellers undertiden) har udøvet nogen Nirkning, saaledes at der her er blevet I'IJRIJLFS. Dertil, som et Slags Nominativ for Tilfældet, svarer det følger)de altsaa. Fiidnu er det dog at bemærke med Hensyn til Læs- ningen al I'IIULFS, at den 4de Hune ved første Ojekast viser sig som N i den Form, hvilken (kommende maaske frem paa Vejerslef-liunestenen, her som 51) den oveidor omhandlede Rune- række har Ira den seneste Periode; i og for sig er dette ikke tiltalende her, det bliver endog uanvendeligt, eftersom der paa

ODDUM-RUNESTENEN. 43

denne Maade kommer hele fem Mcdlyd sammen, hvilke ere aldeles umedgjorlige. Den Ldvej, at der er en Fejl i Indskriften, tor man kun ty til i yderste INod. Denne er dog ikke her tilstæde, da omtalte 4de Rune har Lighed med de Former, som indskriften her giver Tegnet for I , ja paa en enkelt L'ndtagelse nær gaar den krumme Bistav her stedse ikke op til Spidsen af Hovedstaven, men anbringes længere nede paa denne; dertil kan og maa kle Rune antages at slutte sig, hvorved noget brugeligt, uden Tvang, vindes. J. Magnus Petersen, der, i det han tegner, har med Hensyn til Gjenstanden mangen god Tanke og gjor mangen skarp Iagttagelse, har fra først af uden videre nient, at ogsaa denne Rune var den for LI.

Efterat \anskelighederne ved ^URL'LFS, baade i Slutningen og inde i Ordet, saaledes ere overvundne, vides det sikkert, at den der

SATl isattei dette Mindesmærke, havde Navnet Thorulf (ikke Thorulfs); det almindelige Ord til denne Anvendelse er »rejste«, og ved Siden deraf gaar » satte % dog ikke nær saa hyppig, — dette foretindes paa Ferslef-, Flejsborg-, Hune-, Jetsmark-, Sjoring-, Falster- og Danevirke Runestenen.

UFTIR, AFT forlænget, svarer til Isl. eptir, og I er ikke saa langt fra A, som det kunde synes, da det vist er at gjen- give ved O eller Å.

TUKI er det velbekjendte nordiske Navn, Isl. Toki, og det har ingensinde været ude af Brug, — jh'. den mindre Sonder- Vissing- Runesten. Hans Fader havde samme Navn, og skjont saaledes Sonnen hed TLKI TLKASLN, bliver han dog i de følgende Ord

HIN USTA (styres af »uftir«) betegnet som »den yngste«, og det kan jo ikke vides, hvordan Forholdet var dermed; vi have her, i denne jævne Indskrift, til Komparativ Isl. »æri«, gammel- dansk »yrri« ijfr. i den Sællandsk Kirkelov og i Eriks sæll. Lov 3, 31) en herlig Superlativ, som ellers næppe vilde findes i

44 ODDUM-RIINESTENKN.

Olddansk, og selv i ældste Isl. vistnok findes i det hojeste knn (paa Grund af Sammenhængen) i Verset i Heimskringla, udg. af Unger Side 220.

GUf* HIALBI HANS, gu9 hjålpi hans«, er ligefrem, men her er (som ovenfor omtalt) den besynderlige Mangel, at det, som skulde være Gjenstand for det fromme Onske, slet ikke er nævnt, — det kan imidlertid med fuld Sikkerhed sluttes, at det, der savnes, er Ordet »Sjæl«, saaledes som det forefindes baade paa Grensten Runestenen (her som 56) og påa Tillise-Runestenen (her som Tillæg til 33).

Det er Skade, at der ikke kan vides noget om, hvor dette Mindesmærke oprindelig har staaet, — Runestensliden i egentlig Forstand var forbi og Hoje opkastedes ikke, men den ny Tingenes Orden vur kun i sin Begyndelse; man har vel snarest hatt en Gravplads [)aa det Sted, hvor man samledes til Gudsdyrkelsen

0

TU 18. Afbildning.

Fovling-Runesteuen.

Denne Sten med Indskrift i Runer maa ogsaa have sin Plads her, skjont den Besynderlighed finder Sted, at Indskriften er paa Latin, hvilket er en Mærkelighed (ikke i Sverrig, men) hos os, thi det er kun kirkelige Smaating, der ere givne her som 19 og 76; storre Ting af den Art har hverken Jylland eller Øerne, dog har Skaane et Par, om end ikke saa fremtrædende som Fovling-Stenen.

Det maa betragtes som uvist, om denne oprindelig har staaet eller ligget, — det sidste synes at ligge nærmest, da Manden, som den er over, omtales som liggende, og allsaa maatte Stenen vel snarest være lagt som Ligsten. Da jeg første Gang kom til at se den, (hvorved Runer paa Sten allerførst kom mig for Oje*), laa den udfor den nordre Side af Kirken paa Kirkegaarden, sunket ned i Jorden og overgroet, saa kun noget af Indskriften var synligt, — og samme Plads havde den, da den først (1(538) blev omtalt. Men gjor den liggende Stilling sig saaledes forsaavidt gjældende, saa er det igjen at betænke, at Stenen er saa slank og meget anselig — hvilket nu ret ses, da den er optaget og

M Det var den 26. August 1827, under min Skolegang i Ribe, ved et lille Besøg hos en noget ældre Skolekammerat fra Varde, der havde faaet Hjem i Tobøl i Fovling Sogn; den nævnte Dag foretoges et Kirkebesøg, og, da vi gik opad Gangen paa Kirkegaarden forbi denne meget nedsunkne Mindesten, viste min Bekjendt mig den som Stenen med gammel Skrift.

46 FOVLING-RUNESTENEN.

Stillet ind til Kirkemuren (paa Nordsiden), — saa snaukt formet endog, som man kan kalde det som Bavtasten, saa det synes at have maattet være Tanken, at den skulde staa oprejst endnu efter gammel Sædvane. Stenen har en Htijde al 'd^/2 Alen 6 Tommer, den er I Alen 2 T. bred forneden, og over 4 Tommer tyk.

Læsningen som saadan af Indskriften er let, da alt er godt udsondret og tydeligt — den bliver:

ASBiÆRNIG:LAlNGStM:CLBO: \^ : KBISTI: KEKUIESCENS.

Eller: Asbjærni Langsum eubo in Christo requiescens.

Det er næsten til at undres over, at det sidste lange, og i Forholdet tii Kunerne, vanskelige Ord er blevet saa sikkert 0^ korrekt udført, — KRISTI frembød ingen Vanskeligheder, — og heller ikke C UB O 0: »jeg ligger«, thi der kan ikke være Tvivl om, at dets sidste Bogstav jo er O), — LAINGSLM synes, navnlig hvad den første Del deraf angaar, at være dannet i Henhold til den fremskredne Tids Opgave , at et Runebogstav skulde formes saaledes, at det indeholdt et Ord, jfr. Side 3 Anm. 2, — ASBIÆRlMG endelig, det første Ord, er med Sikkerhed blevet ført frem, ikke mindre end det sidste lange Ord. Ved ASBIÆRMG er Sondringen imellem Ordene, som bestemt er angivet i selve Indskriften, niije iagttaget, hvilket maa som Regel være rigtigt. Derved udelukkes den Vilkaarlighed isom i øvrigt her ikke ligger saa fjærn) at dele Ordet saaledes — alene med Hensyn til Meningen — , at de to sidste Bogstaver udskiltes i den Tanke, at de skulde være lat. »liic« (her). Men den angivne, almindelige og naturlige. Regel maa følges, naar man ikke haardt tvinges bort fra den. Ordet er da det gamle nordiske, overalt og altid, brugte Navn Asbjorn, — hvilket ogsaa lindes paa Aasum- Runcstenen, paa Skaanes Ostside, i Navnet Æsbjorn Mule, da der fremføres et Iromt Onske paa denne for ham og Ærke

FOVLING-RUNESTENEN 47

hiskop Absalon, hvilke Mænd »gjorde« denne Kirke; — imidlertid er der den lille Vanskelighed, at ASBIARM med klart 4 inde i Ordet er ("or »primitivt« her med Hensyn tilliden saa langt hen; derfor maa man ty til Formen Asbjærni (i stræng Tilslutning til det sidste Ord i Indskriften her, hvor den sædvanlige Rune for A — med Tværstregen helt over Staven — er, efter senere Tiders Brug, f. Ex. i Codex Runicus, anvendt i Betydning af Æ, gjen- givende korrekt Lyden af det latinske Ords tre Gange gjentagne e); til ASBIÆRINI er der dog i Slutningen paa Grund vel af LMtalen kommet et lille Tillæg, hvorved Navnet ligesom udstrækkes lidt, noget der i hin Tid ikke er saa sjældent ved Navne, især Stedsnavne. (Hermed kan jævnføres den almindelige Udtale af |)au paa Island som jiaug.) Om A er i det foregaaende oftere talt.

LAINGSCM kommer oftere for i 13. Aarhundrede (ogsaa senere) som Personnavn i Ribe-Egnen, saaledes var 1277 Langsum Bardsun Vidne, paa Viborg Thing i Anledning af et Skjøde til Ribe Domkapittel, ifølge »Ribe Oldemoder« (Avia Ripensis) S. 21^); paa nærværende Sted maa det staa (tidligere i Tiden nemligi endnu kun som Tilnavn, thi det var Gangen med slige, noget sære Navne, at de efter at have været anvendte som Tilnavne for enkelte, optoges som Fornavne til Erindring; — den islandske Sagalitteratur afgiver mange Exempler derpaa.

KRISTI er mærkværdigt inde i det latinske, da derved »in Christo« er opgivet, og det hjemlige »Kristr«, som findes paa Tillise-Runestenen, saaledes ligefrem er beholdt (bojet og styret) af lat. »in«. (Jfr. Øster Bronderslef-Runestenen.) At en Kors figur er anbragt lige under Navnet, turde mulig antyde, at Manden var en gejstlig; og snarest maa det vel i saa Tilfælde

*) Det er vistnok hans Sigil, som er meddelt i Thorkelins Diplomat. Arnamagn. 1. Tab. 10. Flere Kxempier paa Forekomsten af Navnet »Langsuni" i hin Egn. ere anførte i O. Nielsens hist. Efterr. om Malt Herred. S. 104 — 5. — Den fjerde i Hækken af Decani i Kjøbenhavns Kapitlet hed "Langsum«, 1282.

48 FOVLING-RUNESTENRN.

have været en Mand, som fra Ribe stod i Forhold til Fovling Sogn, (en slorre Gaard deri hørte til St. Hans Klostret i Ribe); — i Fovling og Egnen nærmest omkring var der ingen kirkelig Stiftelse. Mindesmærket*) maa ansættes med Hensyn til Tiden at være fra den senere Del af det 1 2. Aarhundrede.

Til dette Mindesmærke knytter sig en Erindring af et særegent Slags, i det en Afbild n ing m. m. deraf er meddelt i »Mittheilungen der k k. Ceniralcommission zur Erforochung der Baudenkmale«, 9. Jahrg., Wien 1864, S LXXVH hidrørende fra en Østerriger, der 1864 laa indkvarteret paa Sonderskov. Det var dog en usæd- vanlig Afvigelse fra Hærværket, som man paaførte os.

TU 19. Afbildning.

Brondum-Runeindskriften,

paa Kirkens Døbefunt.

Ua Tiden medførte, at Runestenen ophørte, fulgte Ligstenen med Runer, hvilken havde den liggende, ligesom hvilende. Form, som anvendtes for den ny Art af Gravminder. Man indskrænkede sig med Hensyn til Brugen af Runer ikke til Ligsten (der ogsaa kunne fremvise selve Bispedragten, som Tilfældet er med Gjes- singholmstenen, her som 58), men de anvendtes tillige paa tiere Maader paa Stene, paa det kirkelige Omraade.

Mest Opmærksomhed i den Henseende fortjene vistnok Runerne paa Døbefunterne (hvilke vel vare de højtideligste Brugsgjenstande i Kirken), ikke paa Grund a( hvad de faa Bog- staver udsige, men af Hensyn til at Runer overhoved anbragtes der , — det gamle ærværdige altsaa sammen med det ny hojtidelige !

Ved SAKRA (lat. sacra, helligi, som indskriften har, er vel nærmest tænkt paa Vandet, lat. aqua, som Funten indeholdt til Daabshandlingen.

4

50 BRONDUM-RUNEINDSKRIFTEN.

Runerne have en Hojde af indtil 2 Tommer, R endog 2V2. I Jylland kjendes to andre Rune-Funier, den ene i Handbjærg, her som 83, (der har fire Runer), og den anden i Selde, her som 62, hvorpaa en længere Indskrift forefindes. De ere alle tre komne frem i den nyere Tid, — de ere vist ikke de eneste.

1

Til 20. Afbildning,

Lonborg-Runeindskriften,

paa en Jærnstang paa Kirkedoren.

Da denne Indskrift hører væsentlig — besynderlig nok — til en lille Del af en Kirkebygning, optages den her aldeles und- tagelsesvis (uden Hensyn til Materialet). Øster- Bronderslef-Rune- stenen (her som 80) giver os Efterretning, om end i al Korthed, om denne Kirkes Oprindelse og Helligelse, — og ligeledes giver Runeordet i Funder Kirke (her som 76) en Meddelelse om denne, vel snarest med Hensyn til dens Skytshelgen. Men det er til at undres over, at et Jærnbeslag paa en Kirkedor, saaledes som Afbildningen her fremviser, er blevet forsynet med en stor Indskrift over hele Jærnstangen, dels i en Linie saa lang som den kunde blive, dels i 2 kortere, hver i den halve Længde; — saa meget beklageligere er det, at det ikke skjonnes, at noget i Sammenhæng kan bringes ud deraf, skjont mange enkelte Runer ere vel kjendelige, kun kan det med Sikkerhed ses, at hidskriften er dansk, thi i den kortere Linie under den lange nævnes tilsidst Jærnbeslaget, og i den kortere Linie ovenover den lange nævnes ligeledes tilsidst »Dor«. I Sverrig tindes ikke saa faa saadanne hidskrifter, dog næppe nogen med saa saa stor Ind-

4*

52 LONBORG-RUNEINDSKRIFTEN

skrift; hos os er denne — saavidt vides — eneslaaende. il Forbindelse hermed kan do^ anføres, at del er meddelt, at dei- er Runer paa en Laas, paa den indre Side af en Kiikedor ved Aalborg.)

Som meget mærkværdige Kxempler paa, hvorledes der ved Runer i Sten stilledes Opfordring med Hensyn til det religiose, skal her nævnes: Hvidbjærgindskriften, her som 61, og frem- deles her 88, Tillæg 1, hvilken Indskrift havde sin IMads i Kirken til Lettelse og Ihukommelse.

2. Gruppe, 21—77.

-HV-

Til 21. Afbildning (med tilliørende 21, a).

Virring-Runestenen,

^UR:UIG1: t>ISI:KUML:

Uenne Indskrift »Id ur uigi |)essi ku ml«, »Thor vie disse Mindesmærker« (kuml egentlio; kun Gravhojen, men omfattende — sat i Flertallet som her — nødvendig denne med alt Til- behør) afgiver et indholdsrigt og stort Thema for Erkjendelsen og Betragtningen, i det den frembyder umiddelbart en Paakaldelse af den øjensynlig i hin Tid vigtigste af ISordens Guder, saa mærkværdig ret grebet ud af Livet; den stiller sig os for Oje lige saa tydelig nu som fra først af og lige saa forstaalig for os — hvad Ordene som saadanne angaar — som fordum for den i den Retning troende Samtid. Vi ere mer end glade ved Saxos uvurderlige, indholdsrige Samlinger, — ved den store islandske historiske Litteraturs levende og rige Meddelelser om den ikke saa Ijærne gamle Tidsalder, — ved de heroiske og

54 VIRRING-RUNESTENEN.

my thi ske Digte og Kvad, der mer eller mindre ere blevne til i selve den gamle Tid, bevæge sig i dens Forestillinger og indenfor dens Kreds. De staa alligevel dog kun paa andet Trin, og faa en Hovedhjornesten ved en Indskrift som denne; et Sidestykke til den er den fynske Glavendrup-Rune- sten, der vel ikke saaledes som denne i Virring er udsprunget fra den religiøse Kjærne, men dog ogsaa har religiøs Betydning, ved den paakaldte HeHigelse af selve Runerne, i Ordene tUR LIG! t'ESSI RUINAU. — Der vide sintet bestemt om Virring-Rune- stenens oprindelige Plads og Omgivelse, hvorimod den i Glaven- drup har været saa heldig at bevare sit, og desaarsag er her som 2 1 a meddelt et Prospekt over Stedet der, med Ind- skriftstenen paa sin Hoj og den lange Række af mange (tildels nu nedfaldne) Stene, — i den Overbevisning, at det i Virring maa have været omtrent paa samme Maade.

Det er endnu ikke lOAar, siden Runestenen der blev frem- draget; vel var del i nogen Tid blevet nu og da løselig sagt, at der mulig var en saadan i Virring, men endnu sidst i Juli 1870 sagde Justitsraad F. Hvass (til Frederiksdal ved Randersl til mig, at det »formentlig« var Tilfælde. Jeg bestemte da uden videre, uden at vide noget bestemt, paa hans Ord en Hejse til Stedet, saasriail (ion kunde blive foretaget, hvilket skete efter en Maa- nedstids Forløb. Den 3die Sejttember 1870 fremdroges da, og læstes den lOOOaarige Paakaldelse af den hoje »Thor« ligesaa sikkert som dengang. Den glædede mig saa meget, saa der allerede i » Aarboger for nordisk Oldk. og Historie«, 1870, ind- førtes en Meddelelse af mig om den, (ligesom jeg i sin Tid skrev særskilt, saa hurtig som muligt, om Danevirke-Runestenen, da den 1857 kom frem, — og om den store Sondervissingske Runesten, efter at den 1838 var blevet undersøgt).

I

I

VIRRING-RUNESTE^EN. 55

Ved Undcrsogelseii i Virring var Hvass tilstæde og han drog, som bekjendt i Egnen, strax virksom Omsorg for, at Runestenen blev, efter Lndersøgelsen af Indskriften, flyttet til sin ny Plads ost for Vaabenhuset, hvor den staar oprejst med Indskriften imod Øst og med den nederste Ende nogle Tommer i Jorden, støttet der af mindre Stene for at den kan staa fast. Stenen laa foran Vaabenhusets Dor, med Skriften opad, dannende det nederste Trin, s aa le de s at de tre Sider svagt skjultes af Jordsmonnet og den fjerde var lidt stukket ind under det øverste Trin; — derved frelstes Indskriften paa Kanten — den øverste (smallere) Ende, der heldigvis var Hovedsagen, mens den store Indskrift var meget medtaget (ogsaa paa Grund af en svag Runding midt paa Stenen). Afbildningen udviser, som det vil ses, hvordan Beskaffenheden er. Runerne have en Hojde af 4V2 — 8 Tommer, Stenen er rigelig 2V« Al. lang, henved 2 Alen bred, og 10 — 12 Tommer tyk, og formodentlig er den taget fra en af de meget anselige Hoje, som findes tæt ved Byen, — det er, bemærkes der, næppe Aarhundreder siden^), eftersom det da vilde have staaet endnu værre til med Indskriften. Denne bestaar af fem Linier, af hvilke den første er den længst til venstre, begyndende med R og endende med TR, øjensynlig et Navn (som dog ikke med Sikkerhed kan udfyldes) og vistnok Navnet paa den, hvem Mindes- mærket skyldes. Mulig antyder anden Linie, at der har været liere om det, men kun to Bogstaver sidst i Linien ere tydelige, og derpaa kan intet bestemt bygges; det 'sidste i tredie Linie er sikkert nok Begyndelsen AFT (eller en længere Form), hvorefter forrest i Qerde staar FA^UR med STAR efter, vistnok det første

I Indberetningerne fra Aarhus Stift 1623, som altsaa indsendtes hurtig, efter at den almindelige Befaling 1622 om saadannes Tilvejebringelse var udstædt, flndes intet herom.

56 VIKRING-RUNESTENEN.

af Navnet f. Ex. Starkajir, der ingenlunde er ualmindeligt; i femte Linie er derimod her gjort et Fremskridt siden den førsie Undersøgelse, der lod de to første Runer næsten være »in blanco« og kun angav den 3die nemlig N; paa en senere Teg- ning fra 187 3 af det vanskelige Sted, fra J. Magn. Petersens Haand, træde Kh tydelig frem som de to første Runer, (hvilket vel tidligere svagt formodedes af ham og flere, men naturligvis ikke turde optages). Som Efterslæt meddeles her en særskilt Afbildning af dette fremkomne KUIS og de efterfølgende tre Bog- staver STN (med Udeladelse af I foran Nj, altsaa KUN : ST(I)!N :

-^

s

KU1N:ST(I)N: er altsaa, taget som isl., Kyn steinn, en ny Sammenstilling; et Regreb som ikke just saaledes kan [taavises, men som baade er naturlig, og i Ordene let forstaalig i det de tilkjendegive, at det er en Slægt-Sten. Noget andel Exempel herpaa have vi ikke paa vore Runestene, og der er vist heller ikke andensteds noget, men saa meget mere er det virkelig en Berigelse.

AFT styrer TUl*AN — Gjensfandsformen, »efter den Afdøde«, — TUl^R og TAUl'R vexie i hidskrifterne, liini vil

VlRRlNd-RllNESTENEN. 57

saaledcs findes paa Kolind-Runestenen, o^ dette paa Mejlby- Runestenen. »SI ægt- S ten efter den Afdøde« er i Sandhed en udtryksfuld og smuk Ytring af de Eltejladtes Følelser.

Til Indskriften h R [ IGI ^JSi KCML svarer ligefrem Isl. |)6rr vigi l^essi kun)l, og det er at lægge Mærke til, at Gudenavnet holdes altid for sig, forskjelligt fra Mandsnavnet, mens de falde sammen i vort nyere Sprog, Guden hedder \*\\\ og Mandsnavnet er f*LRIR, (som det ses paa Runestenene i Øster-Alling og Hobro osv i; i Isl. er |)6rr Guden, og det deraf afledte INavn enten {jorir^} eller |)6r5r; dette træder saa udmærket frem, bestemt og kort, f. Ex. af Ordene i Gunnlaugs Saga: »hét }j6r5r a |)6r til sigrs ser«, (i J. f^orkelssons Udgave, 1880, S. 20). Landnåmabok frembyder Vidnesbyrd om, at man i Bebyggelsestiden paa Island »helgaSi J)6r land sitt«. »Thor« har ojensynlig ret ligesom været vore Fædres egen Gud. Det er vistnok ikke uden Paavirkning af de her omhandlede Paakaldelser i Runer, at A. D. Jorgensen bruger Udtrykket »Thor bliver Runernes Gud, (»Den nordiske Kirkes Grundlæggelse og første Udvikling«, 1874 flg., S. 905,) — en Benævnelse, der nok kan forsvares. Det sidst hos os fremkomiie om Thorsdyikelsen er i Henr. Petersens Skrift »Om Nordboernes Gudedyrkclsc og Gudetro i Hedenold«, 1876.

') I Dansk er, ved Siden dl iNavnet Thor, dog ogsaa gjennem Tiderne beholdt Navnet Thure.

Endnu skal det her omtales, at det gamle ærværdige [>V^ UIGI er hinsides Vester- havet, i England, fundet Ira en senere Tid — langt hen i Ilte Aarhundrede — anvendt i et Slags Tryllekvad, som er allattet i nordiske Runer (7(j i Tallet), og er optaget i et

58 VIRRING-R[INESTENEN.

angelsaxisk Haandskrifl. Dette Kvad i Runer er udgivet allerede i Hickesii thesaurus lingvarum Septentr. Tom. 2 (1703), og derefter af Kerable i Archæologia Britt. XXVII! (1840). Endelig har Finn Magnusen omstændelig omhandlet del i -Runamo og Runerne« (1841) S. 603 — 6. Ogsaa jeg har i min Undersøgelse »om Runernes Brug til Skrift udenfor det monumentale«, S. 79, — sammen med Codex Runicus udg. 1877 — givet en Meddelelse om denne gamle danske Runeskrift, og navnlig om al et Facslmile deraf findes i Uuiv.-Bibl., i Mss. Add. 4°, 381.

1[

Til 22. Afbildning.

Den store Skjern-Runesten.

Der vil ikke let være eller komme en Runesten, der er vigtigere end den nu omhandlede i Virring, skjonl den er temmelig uanselig og ilde medhandlet. Den store Skjern- Runesten, som nu skal her behandles, indiager paa anden Maade ogsaa en betydelig Plads blandt vore Mindesmærker, — den taler hverken om Guder eller Konger eller historisk bekjendte Personer og hører saaledes til, hvad man maa kalde Runestene af det almindelige Slags; men den udmærker sig ved herlige ^avne og herlige Ord, ved en særegen Slutning af Indskriften for at sikre Stenen og Hojen og ved sin skjonne Anselighed og ved at være ligesom uberørt af den lange Tid, der er gaaet hen over den.

1 Marts 184 3 opdagedes denne værdifulde lUinesten paa en ganske særegen Plads, nemlig i »Gamle Skjerns « Giundvold, i Ruinen af det forrige Skjern Slot i Sognet af samme INavn, anlagt i en Eng tæt syd for ^orre-Aa, i Middelsom Herred, der er saa rigt paa Runemindesmærker. Slottet blev ødelagt i en af Krigene midt i 17. Aarhundrede, men havde dengang haft en lang Tilværelse, thi det ejedes 1345 af Drosten Peder Ven-

60 t)EN STORK SK.IKRN RUNKSTFN.

delbo, (for vides vistnok ikke noget derom). I et Dokument udstædt 1347, efter hans Dod, bestemtes det, at »castrum Skærnæ cum predio eiusdem castri- skulde tilfalde Scinnen Peder Peder- sen, »kaldet Vendelbo«, og hans 4 Brødre, det var altsaa allerede saa tidlig et befæstet Sted med mange Landejendomme til. I Foraaret 1842 begyndtes Udgravningen omkring Slotsruinen, og Hensigten dermed var at faa den store Masse Jord, som havde samlet sig og som fra Ruinen var meget kalkiioldig, anvendt til Markernes Forbedring, — der blev, efter hvad der sagdes, bort- kjørt Læs i Tusindvis. Det viste sig, at Muren i Grunden var 4 — 5 Alen tyk, og at den hvilede paa et Lag Kampestene; Runestenen laa midt omtrent i Borgen , jiaa et noget ophojet Sted — en Del af Borgens Grundvold, blandt hvis Stene den var en af de øverste. Den nuværende Hovedgaard Skjerns Ejer, Borch, blev først o[)mærksom paa den fundne Runesten, hvorom der gjordes Meddelelse til det kgl. nordiske Oldskriftselskab af Sogne- præsten Gotzche, som et Par Maaneder senere ligeledes med- delte Opdagelsen af Indskriften paa Runestenens nedre Ende (o: Kant, Topi, og igjen noget senere skrev om de fantastiske Figurer midt paa dens Forside. Finn Magnusen, som allerede den 0. April 184 3 havde holdt et Foredrag over Runestenen'), var selv paa Aastedet i Oktober 1845, og efter hans Anmodning lovede Ejeren at llytle denne til en Plads ved Kirken; der staar den nu. Stenens Hojde er 2^/4 Alen, dens Brede 1*2 og Runerne ere 5 Tommer hoje.

Læsningen, der med Hensyn til I. og især 10. Ord ikke er saa ganske ligefrem, blivei' lolgende i Olddansk (paa For- siden):

') Jfr. i Ant. Tid.sskrifl 1843-4.''), Side R. Dot antope.«, at liKlskrilteii var fra Kong Harald Blaatands Tid on angik forskjeliige al llistoiieii bckjendlp Personer, — men det f«r.sle Ord (læst i 2), og siden mere, har derved lnrt paa Vildspor. (Kn ganske anden Furklaring gav G .Stephens i Oldnorlh. Run.).

HEN STOHK SKJERN-RUNKSTRN. 6 I

SAGSIRI^R: Rister. STI IN : FIN ULFS : TU TIR : AT:

C^llNKAUR : USBIARNAR : SUN : f^AH : (IWN HIN) TURA :

UK:H1N:TURUTIN :FASTA :

(og paa Kanten øverst):

Slh:SA:MANR:IS:{aiSI: KUBL: UB : BIRUTI:

Hertil svarer i I si.:

Saxiri5r reisti stein, Finniilfs dottir, eptir Oj^inkaur Åsbjarnar sun, {)ann hinn dyra ok hinn drottinfasta.

Sei5i så maBr er |3essi kubl upp brjoti.

SAGSIR ll^R er, ganske i Liglied med de bekjendte nor- diske Navne IngiriBr og KetilriSr, dannet som Kvindenavn af Saxi; i den gamle nordiske Litteratur forekommer næppe noget SaxriSr^) eller Saxfri^r, — snarest maatte man vænte det første. Men anderledes har det sig med Mandsnavnet Saxi, thi i Dan- mark, hvor Navnet Saxo er udødeligt, forekommer det hele Middelalderen igjennem rundt om i Landet til forskjellige Tider, og fra det øvrige Norden er det ogsaa velbekjendt; i Islands Landnamstid forekommer ,,Saxi Alfarinsson", efter hvem Saxa- hvåll der paa Landet maa være opkaldt, — en ,,Saxi hinn mikli" nævnes paa Island i Midten af 13. Aarhundrede, og ved l3o3 omtale ^Jslenzkir Annålai" en Ulfr Saxason" i Norge; fremdeles er det at erindre, at en .^Saxi" nævnes i Olaf den helliges Saga i ^jSighvats-visa'', digtet omtrent 1020, — og endvidere at ^^Saxi flettir Bofason" anføres i ^^Sogubrot af forn-konungum" og i ^^Af Upplendingakoniingum" (i ^^Fornaldar Sogur ISorSrlanda I), hvilken Saxi i Ynglinga Saga 4 3." igjen henføres til samme Tid som SigurBr hringr, Fader til Ragnarr loSbrok. Navnet har saaledes

I Aarbøger for nord Oldkyodighed og Hist. for 1868 findes S. 351 fg. en Meddelelse af K. Gislason om riår som sidste Led i samnnensalle Kvindenavne.

62 DEN STORE SKJERN-RUNESTEN

en udmærket nordisk Hjemnnel, hvilket formentlig vil være rigtigt at paavise.

Den anden Rune, betegnet her med en Afændring af det sædvanlige A, forekom allerede paa den forste Runesten og i sammes første Ord, og derfor kan henvises til Side 5, jfr. tillige ved Fovling- Runestenen Side 46; kun skal her tiltojes, hvor det ellers — og ikke saa sjælden — er blevet anvendt, saaledes paa den mindre Sondervissingske Runesten, paa Asferg-, Kolind-, Mejlby-, Rørbæk-, Vester Torslef-, Sonder Vinge-, lille Gunderup-, Jetsmark- og Sjoring-Runestenen.

Det egentlige fjerde Bogstav i Indskriften (S) har under Indhugningen trængt sig frem som det tredie, hvilket kunde falde ganske naturligt, og noget lignende er derfor oftere sket, ja endog netop i denne Indskrift, baade i TUHLTIN og i det sidste Ord; — men det er uden Betænkning natnrligvis flyttet tilbage igjen til sin rette Plads, saaledes at G S bliver Ordenen for 3. og 4. Bogstav, og Ordet SAGSlRlt'R.

RlS^l læstes foran paa Rygbjærg- Runestenen, og kommer (skrevet som her) hyppig for, mens dog den sædvanlige Form er RKISTI; jfr. ved Asferg-Runestenen.

STIN, som ogsaa læstes paa sidstnævnte, har — som det almindelige — Plads næsten overalt, ogsaa i en Indskrift, der forholdsvis er saa ung som Oddum-Runestenens.

FIM'LFS, Fjeformen af det gamle Navn Finniiifr, som (mærkeligt nok) ikke synes at være anvendt andensteds, — og dog er I Ifr almindeligt i Sammensætninger som her, ligesom Finnr er Stamme i mange ^avne; dette sidste ^avn har været med fra første Færd, skjonl det (enten fra Øst, eller vel ogsaa fra Keltisk) er blevet indbragt. I Danmark loickonimer det i Middelalderen ret almindeligt og tillige i forskjellige Sammen- sætninger, men den gande islandske Litteratur har Ih'ie saadanne

DEN STOHE SKJERN-RUNRSTRN. 63

nemlig: Finnalfr, Finnbjorn, Finnbogi, Finngeirr, Finnleikr, (,kom ofan af Skotlandi", Fms. 1. 191)), Finiivarår, Finnvi5r, — ikke at tale om de endnu tiere, som ere dannede i Lighed med Arn- finnr, t*6rfinnr o. s. v. (1 1. Al'd., Side 7 og det nærmest fore- gaaende, er i Henhold til de første — iøvrigt gode — Tegninger, som erholdtes, KIFSLLFR angivet.)

TUTIR med det første T som D efter Sædvane og U som bredt 6 er det isl. dottir og det danske endog i nyere Tid brugte Dotter, jfr. den storre Sondervissingske Runesten, hvor i det hele hidskriftens første Halvdel er formet som her.

AT, ellers næsten altid AFT o. s. v. (jfr. S. 10) staar her som et herhgt gammelt Ord i Betydning af ^^efter", ganske som i de ældste litterære Mindesmærker, f. Ex. Edda og overhoved i det gamle poetiske Sprog.

UtilNKAUR, med U i Begyndelsen for det isl. brede 6, er det saare velbekjendte Navn i Danmark, Odinkar, hvilket bares ikke blot af tre Biskopper i Ilte og 12te Aarhundrede, men ogsaa senere forekommer dels i denne samme Form, dels som Othenkarl, — saaledes 1336 i Aarhus Egnen, jfr. Scriptores rerum Dan. 6. 476. I den gamle isl. Boglitteratur begynder derimod — som det synes — intet Navn og intet Tilnavn med Obin. Med Hensyn til Navnets sidste Del kan sammenholdes Udtrykket ^Herra Gaurr" i Tristrams Saga og Ordet Gaurr, i Betydning af Valen, i Kvadet i Sturlunga Saga.

USBIARNAR er Ejeformen, svarende til Isl. Åsbjarnar, senere her Æsbjorn og Esbern, jfr. ved Fovhng-Runestenens første Ord; U i Spidsen er, ligesom de to Gange lige ovenfor, det isl. brede 6, der vel her i Udtalen ofte ikke har været synderlig forskjelligt fra A.

1 Skjern er der o^saa en mindre Runesten, som desværre kun er et Brudstykke, jfr. her under S. 67, men der er det mærkelige ved den, at den uden Tvivl ogsaa har halt det

64 DEN STORE SKJERN-RUNESTEN.

Navn, som nu just er omhandlet, thi det er tydeligt, at der i nederste Linie staar USBIA og mulig UR..; man kan saaledes ikke godt andet end antage, at det er begyndelsen netop til samme Psavn, hvilket den store Skjern-Runesten har fuldelig frem- budt. Desaarsag skal man dog ikke gjore nogen bestemt Slutning om Forholdet imellem Indskrifterne, de kunne vel angaa samme Mand, rimeligere er det dog, at det er Mænd med samme Navn, den ene noget ældre, den anden noget yngre.

SUN er ligefrem Gjenstandsformen, styret af at (som ^^efter"), ganske svarende til Isl. sun, son, Son.

f^AH er, som det staar, ikke noget, og disse tre Bogstaver kunne i og for sig ikke blive til noget, hvorfor man er nødt til at søge en Udvej; — det vil da kunne lade sig høre, at de staa isteden for [)ann hinn (et meget bestemt paapegende Udtryk, med liinn til det paafølgende Ord), hvilket i Island er velbekjendt og meget brugt. Saaledes i Begyndelsen af Vaf|3ru5nismål læses jjVi[) J3aiin inn alsviniia jotun", der er et tilstrækkeligt Exempel. Ved I^ÅH kommer man i øvrigt til at tænke paa og jævnføre de sidste Bogstaver i Indskriften paa Bække Runestenen paa Marken.

TURA ser noget fremmed ud, med T i Spidsen, men det er ifølge Runernes Medfør 1), ligesom U her er Y, altsaa DYRA, ligesom i Isl. hinn dyra; nu have vi ikke nok i hin dyre", som fordum, men maa sige ^dyrebare'". Den samme inderlige Betyd- ning er her tilstæde, og Odinkar maa derfor snaiest tænkes som Saxerides Ægtefælle.

UK, isl. ok; den sædvanlige Form her er ank, ok findes dog ogsaa ellers.

Ffter HIN, gjentaget, kommer altsaa Indskriftens sidste Ord — thi det er kun et Ord, skjont det her er delt i to — sva- rende ligefrem til drottinfasti , ihvorvel TURUTIN ser noget ukjendeligt ud, paa Grund al al del tilhørende U midt i

DEN STORE SKJERN-RUNESTEN. 65

Ordet har skudt sig frem for tidlig og er blevet indhugget to Gange. Til TRUTIIN (jfr. Ordet paa Aars-Runestenen) DROTIN, Drottinn (Drot, Herre), hører da FA STI uadskillelig, og vi faa det smukke drotfaste" ud, hvilket mulig ikke forekommer i den skrevne Litteratur, men er saa forstaaligt og naturligt, og i Ud- trykkets hiderlighed ikke viger for det bekjendte ^^drottinhollr". Dette er altsaa et LMsagn om Odenkar i Forhold til overordnede, mulig Kongen. Dette herlige Eftermæles Ord ere saaledes kun alene tilbage af alt, hvad der hørte Forholdene til.

Endehg kommer Indskriftens Slutning paa Kanten eller Toppen af Stenen (jfr. Side 74, Anm.). ^^Sejde (o: Sejd be- drive, til Troldkarl blive) den Mand, som denne Hoj — med Til- behør — monne opbryde"; KUBL staar jo iier, og som oftest, i Flertallet, — og dog er her STIIN sat foran i Hovedindskriften.

Sil* I, en optativ Form, med enkelt Selvlyd, svarende til Isl. Sei[3i, drive Sejd" eller Trolddom. Hvad de følgende Ord an- gaar, da ere de alle for omtalte med Undtagelse af det sidste (skilt i to) og

MANR, der er den egentlige gamle danske Form for Mand, ^.Mann' n)ed tilhørende Endelse r i det gamle; isl. har forlængst ma9r, men dog saaledes, at det i poetisk Stil, baade for og i senere Tid, rimer som ^^mannr".

I UB Bl RU Ti er UB, upp, saa ligefrem og det følgende ogsaa, ikkun er det og saa her Tilfælde, at det tredie Bogstav for Indhuggeren har trængt sig frem (til at blive det andet), da Ordet er BRIUTI, Isl. brjoti Præsens Conjunctiv" af ^brjota", bryde.

Det er at lægge Mærke til, at ligesom denne Forban- delse staar paa Toppen af Stenen, saaledes var det samme Tilfælde med Onsket paa Virring-Runestenen. Det er uden Tvivl ikke tilfældigt, og der er ogsaa flere Exempler i samme Retning udenfor Jylland.

66

DEN STORE SKJERN- RUNESTEN.

Henne Forklaring har uvilkaarlig ligesonn gjort sig selv", længe for jeg kjendte nogen anden, — den staar saaledes nu som imellem en dobbelt Ild, men jeg tror dog nok, at den skal kunne hævde sig, da den er taget aldeles ligefrem.

Det var min Agt tidligere, tilbage i Tiden, at ville behandle Skjern-Runestenen monografisk, og det kom alene af den Grund ikke til at ske, at den først 1869 hlev af mig selv undersøgl.

Jeg sætter megen Pris paa dette Runemindesmærke, som mindst er meget inde paa det 1 000de Aar.

"^(

)Q^-

Til 23. Afbildning.

Skivum-Runesteiien.

Den har den glimrende Paaskrift, at den er over ^^en af de bedste og første Mænd i Danmark'", og derved tildrager (len sig særlig Opmærksomhed. Fra J. Mejers Additamenta til O. Worms har jeg den første Knndskab om den, men, skjont den altsaa her var bekjendt med Hensyn til Tilværelsen m. m. i sidste Halvdel af 17. Aarhundrede, blev den dog ikke værdiget nogen Opmærksomhed for af Finn Magnusen i Ant. Tidsskrift for 1844 S. 187—90. Da jeg 1838 undersøgte den [i Kirkegaards- digels nordosllige Hjorne], havde den nojagtig den Beskaffenhed, som er angivet paa den her tilhørende Afbildning, der er fra et langt senere Tidspunkt. Som det ses, er Stenen meget beska- diget, hvilket dog ikke har sin Grund i Vold, men i at den er af skiferagtig Art, og derved ikke saa fast eller i Stand til at modstaa Tidens Indvirkning. iNu findes Stenen i Kirken, den er 3V4 Alen lang, fra 3^2 t'' ^ Kvarter bred og Runerne ere 4 Tommer hoje, — dens IJdseende er meget anseligt. Indskrif ten, der tæller 100 Kuner og derover, er ingenlunde saa medtaget, som der i tidligere Tid er talt om, thi det meste kan dog læses, og, hvad der er Hovedsagen, all væsentligt, kun med

5*

68 SKIVL'M- RUNESTENEN.

Tndtagelse af det saa vigtige Mavn i 4. Linie længst til hojre,

hvilket saa beklageligen savnes. Læsningen i Olddansk bliver

sonn følger, begyndende med den lille Linie længst til venstre:

f>AU:MU^: KIN:

t>URUl: AUK:Ut>IlNRAUR ALK GU^MD

NTRi^RIU S .. KUMBL:

t>AUSl: AIFT:GU. . HIN : Hl]f>SI<A HÅN :UAS : LAJN T : MÅINÅ : BAISTR: 1:TÅJN MARKU: AUR:FURSTR: Til denne olddanske Text vil være svarende denne is- landske:

^^|)au mæ{)gin, [)urui ok Ojjinkaur ok Gu[)mun5r, [)riu kumbl

{)essi eptir Gu., hinn hu[)ska, hann var landnnanna bestr i Danniorku ok fyrstr '. t*AU MU^KIN er en Begyndelse, som vækker Forvæntning om Indskriften i sproglig Henseende, i det disse to Ord ganske have sit tilsvarende i isl. |)au mæ5gin, et indholdsrigt Ldtryk for ^^Moder og Son eller Sonner", hvilket i al sin Særegenhed først altsaa er et ældgammelt dansk Udsagn; |3au er Intetkjon i Fler- tallet, paa Grund af, at der i det mindste er to, og Kjons- forskjellen, — det kan nemlig ikke siges om Moder og Datter. Der er paa Stenen et Hul imellem b og Y , som dog i Ordet maa følge efter hinanden, saa man maa antage, at der under Ind- hugningen er sprunget et lille Stykke bort af den noget skjore Sten; heldigvis træffer det sig saaledes, at den tredie Linie strax frembyder Exempel paa en Mislighed i Stenen, eftersom det er tydeligt, at der i Ordet KLMBL har været noget til Hinder, saa der har maattet lades et Mellemrum imellem M og B. — Efter MUl*KlN følge Navnene paa Personerne, lørst nævnes Moderen t*lJRlJl, og derefter Sønnerne IJ I* INKA UB og GL IM- MUNT R, hvilke Navne alle 3 ere bckjendte og de to første her nylig omhandlede.

SKIVUM-RUNESTENEN 69

l*RIU., som derefter kommer, er ligesom l^AU Nom., Flert., Intetkj., disse tre; det følgende er borte, men at det har været et Gjerningsord vedkommende KLMBL, tilkjendegiver selve dette Ord noksom.

AIFT er en Ændring af det sædvanlige AFT, efter, der dog mulig har sin Grund i Dialekten.

G er desværre kun Begyndelsesbogstavet af den Mands Navn, som saa stærkt her forhediges, dog maa det betragtes som vist, at den anden Rune er U og at INavnet saaledes er GURM, — der er slet ikke Plads til mere end 4 Runer, hvorved der i øvrigt kunde tænkes paa GRIM, naar ikke 2den Rune var klar. Maar denne Mand derefter betegnes som HIN (den) HLll*SKA, kan det ikke fejle, at det ikke er et almindeligt Tillægsord, men at det tilkjendegiver noget særegent, nemlig vel hvorfra han var. Der er i Sonderjylland flere Stedsnavne, hvis Stamme er ^^Hude*' Ibaade i Stapelholm, ved Flensborg og Aabenraa), og fra en saa- dan Rod kan et Skud HL't^SKI saa godt være kommet, og det vilde ogsaa passe godt, at Steder, som de nævnte, ere noget langt fraliggende, thi man vilde ganske vist ikke hente en saadan Benævnelse fra den nærmere almenbekjendte Omegn. — Ved den følgende Linie er det næsten paafaldende, at det særegne A forekommer hele 4 Gange og deraf de to i LANTMÅNÅ, ^jand- manna", Ejef. i Flertallet. Den store Berommelse, der udtales i de næstfølgende Ord, ^^bedste og første Mand i Danmark", er aldeles klar, og endnu den Dag i Dag kunne vi ogsaa sige det samme uden at tages i allerstrængesle Forstand. Kun ses det ikke ret, hvad Meningen er med det foran Manna satte LÅNT, eftersom den ligefremme Betydning af Jandmenn", nemlig Ind- vaanere, Beboere, ikke synes at kunne fastholdes, da det saaledes var netop det samme, som om der stod blot Manna; LandhirSir paa Egaa- og paa Ravnkilde-Runestenen vil ikke just vejlede her, men maaske nok ^^bastr bumanna'' paa Krageholm-Runestenen

70 SKIVUM-hUNKSTKNEN

i Skaane (nord for Ystad). Derved maa nemlig menes bosiddende og besiddende Landmænd (efter vor nu brugelige Udtryksmaade) og vel snarest de storre af den Art, — og i en saadan, noget indskrænket, Betydning, turde ^landmenn" staa i Indskriften her. (Til Jævnførelse skal endnu anføres, at Runestenen paa Lunda- gaard — fra Alle Helgenes forrige Kirkes Grund — har EPTIR

LANDMITR GOf*A, hvor første Ord vistnok maa være det

samme som ^jandmenn", der her er omhandlet, hvis ikke GOf^A giver det en noget anden Karakter^).

I BAISTR er Al ujulig blot en Ændring af den tilhørende Selvlyd (A snarest), dog vist snarere en Gjengivelse af Dialekten, der endnu i den Egn har bæjst". — FL'RSTR, første, slutter sig i Udsagnet godt til BAISTR.

TANMARKU er Hensynsformen uden Omlyd; Jællinge- Mindesmærkerne havde Gjenstands- og Ejeform.

Det er et særegent Træf, at denne Runesten har til rSavnet Danmark baade Thyre og (vist ogsaa) Gorm, som ere os ubekjendte Personer.

Indskriftens Slutning (de to sidste Linien er virkelig klar nok, og viser, at der var IJdlryk og Forbilleder i det gamle, endog i Steiiskriften, som Sagatidens Skjonhed og ^Præ- cision" sluttede sig til.

') Sv. Eg i Is son anfører i sit Lexicon poet. septentr. .som Betydning af „Land mad r" ogsaa iJendr madr", hvilket her ypperlig vilde passe. Derved forlades dog, som det synes, del naturlige, ligesom Hjemmelen herfor ikke kjendes, — thi „landmadr" kan paa de anførte Steder, hvor dit synes nogenlunde sikkert, staa isteden for „landsmadr".

-n

Til 24. Afbildning.

Den mindre Sondervissing-Eunesten.

Uen opdagedes, tilligemed den næstfølgende, først 1836 af Sogne- præst J. L. Rohmann (dengang i det nærliggende Tønning), skjont de begge stode temmelig synlige i og ved Hovedindgangen til Kirken gjennem Kirkegaardsporten; uden Ophold blev der nu gjort videre Meddelelse om dem, og jeg undersøgte derefter dem begge 1838, da jeg gjennemrejste den storste Del af Jylland. Der vides intet om, hvor i den nærmere Omegn disse Rune- stene have haft sin Plads, inden de kom til Stedet, paa hvilket de bleve sete. Stenen, der her omhandles, er ikke anselig, men den har som saadan dog en Mærkelighed ved sig, idet den er forsynet med en halv Snes ^ skaalformede Fordybninger", som vidne om Stenens Anvendelse paa ganske anden Maade tidligere; det er nemlig ^^øjensynligt, at disse Fordybninger ere indslebne paa (nogle) Runestene, længe for man tænkte paa at riste Runer paa dem.

72 DKN MINDRE SONDERVISSING-RUNESTKN.

eftersom saadanne Skaalfigurer hyp[ng ses paa Dæk- og Side- stonene i Gravkamre fra Stenalderen, men maa antages ogsaa at stamme fra Bronzealderen". (Jfr. V. B.'s særskilte arkæol. Med- delelser, XIII, INov. 1879.)^) — Hojden af Stenen, der er en rød- graa Granit, er 1 Alen 18 Tommer, storste Brede er 1 Alen, Tykkelsen øverst 10 T. og nederst 11 V2 T. — Pladsen er ved Kirkegaardsdiget.

Indskriften er temmelig kort og Affattelsen den, som er sædvanligst, dog har den en meget mærkværdig Slutning.

Olddansken, vi her kunne glæde os ved, er følgende:

TUKI:GAR^I:KLMBL:f»ISI:IAFT:ABA:FAt>LiR:SIN:

UHIMSKA?N : HAL:

02: hertil svarer i I s I.:

'b

Toki gerjii kubl |jessi eptir Aibjba fa|)ur sinn, oheimskan hal.

TUKI er rigtig et dansk Navn, som er hyppigt paa lUme- stenene, del findes saaledes paa den store Gunderup-, Gylling-, Ferslef-, Ulstrup-, Vejlby-, ja selv paa London-Runestenen (her som 89|, og endda hidrøre fra TI Kl SMll'ii baade Horning- og Grensten lUinestenen, og Oddum-Runestenen har endog TLKA TLKASIJN. Tuke(Tuge) er ogsaa meget almindeligt her i Landet rundtom, i hele Middelalderen, — nu iiave vi det kun som Tyge;

') Exempler paa saadanne Fordybninger, der allsaa have haft sin Betydninp i en fjærn Forlid, fmdes fremdeles paa Gieustrup- og paa Lavrbjærg-Runeslenen.

DEN MINDRE SONDERVISSING-RUNESTEN. 73

derimod er Formen Toke (alle velbekjendt fra Palnatoke) ikke blevet meget brugt ^).

KUMBI. er den fyldigere Korni af Ordet fremfor det sæd- vanlige kL'liL, — den findes ogsaa paa næstforegaaende Skivum- Runesten.

l^ISi, Isl. bessi, er — som sædvanlig ved KIJMBL — i Fler-

b

tallet, der antager tiere Former,

I4FT, isteden for AFT, er vel blot en l;dtaleændring, der ikke har noget med Dialekten at gjore, som dog Tilfældet vist- nok er med AIFT paa næstforegaaende Mindesmærke.

I AFT styrer ABA, Navnet paa den, som Mindet her gjaldt; det forekommer ogsaa saaledes paa den store Gunderup Runesten og paa Gjessingholm- Stenen, og er ligefrem vort gode gamle ^avn Ebbe, — jfr. ved Stenderup-Runestenen foran, hvor der er talt nærmere derom og om dermed beslægtede Former,

Ordene UHIMSKÅN HAL danne den nævnte meget mærk- værdige Slutning, den er det nemlig derved, at jieimska hali" findes saaledes ogsaa i Edda, i Sigr5rifumal, 25. (Rasks Ldg. S. 197). Her styres Ordene aflAFT i Gjenstandsformen. <,Halr" er en Hædersbenævnelse for en Mand og bruges i Litteraturen kun i det poetiske Sprog, det omvendte finder nelop Sted ved

') „Toki'' hører slet ikke Island til, og fra Norge mærkes ogsaa kun lidt deriil, men i Danmark har det rigtig hall hjemme i vexlende Foimer efter Tidernes Medf»r.

74 1>EN MiNDRK SONDKRVISSING-KUNESTKN

6heimskr", der endnu er meget i Brug og siges om den, som ret er kløgtig i Modsætning til Jieimskr" (indskrænket, dum). I Svensk endnu ^Jiemsk". E d da- L'dt rykket og vor Rune- stens mødes fra fjærn Tid og langvejs tVa, saa meget betydningsfuldere!^)

*) I Victor Rydbergs »Till tolkningen af Nordens åldsta runeindsiirifteri — indført i Svensisa fornminnes-foreningens tidskrift 2. Bd 1875, S. 237 — 39 — anføres, at Bj orketorp - indskriften i Bleking, som indeholder en lang Advarsel imod Hoj- brydere, har Ordforbindelsen IJFALA HAL, o: lifalia hal, (,olyck,'^irenniska" ; ,jialr", i og før sis, har saaledes her kun Betydning af Mand, og ligeledes i Udtrykliet i Håvåmål «halr er heima hverr", forsaavidt det har været et almindeligt Udtryk.

-.xc)S^l>tiE/^ '^S^HdG>.^-

Til 25. Afbildning.

Den storre Sondervissing'-Rimesten.

Denne Runesten er mig meget kjær fra min modnere Ung- domstid, da jeg var den første, der undersøgte den, og blev saa henført af den, at jeg strax besluttede at omhandle den i et særskilt Skrift. Jeg udgav 1839 da ogsaa »Beskrivelse og Forklaring af den Sondervissingske Runesten«, — med den almindelige Grundsætning altid ved Forklaringer noje at iagt- tage Sprogfordringerne; den lille Bog fik en gunstig Modtagelse.

Om Opdagelsen o. s. v. er talt paa Bladet næst foran. 1 Kirkens Vaabenhus har Runestenen nu sin Plads i hele sin An- selighed, det er en graa rødkornet Granit, '2 Al. 28 T. hoj, 1 Al. 11 — 17 T. bred og 9—14 Tommer tyk. Der er ojensynlig an- vendt Omhu ved Indhugningen og Udførelsen.

Indskriften har aldeleles en historisk Karakter, og i sin gode Olddansk giver den os følgende værdifulde Meddelelse: TLFA. LOT.GAURUA.KUBL.MISTILIS . TITIR . IJFT .

MUt^UR SINA . Kl]^A HARA|L)TS . HINS . GUt^A . GURMS SUNAR hvilket vil være i I s 1. :

Tofa lot gjora kuml, Mistiuis dottir eptir m6|)ur sina, kona Haralds hins g6[)a Gormssonar.

76 OKN STORRE SONDERVIKSING-RUNESTEN.

Vi faa altsaa herved at vide, hvad vi ikke vidste, at Kong Harald Gormsson (at det er Kongen, skal strax nærniere blive paavist) havde til ^^Kone" en Mistivis"-Dotter, som hed Tova.

TUFA er Kvindenavnet til T[ Fl og forekommer ogsaa paa den store Gunderiip Runesten; i Litteraturen findes det kun nogle Gange som Navn lor historisk bekjendte Personer, og endda vist- mere end TUFI. Siden ned i Tiden har TCFI (Tue) imidlertid været mere brugt, mindre Tove, og det har aldrig ganske tabt sig, men lever endnu den Dag i Dag (saa næi-mere Opgivelser ikke behoves). Disse Navne vedkomme fortrinsvis Danmark (og Sverig).

LOT, sædvanlig LIT, isl. let, let" i vestjydsk Dialekt, er Datiden af Jade", men her med en Selvlyd, der er omtrent vort o, — og Anvendelsen af dette Tegn i denne Betydning gaar saa- ledes hojt op. Det findes ligeledes paa Hobro- og paa Vejerslef- Runestenen, og fiere Gange i den Gjessingholmske Indskrift, og nmligt er det ikke tilfældigt, at disse tre Stene ogsaa tilhøre for- saavidt samme Egn. LOT afgiver fra Runestenstiden Bevis paa, hvorledes e og i ombyttedes med en Lyd, der omtrent er 6, hvilket (ikke fremmedt for Islandsken! har fulgt Sproget i dets Udvikling og endnu finder Sted i Svensk og i den danske Almue- udtale. Lot, der ogsaa er en svensk Afændring, forklarer uden Tvivl ogsaa den ny tilsvarende Form ^jod", hvilken vistnok har udviklet sig af den Dialektegenhed, som LOT lader os kjende.

GALRLA, gjore, forekommer ogsaa paa den store .iæilinge- Runesten, og den alene har Ordet som her. Den fyldige En- delse LA kommer egentlig i Islandsk kun frem i enkelte Af- ledninger, f. Ex. atgjorvi, gjorvilegr, og Gjerningsordet er be- stemt ^.gjora". AL er brugt forrest, dog ikke som Tvelyd ganske vist, kun som et fuldttonende o, og 6 i det foregaaende Ord har sikkert kun været en let Ldfale, paavirket af Dialekten.

DEN STORRE SONDERVISSING-RllNESTEN. 77

Efter at de to foregaaende Mindesmærker have givet os den kraftigere (og i og for sig) ældre Form KUMBL, kommer lier nu paa ny den afkortede, KLJBL, der er den sædvanligste.

Det ote Ord Ml STI HIS er ikke uden nogen Vanskelighed, ikke just ved Læsningen, men med Hensyn til det historiske Navns bestemte Anvendelse. I mit ovennævnte Skrift fra 1839 om denne Runesten, ytrede jeg ^^Mistirer, som jeg har sat, har ISavnet vist- nok været, dog maa det bemærkes, at den 6te Rune gjerne kan, som Afbildningen ogsaa udviser, være h; det finder ikke saa sjælden Sted, at r\ og R" o. s. v. Denne gamle Udtalelse, som kun støttede sig til min egen Tegning ved den første Under- søgelse, maa jeg endnu fastholde med Hensyn til R og h, elterat indskriften senere er blevet tegnet af kunstnerisk Haand (jfr. Afb. i 2, I under 25) og selve dette Bogstav er taget for sig i et Gnidebillede for storre Sikkerheds Skyld. Ved at se indskriften selv kan man ikke andet strax end antage Gte Rune for R, først derefter — og mulig naar man har begyndt at overveje, hvad Ordet tilkjendegiver — kommer man til at tænke paa, at det ogsaa (trods den lille Bojning af Bistaven ind imod Hovedstaven ) kunde gjerne være l\. Det gaar, kunde man sige, næsten Ojet, som det er gaaet i sin Tid i Talen, da f. Ex. (det vendiske) Bu- gislav i danske Ivilder bliver Burislav. Naar jeg nu i Læsningen ovenfor har optaget Mistivis, er det saaledes ikke just saa meget af Hensyn ligefrem til det ^^Slaviske, hvor mange lignende Navne have hjemme, og hvoraf ikke faa forekomme i Forbindelse med den ældre danske Historie" (jfr. mit Skrift 1839, S. 19), men paa Grund af at vi have Navnet (hvilket jeg ikke vidste 1839), som Runestenen har opbevaret, levende hos os i 1 2te Aar- hundrede i Formen Mistivit og Mistivint i selve den kongelige Familie. (Derom nærmere nedenfor ) Med Villie undlod jeg i sin Tid nærmere at gaa ind paa de slaviske Navne, som kunde synes at ligne Runestenens, eftersom det var mig et noget fremmedt

78 DEN STORRR SONDERVISSING-RUNKSTBN.

Omraade, hvilket ogsaa viste sig at være rigtigt. Indskriften med MISTIRIS vakte i Tydskland Opmærksomhed, og 184 7 blev en nojaglig, god Oversættelse paa Tydsk af min Monografi fra 1839 ved A. G. Masch meddelt i »Jahrbiicher des Vereins fiir Mecklen- bm^gische Geschichte«, 12. Jahrgang — med Bemærkning af G. C. F. Lisch om, at der i iNavnet maatte læses med r\, og med Efterretning om, at der snarest maatte tænkes derved paa en Fyrste Mistevoj, der døde omtrent 1025. Dette sidste kunde man uden videre betegne som urigtigt paa Grund af Tids- regningen, 1 16. Jahrgang 1850 af det nævnte Tidsskrift gjentog Lisch sin Bemærkning om h, men rettede (efter en Meddelelse, der var givet ham) sin historiske Etterretning derhen, at der maatte menes Fyrst Mistevoj 960 — 985, — og i 18. Jahrgang oplyste F. Boll, at Mistevoj 1. og 2. var en og samme Person i Tiden 967 — 1000; noget betydeligt i storre Omfang kom altsaa egentlig ikke frem. I 24. Jahrgang ibbb gaves endelig med ad- skillige Henvisninger en tydsk Oversættelse af C. C. Rafns, i Ant. Tidsskrift for 1852—1854, S. 289— 98, indførte »Bemærk- ninger om en Runesien i Danmark ovei' en Obodritisk Fyrstinde« ; derved forsøgtes det at bringe noget ud af Indskriftens slaviske iNavn i historisk og etymologisk Henseende, og med Lrette gjordes den Bemærkning, at 6. Rune i denne lignede mere h end R, og urigtig angaves, al Mistivis var Ejeformen af Mistivi\).

') I samme 24. Jahrg. indførte Lisch S. 194 et besynderligt »Nachtrag zu den Abhand- iungen liber den sondervisslugschen Runenstein«, i det han meddelte, efter et Brev (ra mig af 30. Okt. 18.o8, sdin mine Ord: »Ueber den Ruiienstein von S6ndervis.><ing bio irh jelzt im Stande Ueweise dafiir zu geben, d:iss es Konig Harald iat, und dass der Name Mistivis weit spåtef dahiii gebracht ist«. — Meningen heraf kunde jo kun være den, at jeg havde erklæret, at delte Navu var anbraut paa Stenen langt senere, skjont det skulde synes, at enhver let kunde se, at Indskriften i alt enkelt var ensartet og alt »uno lenore« udf^rl. Det er da muligvis ogsaa en slor Misforslaaelse. Formodentlig har jeg skrevet paa Dansk, og skrevet, at Navnet Mi- stivis langt senere her brugtes — hvilket da isteden fi>r gebraucht er blevet til gebracht, og her er blevet til dahin. — Paa den Maade kan man aliirig være sikker for, hvad man kan faa Skyld for, og jeg har heldigvis inlet Ansvar i den Henseende.

DKN STOHRE SONHKH VISSING-RUNESTEN. 79

Den sidstnævnte Mistivoj passer nogenlunde ind i Harald Blaatands Tid (videre synes maii ikke at kunne komme), men, da den vedvarende Forbindelse imellem Landene var saa megen og saa venlig, var det dengang i øvrigt vel ikke nødven- digt, at Manden, som Runestenen nævner, skulde være en bekjendt fyrstelig Person. Flere hinanden lignende Former af et saatlanl Navn, f. Ex. Mistwi, Mistwin, Mestuwyn forekomme, deriblandt ogsaa Mistuviz, son) netop her bliver anvendeligt, efterat det er blevet ikke blot tilladeligt, men nødvendigt paa vor Runesten at læse MISTIUIS^) paa Grund af — som ovenfor antydet — at vi have, endog ind i 12te Aarhundrede, som hjemmehørende her, ^^Mistuint" (jfr. Langebeks Scriptores rerum Dan. 1. 384 og 61, a, hvor der skrives Mistuit). Saaledes hed nemlig en af Erik Eje- gods Sonnesonner, en af de mange unge Sonner af Harald Kesja, som Erik Emun lod dræbe paa Sejrø, ifølge den Efterretning, som er os bevaret i den lille danske krønnike, hvis Forfatter be- nævnes »Anonymus Roskildensis«. Sv. Aggonis har Begivenheden og ligeledes Knytlinga med Angivelse af nogle af iNavnene, men alene Anon. Roskild. har alle Navnene; denne Skribent er fra 1. Halvdel af 12. Aarhundrede og samtidig med Begivenhederne ^. Tælles alle Slægtled opad, dog ikke just bestemt i den Mening, at en lige ^iedstamning fra TCFA fandt Sted, saa havde den unge (af Vejen ryddede) Mistuit Haraldson som Oldefaders Oldefader Kong Harald Blaatand. Men hvorledes det end forholder sig, saa er

*) MISTIUIS, som der staar paa Stenen i Ejeforoien, bliver efter det oplyste og- saa Nominativ (og ikke MISTiUlR), men jeg fortryder ingenlunde, at jeg ved 1ste Behandling strængt fastholdt i dette Ord baade Læsningen R, som uvilkuarlig stillede sig først, og Nominativ paa IR, snm nærmest tilhørende. Jfr. D G. Monrads Bemærkninger i »Fædrelandet« for 22 Marts 1840.

') Vi have ikke nogen Codex af dette Kildeskrift, saa Udgaven er besørget efter en gammel god Afskrift. I senere Tid er der dog gjort opmærksom paa en Codex i Schlesien, vistnok stammende her fra Landet, hvorom noget er meddelt af G. VVaitz i »Knud Lawardi, 1858. Om den mulig indeholder en Variant tU »Misliuint«, er mig ikke endnu rigtig bekjendt.

80 DEN STORRE SONDERVISSING-RUNESTEN.

det afgjort, at Harald Tiormsson ikke kan være nogen anden end Kongen.

TCTIE, Dotter, Datler, Isl. dottir; Skaanske Lov har f. Ex. 2. 8 ^dolær"; og Jotær", netop svarende til Uunerne lier, findes i V ald. sæH. Lov, jfr. den Arnamagn. Udgave (ved migi af A. Magn. 24. 4'", der er et meget gammelt dansk Haandskrift. TLTIR forekom ogsaa paa den store Skjern-Runesten.

UFT (der for er omtalt) styrer MLit>LR SIPnA i Gjenstands- formen, som i begge Tilfælde er her aldeles regelret, ^^Moder sin". TUFA, der nævnte sin Fader udtrykkelig ved !Navn, har ladet ^^Moder' sætte uden videre, — det kan være tilfældigt fra Runeristerens Side, men rimeligere er det dog, at det har en bestemt Grund; niaaske var Moderen død eller fraværende, mulig ogsaa ikke jævnbyrdig med Faderen.

Klj^A er i [\ominativ vel at mærke, som saaledes svarer til TUFA, som slaar fjærnere i indskritten; jfr. i øvrigt om Ordet under den lille Jællinge-Runesten. — Til kLNA svarer alt det følgende: HARA(L)TS HilNS GLI^A GLRMS SLlNAR, o: Kone Haralds den godes Gorms Sons, — hvdket saaledes danner Udsagnet om Tufa og Harald Gormsson i Forening.

Hvad Enkelthederne angaar, saa er jo HARA(L)TS Ejeform af det bekjendte Harald, kun er L udfaldet, som ofte i slige Til- fælde, ja det synes næsten at være blevet en bestemt Form for Navnet i adskillige Stedsnavne; Ejerne af det gamle Haraldskjær ved Vejle benævnes fra liere Tider som Ejere af ^ IJaritskjær", i 16. og 17. Aarhundrede er det vistnok endog stedse Tilfælde; — et Dokument af 14G5 er udstædt af Christian I. fra ^ Harrits- borg" (Haraldsborgi ved Roskilde, og der er ligeledes derfra I^Haritzborg") af 1515 et Kongebrev. — Den lille Skjern Rune- sten har ogsaa Navnet Harald.

H1^S Gll*A, i Ejeformen svarende til ^^Haralds", ^jiin godes". Snarest maa dette Tillæg betragtes som et Idtryk al

DEN STORRE SONDERVISSING-RUNESTEN 81

TLlFAs personlige Foleiser, men det er dog at lægge Mærke til, at »Anonymus Uoskildensis«, som har bevaret en her meget vigtig og lige her ovenfor omhandlet Efterretning, ogsaa overrasker ved at kalde Kong Harald (netop denne Konge) _ mitissimus'", jfr. i Langebeks Scriptores 1. 375; dette er virkelig en mærkværdig Overensstemmelse med Runestenen, saa der altsaa var flere dog, som betragtede Kongen som ^^god" og ^^mild". Med Hensyn til GIRMS maa nævnes, at Navnet forekommer i hojst mærkelige Forbindelser paa den ene af de skaanske Hellestad-Runestene.

SLiNAE, Fjeformen af SL\, som det hører til; i ældre Dansk holdt sig mærkværdig længe ^^Soner" som Eje form, den gamle Bibeloversætteise har saaledes Sonerens iSonnens). Med Hensyn til de forskjellige Maader, hvorpaa HINS GUt'A kan forbindes med de omstaaende Ord, ytrede Th. G. Repp sig i Kjøbenhavnsposten 14. Nov. 1839; dog erkjendtes den af mig givne som den naturlige.

Kong Harald opføres sædvanlig med 3 Dronninger Isaaledes i Molbechs hist. Aarbog, 1. 1845), uden at der er nogen Tova deriblandt, men i »Series duplex iRunical«, udg. af O. Worm 1642, Side 4. anføres dog t*ORA (alenei som Kong Haralds Dronning, og der er ikke fjærneste Grund til at tvivle om Rigtigheden heraf, skjont det vedkommende Rlad i Codex Runicus er gaaet tabt efter O. Worms Tid, og altsaa ikke findes i Ud- gaven af samme (I877i; Ar. Huitfeldt har da ogsaa — formo- dentlig efter denne Codex — opført ^^Thore" som Haralds Dron- ning, — og endelig har Konigsfeldt i 2den tidgave af »Nordiske Kongeslægter« taget tilbørligt Hensyn hertil, og ligefrem ytret, at Thore mulig er urigtigt isteden for Tova. Det er meget mere end sandsynligt, at det forholder sig saaledes, og at Tova er blevet misdannet til et urigtigt, noget lignende Navn. Det maa være en Kjendsgjerning, at ligesom vi fra Stenskriften, den lille Jællinge-Runeslen, have Hjemmel for Thyre som Kong Gorms

6

82

[)KN STORHK SONDERVISSING-RllNESI KN.

i

^J(one", saaledes have vi ogsaa fra Stenskriften, nærværende Hune- sten, Hjemmel for, at Tova var Kong Haralds ^^Kone". ^^Tova" maa altsaa som saadan, efter lang Glemsel uforskyldt, ind- " tage sin Plads i Historien.

Et fjærnt Sagn, dog vistnok rigtig opfattet, antyder en dunkel Kundskab om Sondervissing Runestenene, eller den ene, navnlig vel den storre, — et Sagn nemlig om, at der paa Skovsbjær^ ved Ry eller paa ^^Himmelkollen" var en hel Kongeløsen be- gravet, og at det stod paa en Sten paa Sondervissing Kirkegaard, hvor denne laa, ^^men den har endnu aldrig nogen kunnet læse", jfr. i T. Beckers »Orion« I. 282.

Til 26. Afbildning.

Den store Gunderup-Runesten.

1 o. Wormii »Mon. Danica« er dette Mindesmærke behandlet S. 317 — 22, og Læsningen begynder der med ^^Balder", hvorfor det er blevet i Tidens Løb i Henhold dertil meget omtalt. Denne Begyndelse var ogsaa paafaldende, skjont det, naar man vilde ret se etter, ikke var ^ BalSr hinn go5i", der skulde være omtalt, ikke engang Lnderkongen Balder i Sælland (jfr. i Cod. Run. Bl. 93 i Hune Kongerækken), men — endnu uheldigere — efter »An- nales Frisici« en saakaldet Ethelbalder, hvis Tid passede omtrent med den formentlige Kong Snio. Thi ogsaa denne sagnhistoriske Persons JNavn antoges, i det der læstes SNIGLR, at staa i første Linie, og da saa Fader og Konung antoges at staa i 1 . Halvdel af anden Linie, var det Resultat færdigt, at Balder rejste Stenen efter Kong Snio, sin Fader ^). Eftersom 2. Halvdel af 2. Linie og

') Ogsaa Stephanius optog i sine Notæ uberiores in historiam Saxonis 1645, S. 94 — 95 0. Worms Albildnins; at denne Runesten os benyllede den p;ia samme M,i;uie.

84 DEN STORE GUNDERUP-RUNESTEN.

3. Linie ere læste ganske ordentlig, er det ikke til at forstaa, hvorledes Begyndelsen er blevet læst saa aldeles forvansket uden mindste Støtte i selve Indskriften. Det var imidlertid nødvendigt at omtale det paa dette Sted, for at ikke mulig nogen, som ved Sammenligning her finder TUKI i Begyndelsen isteden for Balder, skal tage fejl. Dette være dog bemærket med Anerkjendelse af Vanskelighederne for O. Worm, som næsten ikke kunde selv tage j noget i Ojesyn; men dette har desværre ofte ikke været noksom betænkt — lige ind til den nyere Tid, selv ikke af E. C. WerlaulT.

Denne Runesten er iblandt de faa, der endnu i vor Tid have kunnet ses, som de vare anbragte fra først af. Da jeg 1838 undersøgte den, var den paa sin oprindelige IMads', — hvilket jeg udtrykkelig har anført saaledes i mine Optegnelser lia denne Rejse, — hvorved alsaa menes, at den endnu var paa sin Hoj^)' Nu er den, formodentlig for bedre at sikres, tlyttet der- j fra, og staar ved Indgangen til Gunderup Kirkegaard, — men en Runesten mister altid meget ved at rives bort fra sin Omgivelse, og ved deime Sten er det saa meget uheldigere, da Hojen om tales i Indskriften. Det er en lysgraa Granit, den er 3 Alen 12 — 18 T. lang, Sidens Brede er, hvor Indskriften begynder, I Al. 2 T., og den anden Sides Brede er 1 Al. 4 T. ; der er (skjont O. Worm kun har 3 Linier) hele 4 Linier Skrift, og denne tæller over 100 Runer, hvilke ere 5 — 3* 4 Tommer hoje.

Læsningen af Indskriften bliver, uden videre Vanskelighed, i Olddansk følgende:

') 26de Afbildnings Overskrift, der er HlTattet uden Uenytleise (tilfæidicvis) af do nævnte Optegnelser, maa doreflcr forandres lidt, da den er slettet paa liiiknm- meisen.

DKN STORE GUNDERUP RUNESTEN. 85

TLKI: RAISt>I : STAIN : f>AfSSI : AUr( : G AR!>I : RUBL t^AUSI: AFT: ABA : MAG : SIN : t>AIGN : GlJf^AN : AIJK : TUFU:Mljf>[JR:SINA : f>A[J :LIG A :B At>l:l:f> ALM:H ALGI : ABI:UM:TUR A SIN AFT.SIK.

Forste og anden Linie ere paa Stenen vendte imod hin- anden og ligeledes 3die og 4de, — af denne sidste kan kun det anførte ses, der dog er nok til at forstaa, hvad der har været udtalt.

Den I si. Form af Ordene vilde være denne:

Toki reisti stein {)enna ok ger{)i kubl |)essi

eptir Ab(b)a mag sinn {sign g6|)an ok

Tofu m6[)ur si'na, {)au liggja bæ|)i i [Deim haugi.

Ab(b)i uni T6k(a) ... eptir sik.

De fleste af Ordene ere allerede her tra tidligere Om- tale bekjendte, derfor skal nu kun gives nogle Tilfojelser og korte Bemærkninger.

Om TUKI jfr. under den mindre Sondervissing- Runesten; paa Island forekommer ingen Toki.

RAISTI, som her staar med Tvelyden strax i Begyndelsen, har t* (mindre almindeligt) som paa Rygbjærg-Stenen.

STAIN, den fyldigere Form fremfor STIN, jfr. Egtved- Runestenen.

Til t^ÅNSl kan jævnføres SASI paa sidstnævnte og paa Rygbjærg-Stenen.

I KUBL synes det at være mindre tydeligt, om L staar sidst i 1. Linie eller først i anden, hint er dog sandsynligst.

86 1>EN STOKE (UlNUEKllP-RUNESTEN.

ABA, Gjenstandsformen (styrot af AFT) af ABI o: ABBI, Ebbe, der er omtalt ved Stenderup- og den mindre Sondervissing- Runesten.

MAG, som svarer til ABA, er det velbekjendte gamle danske Ord Maag, Isl. magr, og betegner ikke blot Svoger, men for skjellige andre Familieforhold, her Stiffader.

t>AlGN er rigtig en Hædersbetegnelse, her i en fyldig Form af Ordet, sædvanligst J^IGN, ogsaa afændret endda, som i f^lAGiN.

TIJFE er ligeledes (fortsat) Gjenstandsformen, da Mindes- mærkerne ogsaa er over hende, — paa den store Sondervissing- Kiiiiesteii hørte Navnet ret hjemme, her skal tilfojes. at det o^saa tilhorer Island, hvor Totn hh'5ars61 nævnes i Slutningen af Ode Aarhundrede, en GiimrTofusou sent i 1 I. Aarhundrede og ogsaa i 1 3. Aarh. forekommer det der.

P\\ LIGA, de ligge, Moderen nemlig og Stilladeren, og \yMi i Intetkjon om INIaud og Kvinde er saaledes riglig iagttaget som paa Skivum-Runestenen, og ligeledes er BA 1^1 paa samme Maade her fastholdt, o: Isl. bæ|)i, i Intetkj., o: begge, jlr. åe baadc" i gammel Darisk.

t^AL'M maa der ganske vist læses, naar man ser ret til (og i ikke stærk Belysning,) — dette er da enten i to Stavelser, i Lighed med andre korte Ords Hensynsformer, eller der er en Tvelyd, saaledes at ti ikke betegner den udprægede Lyd, men en ^^modiheeret"', som nærmer sig til ^AIM.

HA UG I, Hensynsformen af det bekjendle haugr, Huj, som forekommer paa Bække- Bunestenen ved Kirken og paa Horne-

hKN STOnK GUNDEKLP-KUNESTEN 87

Kunesteiicn.. Hor i liulskrirtcii liavos :ilts:ia, cncstaaende o^ liojsl mærkværdigt, baade STAIIN og K115L og UAIjGH sammen.

Det er klart, at 4 Linie indeholder et takkende Udsagn af TI Kl om ABI, i dfit nemlig denne liar ^^undl" (givet) ,Tuke" Isin Gaard, Ejendom) efter sig, — det kan ikke ses, hvad der just er blevet givet; men det er tydeligt, at det omtrent har været det antydede.

Skjont Balder og Snio have maattet forsvinde her- fra, har dog denne Runesten ligefnldt en blivende Interesse derved, at den meddeler, at den Mand og den Kvinde, som den var til Minde om, begge laa i tilhørende H 6j. Denne Hoj bliver saaledes et Sidestykke — om end fra en noget tidligere Tid — til Hojen over Gorm og Thyre i Jællinge, og det synes derfor at være meget onskeligt, at Gunderup Hojen maatte blive under- søgt med Hensyn til hvad den indeholder; men den har i hvert Fald, i Henhold til Indskiiften, megen Interesse ved sig selv.

Ordene ^de ligge begge i denne Hqj" giver Indskriften et smnkt [Jdtryk af Inderlighed, og have ikke noget Sidestykke paa vore Runestene, og knap nok i de islandske Sagaer; dog har Laxdæla (i 88. Kap.) ^^f^orbjorn ok Melkorka, {^au liggja bæ9i 1 kumli 1 Laxårdal/' og Gisla Surss. Saga S. 91 har: ^^^orbjorn ok Isger9r voro i haug log5 i Haukadal" (i 10. Aarhundrede).

Det er mærkværdigt, at man i Norge hele Middelalderen igjennem vedblev ofte ligesom at føre Ejendomsbesiddelse og Slægtforhold tilbage til Hojalderen; saaledes hedder det i et Dokument fra 1494 ^^hans odhal er fra heidhnom hawg," —

38 DEN STORE GUNDERUP-RUNESTEN.

fra 1427 ^^f*æt særn til hafuer leget fra heidnom haugh," — fra 1515 ^.. .erfdi efter sine foreldre fran heidnom haugum," — fra 1321 Jangfædr fra haugi".

Saavidt vides, kjendes lier intet til slig Tilbageførelse, navnlig saa overordentlig langt ned i Tiden.

--*^S«^^!g)'

,%^-

Til 27. Afbildning.

Øster Alling-Rimestenen.

Denne, snnukt anbragte, Indskrift er saa kort, som vel muligt, da den blot meddeler, over hvem den er og fra hvem den hidrører, og er saaledes af den almindeligste Art, — alligevel er den dog ikke ubetydelig, thi den har, som saa ofte sker selv i saa- danne Tilfælde, dog noget nyt, der ellers ikke haves. Stenen, en rød Granit, er bekjendt fra tidligere Tid, den laa dengang foran Kirkedoren, indtil den i Anledning al den ny Lndersøgelse flyttedes ind i Vaabenhuset. Hojden er omtrent 2 Alen og Breden 1 Al., forneden er den 8 Tommer tyk og foroven H T., Runerne ere 7^4 — 6 Tommer hoje og have en Dybde af omtrent ^h T.

Læsningen er aldeles ligefrem, nemlig i Olddansk: : ^LRIE : R(l)St>l : STIN : f^AMSil : AFTIR : FASTULF : MIIJK hvilken i I si. vil være:

t'orir reisti stein l)enna eptir Fastiilf mjuk.

t*tiRIR er Mandsnavnet Thor, hvilket — som for omtalt — har i Isl. Formerne })6rir og [lordr til Forskjel fra l)orr; INavnet findes ogsaa paa tvende andre Stene, lidt nordligere, nemlig paa Glenstrup- og Hobro-Runestenen, alle disse 3 Gange er en t^URIR den, der har rejst Stenen, noget som vel ikke saa lige er til- fældigt.

90 ØSTER ALLING-RUNESTENEN.

I R(I)sf*l cr I ikke kommet med; ligesom S formodentlig er udfaldet i ^ANJ, i saa Fald er Ordet her korrekt, men derimod ikke, naar man vilde lade det ligefrem være det isl. j)enna.

AFTIR styrer det følgende.

FASTDLF er (ligesom {)aa den store Skjern-Sten Finniiifr, hvilket ^avn ikke engang kiendes fra Ishmd,) en meget sjælden Sammensætning med Llf, men forekonmier dog som ^^Fostolfr" sikkert, og mulig ogsaa ^ Fastolfr". Ogsaa haves det ned i Tiden som dansk i\avn , — en conversus" Fastolf nævnes i Liber dat. Lund. vet. Tiden kan imidlertid ikke vides, da Udgaven ikke er besorget saaledes, at den er kjendelig. Fa sti som .Navn er sikkert dannet af Tillægsordet ^Jiinn fasti", f. Ex. ud fra ^/irottin- fasti" eller en lignende Anledning, og var aldrig ude af Bru^; — saaledes er bekjendt Fasti Staverskov til Hennegaard i 16. Aar- himdrede. Fasti blev ogsaa adeligt Familienavn, hei" skal blot nævnes Thomas Fasti til Vennergaard og Katholm.

MiLiK maa staa som Tilnavt), da det staar alene for sig selv, jfr. Rygbjærg Stenen.

nisse tvende Ting ere ny, deime lille Runesten har saaledes ingenlunde ladet sig uden Vidnesbyrd.

Til 28. Afbildniug.

Asferg-Eunestenen

(o^saa stuiiduiu kaldet Ejstrups! enen, efter Stedet i Sognet

hvor den fandtes).

»Omtrent 1793 blev paa Ejstrup Molles Mark en Hoj slqjiet og en stor Del Sten opgravne. En Bonde fra Norbæk, som havde en særdeles Lyst til Kundskab om Fortiden, kjorle da just ad Landevejen, som løber forbi Hojen. Af Lyst til at betragte de opgravne Stene, stod han af og gik hen til Stedet. Her fandt han paa en af Stenene Skrift, som han afkopierede paa Stedet, da han kjendte Runealfabetet.« (Denne forste ganske ordentlige Tegning findes i Musæet her.) Stenen blev siden flyttet lied til Ejstrup Mølle, (hvor den 1808 »tjente til Brosten udenfor Gang- doren«;) 1825 førtes den hertil, jfr i Ant. Annaler 4.

Stenen er sort GHmmergranit, 2 Alen 6V2 T. hoj og 1 Alen 3 T. bred, Runerne ere fra 4~.5V4 Tomme hoje.

Læsningen er, paa de sidste to Ord nær — der have Vanskeligheder, saalunde i Olddansk:

^IJRGIR:TL1KA:SIN: RlSf^I : STIN : ^ANShlFTlR MULA BRLt>R:Sl]N :HAR^A:GL^RL iGLl^LRi :t>IN : (t>IGlN) :

Den tilsvarende i si. Text vil være: f'orgeirr Tokason reisti stein f)enna eptir Mula brol^ur sinn harSa g65r t)ign.

De fleste af Ordene ere for omtalte.

92 ASKERG-RUNESTKNKN. (Ejstrup-Runestenen).

f^DRGIR er dannet derved, al Mandsnavnet Geirr er fojet til Gudens, der var saa kjært og derfor saa ofte blev benyttet paa den Maade for at foroge det værdige og liojtidelige. Det er at bemærke, at G her er bestemt betegnet ved en stungen Rune, og at S, i det mindste de to Gange, er udført noget tungfærdig.

MD LI er det gjennem hele Middelalderen saa bekjendte Familienavn Mule, (jfr. under Fovling- Runestenen og under Gal- trup-Runestenen,) hvilket her, saa tidlig, staar blot som Mands- navn, og paa vore Runestene alene her.

HAR^A kommer temmelig ofte for i denne Form, svarende til Isl. har6a, (nu har51a), — er et forstærkende Udtryk.

GL^RLI 1*1 IN volder Vanskelighed; som det staar betyder det ingenting, og for at bode derpaa er det — som i Læsningen antydet — antaget, at der i GC^RL var en Omsætning for Glt^LR (ihvorvel det sædvanlige vilde være GL^R), og at G var udfaldet i I^IN foran N; t^IGN (isl. ]3egn) er en Værdighedsbenæv- nelse, ( — og Ordene, i Nominativ nemlig, staa i ^^ Apposition" til t*LRGIR) — formodentlig hidrørende fra Indhuggeren.

Elter Beretningens Ord er Runestenen opgravet af Hojen; tidligere vilde man have været fristet til at tro, at den dog havde været paa Hojen, men efter som Forholdene vare ved Sn ol dele f- Runestenens Fremkomst, kan man ikke tvivle om Rigtigheden, og den Udsigt paatvinger sig, at mangen Rune- sten cfterhaanden kan komme frem ud af Hojene. — Jfr. i 1. Afd. Side 14.

Til 29. Afbildning.

Den store Aarhus-Runesten.

1 1850 imod Slutningen al" Januar fik man her Underretning om, at der var opdaget en Runesten, — det er sjælden at sligt sporges i Vintrens Hjærte — , og det i Staden Aarhus, som for har givet os lleie. Ved at rydde Grunden for hvad der hørte til den gamle Vandmølle, bygt 1581^ — (»man har i gamle Dage kunnet sejle af den liden Aa, som nu gaar til Aarhus Mølle, ud i Havet«, jfr. D. Atl. 4, 2ll,| fandtes 3 — 4 Alen nede en »aldeles utildannet«, formodentlig hidført stor Sten med flere Sider Huner. Det er en mørk rødlig Granit, l^k Al. hoj med en Brede af I 8 — 20 T., med en stor indskrift paa hele tre Sider. Denne er vigtig, men indeholder dog mindre, end man skulde vænte, dels paa Grund af at I. Side er blevet optaget af de fire Mænds INavne, der have rejst Runestenen, dels paa Grund af at en Linie paa anden Side er meget beskadiget. Efterat det nemlig paa Stenen er til- kjendegivet, over hvem Mindesmærket er, fortsættes om ham i Sidens 3. Linie, men kun det forreste, I AE UAR og det sidste, (vistnok) Ttlt*R, er tydeligt, og desværre aldeles ikke hvor han faldt, eller med hvem (hvilken Kongei han var, — noget der maatte væntes med Hensyn til Slutningsordene om Kongeslaget, som foranledigede Mindet.

i) 4

DEN STORE AARHUS-RUNESTEN.

Olddanskens Læsning er ligefrem, (1. Side) : GtMJLFR : AUK : ALGUTR : AUK : ASLAKR : AUK : RCLFR : RlSf^U — (2. Side) STEN : f^ANSl : EFTIE : FUL : FELAGA : SIN : lAR :tAR . . . TFt'R,

(3. Side) : H : RUNUGAR : BARI^USK — den isl. Text vil saaledes være: »Gunnuifr ok Eygautr ok Aslåkr ok Rolfr reistu stein t^enna eptir Ful felaga sinn, er uar . . . tauBr, })å konungar b6r[)usk« o: da Konger sloges.

De 4 Navne ere bekjendte fra Litteraturen ellers, — Gunn- uifr findes sonri Navn paa 3 Landnåuismenn osv., A UGL TR er vistnok svarende til isl. Eygautr, Aslåkr og Rolfr ere almen- bekjendte, men derimod har Isl. og Litteraturen intet, der svarer til FUL, hvilket imidlertid er meget tydeligt her i Steds- navne, saaledes i Fulbro (ved Himmelbjerget og i Angel), Fultofte 1 Skaane (jfr. i Ann. for nord. Uldk. 1844 — 45, S. 277 — 82.

KUNUGAR er ligefrem Flertallet, ^^Konger", af Konungr, men det er eneste Gang dette her forekommer.

liAR^l^SK er en prægtig Passivform :)f Datiden i Flertallet af ^^at berja", slaa.

Da Ron ger sloges" i Indskriften stiller en Begivenhed frem for os, som vi ikke kjende noget til. Der kan jo have været liere saadanne i den senere Halvdel af I Ode Aarhundrede, — det synes dog at ligge nærmest at tænke paa noget af det, som Kong Harald Gormsson havde at udfore, inden han kunde lade sætte om sig paa den store Jællinge-Runesten, at han ^^vandt sig al Danmark".

-o^i

Til 30. Afbildning.

»•

Runestenen i Aarhus Frue Kirke, hvorpaa ^^Hedeby'

Uen kom først frem i ^^Additamenta" (1645) til ^^Mon. dan.", da den tidligere var O. Worm ubekjendt, skjont den var i hans Fødeby. Senere forsvandt den imidlertid og betragtedes som tabt, indtil den uvæntet for nogle Aar siden opdagedes paa ny i den — indre Havn ved Aarhus! Det er en blaagraa Granit, 1 Al. 11 T. boj, 23 T. bred, 18 T. tyk, Bogstaverne ere 7—4 Tom- mer hoje. Som det ses er Stenen ubarmhjærtig tildannet i sin nuværende Form for at kunne indpasses paa et bestemt Sted, (og endog ikke saa langt ind i Middelalderen havde man ikke saa sjælden Brug for Mindestene til Bygninger;) det kan tydelig ses, at der er afhugget mindst I Tomme saa vel paa hojre som venstre Side, hvorfra Indskriften begynder.

Derved er det altsaa blevet Tilfælde, at der af 1. Linies første Ord kun er det sidste Bogstav E tilbage; det næste Ord er helt, men derefter mangier formodentlig <<rejste eller satte"; i 2. Linie (modvendt) er i i. Ord kun et N tilbage, vistnok Slut- ningen af ^ Sten", det næste Ord er helt, hvorefter igjen afbrydes, og det synlige svarer uden Tvivl til det første der ses i 3. Linie (modvendt), nemlig noget af et R, Resten ganske vist af et ^^efter"

96 AARHLS-RUNESTENEN (MED HEDEBY).

i en længere Form, det næste Ord er tydeligt, men sidst i Linien er der intet; af det første i 4. Linie (modvendt) er der kun et S, mulig det sidste af et ,jas", da det følgende fremstiller sig som uar|) tau, og 5. Linie (modvendt) har da indeholdt Resten j^r af Ordet og formodentlig at til, foran det sidste saa tydelige Ord.

At læse i stræng Forstand bliver da kun: ^IGSLA li 1. Lin.), og — foruden Pk^S\ i 2. Lin. — OMUTA (i 3. Lin.), og Hlt^ABlJ endelig {i 5. Lin.).

1*1GSLA maa betragtes som et Tilnavn — af ikke just ganske tydelig Beskaffenhed.

OMLTA er favnet, OMLNTI med N udeladt foran T, paa den for hvem Mindesmærket er sal, styret af ^^efter"; Islands Landnama har ogsaa Aumundr, og del forekommer ogsaa endda, jfr. Oumula paa Sjoring- Runestenen.

Hll^ABL er det gamle, vigtige Sted ved Slien, og vi have saaledes her en kjærkommen Parallel til den slesvigske Runesten ; med llAll'ABL, som jeg derefter kaldte Hedeby- Runestenen. Denne er omstændelig omhandlet i l.Afd. S. 141 — IH9, saa der intet er at foje til her. At denne Indskrift er saa ilde medtaget, falder næsten bort, da den bringer os HlfvXBL saa godt og sikkert. Det kan ikke vides, hvad det er for en Begivenhed, der sigtes til, — nuilig er det den samme, der foranledigede Hedeby- Runestenen.

re s^

Til 31. Afbildning.

Runestenen fra Aarhus Frue Kirke,

nylig opdaget (nu i Latinskolens Gaard).

Uer har ret været Runestene at tage til, da denne Kirke med Tilbehør opførtes.

Ligesom den næstforegaaende er, mærkeligt, nok ogsaa denne kommet frem (men i den seneste Tid) i Aarhus Frue Kirke, og efter O. Wormii Mon. dan. 277 har der for endda i Kirkens Omgivelse været en 3die. Denne Sten har en anselig Kejsning, og en Indskrift i en eneste lang Linie; det er en Granit 3 Alen 7 T. lang og ^U Alen bred, og med Bogstaver af 7^/4 — ^^U Tommers Hojde.

Læsningen afgiver følgende i Olddansk:

KITlL:RiSt>l:STlN :f*ANSl : LFTIR : i|IN)G A: FA^LR :SI]N

og i I si. tilsvarende:

Ketill reisti stein |3enna eptir Inga fo[)ur sinn.

KITIL, Ketil, er det endnu, i Formen Kjeld, brugelige Mandsnavn, jfr. paa Bjolderup-Stenen i I.Afd., — og med Hen- syn til det øvrige er der kun Anledning til at berøre, at LFTIR er en sjældnere Afa'ndring; det styrer Inga, Mandsnavnet Ingi,

7

98 AARHUS-RIINESTENEN (KRA FRUE KIRKE, NYLIG OPDAGET).

Inge, hvilket paa Stenen er tydeligt, kun er IN ikke medtaget, da Pladsen blev knap.

Hvor kort end Indskriften, skjont den er hel, er, — og hvor meget den end er i den almindeligste, ^^traditionelle", Af- æl fattelse, giver den os dog i sidstanførte, i Inga, et INavn, som " kun har været lidt brugt i Danmark, — dog kommer det ogsaa frem i Stedsnavne, i. Ex. Ingstrup, hvorimod Ingeborg altid har været almindeligt. Paa vore Runestene findes In gi ellers ikke.

Til 32. Afbildnins:.

»•

Kunestenen (mindre Brudstykke kun) i Aarhus,

opdaget 1847 i en Stentrappe i Latinskolen.

Eflerat den store Aarhus-Runesten er omhandlet, og ligeledes de to som ere komne frem i Frue Kirke sammesteds, skal endnu omtales en 4de, der ogsaa findes i Staden Aarhus, for at disse fire her kunne være sammen, (skjont den fjerde, som kun er et mindre Brudstykke, ellers skulde som saadant have haft Plads længere fremme). Det er en lysgraa Granit, I Al. 14 T. lang og 1 1 T. tyk, men i det mindste Halvdelen mangler, saa der er kun to ISavne og lidt til tilbage; i nederste Linie staar ASGAIR, det velbekjendte og navnlig paa Island meget brugte Asgeirr,

hvorefter følger i samme Linie BIAR Begyndelsen til en

nærmere Bestemmelse af iNavnet^ formodenthg at udfylde til Bjarnar, Ejeform af Bjorn; i øverste Linie staar tydelig SiALiNAR, hvilket snares maa antages at være Navnet paa den, over hvem Mindesmærket er sat, — det er i øvrigt ubekjendt, dog kan det vistnok skjonnes at være tilstæde (som ofte i saa-

7*

100

AARIIUS-RUNESTENEN (OPDAGET 1847, BRUDSTYKKE).

danne Tilfælde) i Stedsnavne. I Syellenstorp (ihvorvel det mi kaldes Fjellenstrup) ved Søborg er sikkert Sjalnar (Sjelner, Sjeller) skjult.

Der vides intet om, hvor disse 4 (5, jfr. S. y?) Rune- stene oprindelig høre hen, men det er dog ganske mærkeligt, at saa mange have været anvendte og saaledes nu ere samlede i samme Stad.

Til 33. AfMldning.

Aars-Runestenen,

Valt ok es Varde".

Da jeg 1838 rejste Jylland forsaavidt rundt for at undersøge Runemindesmærkerne, vidste jeg, at der i det mindste var et, eller flere, i Aars. Det var bekjendt fra »Liber Monumentorum Danicorum sive de Monumentis Danicis auctore Johanne Mejero, qui monumenta Danica Olai Worniii partim emendat partim locu- pletat« (i det st. kgi. Bibi. i den gamle Mss. Saml. 2371 4*°). Mejer omtaler deri bestemt to Stene i Aars, af hvilke dog den enes Indskrift angives at være udslettet, og af den andens gives et forvirret Omrids, som imidlertid tydelig kjendes at være den nu tilværende Indskrift der, som begynder med STIN. lOOAarefter gik denne Efterretning over i Pontoppidans Marm. Dan. 2, 231, uden at noget væsentligt tilfojedes; ogsaa havdes en Tegning af samme fra S. Abildgaard, og en noget derfra forskjellig, som henføres til Klevenfeldts Samlinger, ligesom der ogsaa efter Op- rettelsen 1 807 af Kommissionen for Oldsagers Opbevaring gjordes Indberetning til denne derom. Efter alt dette var det dog ikke muligt sikkert at vide, hvordan det forholdt sig med Aarsind- skrifterne, og først ved min Nærværelse der paa Stedet 21.-22. Avg. 1838 kunde jeg faa Rede derpaa. Jeg forefandt to Stene, den ene liggende paa Kirkegaarden temmelig nedsunket, den anden i Vaabenhuset; hin befandtes ikke have nogen Skrift, den anden var derimod Runestenen, — det var endnu bestandig den

102 AARS-RUNESTENEN.

samme Indskrift, som de ældre liavde og som jeg nu omsider fik rigtig læst. Jeg væntede næsten , at der maatte findes en Indskrift paa den anden Side, og det befandtes ogsaa at være Tilfælde, da Stenen blev oprejst. Denne, som for ikke var blevet ænset videre, skjont der i det mindste var blevet noget meddelt om den 1822 (hvilket senere erfaredes her), er det, der begynder med OS UR. Paa det behageligste overraskedes jeg ved at se, at det ikke var, som ellers undertiden, en ældre og en yngre, men derimod en (formodentlig) ganske samtidig og sammenhørende Indskrift af en hojst mærkværdig Beskaffenhed, i det Indholdet af den første Side, OSUR osv. , gjentoges og ligesom videre udførtes, paa den anden Side, med STI^ osv., i Versform.

Fin Ma gnu sen indførte, ogsaa efter nogle Meddelelser fra mig, en Undersøgelse af dette Mindesmærke i Ant. Tidsskrift f. 1843—45.

Aars-Runestenen J Himmelland" har altsaa en prægtig Indskrift paa hver Side af Stenen. Dens Plads er nu i Vaaben- huset; det er en rød Granit med en meget ujævn og ru Over- flade, (især er det Tilfælde paa den anden Sides øverste Parti omkring Rundingen); Hojden er 2V2 Alen, Breden I Al. 3 T. og Tykkelsen 12 — 14., og Runerne ere lidt over eller under ^U Al. hoje.

Den olddanske Læsning, som Indskriften byder os paa første Side, er denne:

OSUR:SATI:STIN 1*Al%SI : AFT : UALTUK A : TRUTI^. SIN som i I si. vil være:

Ossur satti stein j^enna eptir Valtoka drottin sinn.

Den anden Sides Læsning er som følger:

STIN:KUESK: IJIRSI :STANTA: LdlNGl: SAR:UALTUKA. UAR^A. NEFNI og hertil vil den i si. Text være:

Steinn kveSsk hirsi standa lengi, så er Valtoka var))a nefni.

AAKS-HUNKSTKNKN. 1 03

Første Side. O S UR er det bekjeiidte isl. Navn Ossurr; (let kan ikke ret vides, hvilken Lyd det er, som O her har, snarest vel en Ændring af A, — Navnet have vi som Asser endnu.

VALTOKA er det oi'te her forekomne Navn Toke, sam- mensat med Val, hvilket ikke sjælden bruges saaledes for ligesom at forstærke Navnet, hvortil det fojes, — Exempler fra Isl. ere endog som Kvindenavne ValgerSr, Valbjorg, Valdiss, og Mands- navnene: Valbjorn, ValbranSr, Valgarbr, Valgautr, Val})j6fr, (men \alt6ki forekommer ikke).

T RUTIN, isl. drottinn, ligefrem Drot, Herre, — ovenfor paa den store Skjern-Runesten havdes Ordet sammen med ^^hinn l'asti" som Tillægsord, saa udtryksfuldt ^^drotfast".

Paa den anden Side indføres Stenen talende, smukt i det gamle ^^Fornyr5alag", saaledes:

^^Sten(en) siger sig (for) Herse(n) at) staa længe,

den (Sten) som (man) Valtokes Varde (maa, skal) nævne".

KUE SK er en lige saa præglig Passivform, som BAR^USK paa den store Aarhus-Runesten, — Runen A, der er brugt til at betegne Selvlyden, maa her gjengives ved E (som endnu ikke havde nogen særskilt Rune), thi ^^Stenen sagde sig" ikke, men ^^siger sig vedvarende" at staa, altsaa er det ikke Datidsformen.

HIRSl er Hensynsformen af det fra Norge (og Sverrig) saa velbekjendte ^ Herse", "HIRSIR" have vi her for første Gang som vidnende om den samme Benævnelse (og formodentlig ogsaa samme eller lignende StiUing) i Danmark; det var ogsaa alene fra Runestenene vi have faaet Kundskab om, at de paa Island ifølge Sagaerne saa betydningsfulde ^,go5ar" ogsaa havde haft sin Tid i Danmark, hvorpaa 1. Afd. har frembudt flere Exempler, jfr. S. 337 — 38.

Hvad LNGI betyder, skal man ikke søge langt borte, som man for har gjort, — det er Jingi, lengi, længe" med (som oftere) i i Indskriften bortfaldet foran N.

104 AARS-RUNESTENEN.

SAR er SA ER, "sa er", den som, — saaledes formet, al det er kun blevet et Ord.

UARt*A er isl. var|)i, og ogsaa endnu ligefrem i Dansk en ^^Varde", — et Mærke ikan man vel sige), stærkt fremstaaende, hvilket kan være dels en Naturgjenstand, dels en eller anden tilvejebragt, eller ved Kunst tildannet, Ting, der kan svare til det forskjellige Ojemed.

Med WEFINI forholder det sig som med KLiESK, at A Tegnet nemlig staar for E, da et Slags Optativ hei' er nødvendig af Gjerningsordet isl. ^^at nefna", nævne. Styrer UARt'A.

^^Valtokes Varde'" her er eneste Exempel paa, at et Rune- mindesmærke vistnok har i Samtiden, af selve Ophavsmanden til det, faaet en egen Benævnelse, hvorved det kjendtes sikkert fra alle andre. Det er ret en Glæde at faa dette INavn igjen, efter saa lang Tids Mellemrum, fremdraget og hævdet!

iS. Bugge har i Tidsskiift for Filologi, 18B() — 67, om- handlet denne Runesten.)

e 4» 6^

If

Til 34. Afbildning.

Bgaa-Runestenen.

Da. E. C. Werlauff' i 2det Bind af »Nordisk Tidsskrift for Old- kyndighed", 1833, skrev om denne Runesten, manglede det øverste Parti af den, hvilket ved et mærkeligt Tilfælde kom frem paa dens oprindelige Plads længe efter Opdagelsen, og kom her, hvilket jeg godt erindrer, en Tidlang efterat Stenen var kommet hertil.

Der manglede dog endnu et meget lille Stykke, hvilket ikke har nogen Betydning, og under selve Savnet af det store Stykke kunde man ret godt skjonne om det meste af det, samme indeholdt, — kun ikke om hvad der fulgte efter det sidste S i første Linie, og det mærkelige Tegn øverst paa Stenen var jo aldeles nyt.

Den blev forefundet i et Gjærde i Egaa By, men var for opdaget, fremdraget oprindelig fra en stor Banke, Brobjærgbakke kaldet.

1 06 EGAA-RUNESTENEN.

Det er en grov, lysiød Granit, 2 Al. 4 T. lioj, 1 — G T. bred og Runerne ere Ira 3^2 — 8^/4 Tommer hoje.

Læsningen af Indskriften er i Olddaiisk saalunde:

ALFK1L:LK :H(A)NS:SlJlNIRx RIsl^U : STIIN : ^A^SI : IFT:

MAINA :S1N : FRINTA:^A^SxUAS: LAiNTIRf^l: KlTlLS:t>IS:

NURUNA :

og I si. saaledes:

Alfkell ok hans synir reistu stein jaeniia eptir Mana sinn frænba, er var landhir5ir Ketils hins norræna.

ALFKIL er Navnet isl. Ketill sammendraget paa Grund af Sammensætningen med Alf, hvilken bruges oftere, saaledes haves Alfråår, Alfgeirr — Alfdiss, AlfgerSr, AlfriSr, Alfhildr, Alfny.

UK, isl. ok, var ogsaa [)aa den store Skjern-Runesten, U maa lier være for Lyden O, den sædvanlige Form i Runer er ALK.

HM S er ,hans'', med A bortfaldet foran N.

SLNIR er Flertallet Sonner, Entallet er som bekjendt SUN, isl. Flertal synir.

MANI førtes som Tilnavn af en bekjendt islandsk Mand for Aar 1000, her er det blot som INavn, — er temmelig almindeligt fra Island, ori Holmgongu Mani nævnes i Landnåma. iStyres her af IFT.)

EGAA-RdNESTENEN. 107

FRIINTÅ, Styres %esoni M\NA i Gjcnslandsform af IFT,

I er lor Lyden E (Æ); Tirsted-Runestenen — her som Tillæp:

til 4 1 — har ogsaa dette Ord, men med Runen for O isteden for I.

t'ANS er usædvanligt, men utvivlsomt isl |i;\nn es, o: den som, i det de to smaa Ord ere sammendragne til et; der er nogen Lighed mellem dette og den af \*kU paa den store Skjern- Runesien givne Opløsning, og det kan vel siges, at denne lige- som faar nogen Bekræftelse ved t^ANS her,

LAMIRf^i staar for LANTHIR^I, ordret Landvogter, o: den som vogter, tager vare paa Landet, det vil sige vedkom- mende Landejendomme. Da det er INominativ, skulde man have vænlet LAMHIR^IR, som da ogsaa læses paa Ravnkilde- Rune- stenen.

f^iS, isl. [)ess, Ejeformen svarende til Kitils, — isl. vilde det være, ikke som her af \>nl osv., men af hinn, altsaa hins.

I NLRLNA haves Tillægsordet til Norvegr, Norge, hvilket Lands Navn havdes paa den store Jællinge-Runesten i Gjenstands- formen NURLIAG, — det forste L er i begge Tilfælde O, men om det andet D kan det maaske ikke just saa lige i Ordet her bestemmes, hvilken Selvlyd det tilkjendegiver; den isl. Form er norrænn, norsk, og der er intet til Hinder for, at det samme skal være antydet her, da 0 ikke har nogen bestemt Rune.

Det lille Tegn øverst paa Stenen angaaende, som skiller sig saa tydeligt frem, da har jeg for troet, at det var noget særegent, hvorom det ikke var let at have nogen bestemt

108 RGAA-RUNESTENEN.

Mening, — men ved nu ret at lægge Mærke til Skilletegnet efter PaNS synes det mig, at baade dette Tegn og det øverst staaende ere forsaavidt ens, og at altsaa det øvre ogsaa kun er Skilletegn, efter SUNIR nemlig; dog er det øvre lidt storre og mangler Halvdelen, som er gaaet tabt med det manglende lille, ellers ubeskrevne, Stykke af Stenen. (Det lille Korstegn maa antages at være senere anbragt.) Kolind-Runestenen bruger endog over- vejende dette Skilletegn, og Punkter kun i mindre Omfang.

f5 S)

Til 35. Afbildning.

Perslef-Runestenen.

Uet har længe været bekjendt, at den var til, og jeg erindrer endog at have set en Efterretning fra Viborg derom iblandt Arnamagnæana; ogsaa var dens Plads forhen, i den indre Side af Kirkens Mur, saadan at Skriften — om end for en Del til- dækket — væsentlig var synlig og tildrog sig Opmærksomhed. Den er nu udtaget, for at den kunde ses hel, men der mangler dog lidt, hvor Indskriften begynder, nederst til venstre, — foran UKi er nemlig en lille Hage synlig, der aabenbart er Resten af Tværstregen i T foran UKI, og efter StilN fattes sikkert Punkterne. Stenen er en rødgraa Granit, har en Længde af 2 Al. 9 T. og en Brede af V'2 Al.; med Hensyn til Runerne, 4 — 5 T. hoje, er at bemærke, at S har en helt nedgaaende Hovedstav overalt.

Læsningen (begyndende naturligst med TllKli er ligefrem i Olddansk denne:

(T)lJKl:SATI:STIN : t^ANSI: AFT: :OSTA:SUN : SIN : LUTARIS : SUN og I si. saaledes:

Toki satti stein (^enna eptir Osta son sinn, Lutaris son.

Alt er saaledes i den simpleste Form, og alle Ordene ere bekjendte, kun ej de to Navne i 2den Linie.

110 FERSLEF-RUNESTENEN.

0 STI, Styret her af AFT, forekommer som OST i Sonder- jylland omtrent 1400, (og Navnet Oster bekjendt f. Ex. i 17. Aarh. staar formodentlig i Sammenhæng dermed;) tilsvarende er Kvinde- navnet Osta (Asta).

Ordene LUTARIS-SUN kunne, som de staa, ogsaa være som en Gjenstandsform, men paa Grund af de foregaaende Ord i Linien, er det jo klart, at de ere i "Apposition^, til TUKI, og at det var ham, der var LUTARIS SUN; en lignende langt hen i Ind- skriften kommende Tilfojelse til Navnet, hvormed der er begyndt, kommer undertiden for, saaledes paa Kolind-Runestenen.

Hvad LLTARIS i øvrigt angaar, da fremstiller det sig jo vel som Ejeformen af LUTARIR, det har dog fremmedt Udseende og er vistnok ellers ubekjendt i vore Lande; da det imidlertid er saa tydeligt og bestemt i Indskriften, tor man vel antage, at dette Navn hører os til og er Stammen til Stedsnavne som Løderup paa Morsø og i Skaane, (Løderers-Løders-Torp) — Lyderslef er ogsaa et nærliggende iNavn.

S. Bugge har i Aarbøger for nord. Oldk., 1870, S. 193, ytret sig om Navnet Lutaris.

1 Pontoppidans Marmor a Danica, 2, 232 — 33 (l74 I) vides god Besked, alt for god, om Ferslef-Runestenens tidligere i'lads og Forhold, — kun ere disse Efterretninger dannede i god Tro.

Til 36. Afbildning.

Flej sborg-Runestenen.

Uen første Meddelelse om dette Mindesmærke fik jeg 1851 fra Arki- tekt Bindesboll, som paa en Forretningsrejse havde at gjore med det som nyopdaget, og tidligere har det vistnok ikke været om- talt nogensteds. INogle Aar senere, 1862, gav Pastor A. Fabricius, dengang i Ranum, mig god Oplysning paa et Sporgsmaal med Hensyn til 1. Ord i hver af Linierne. Stenen er en rodkornet Granit, den er 2 Alen 12 T. hoj, paa det bredeste 21 T. og lOT. tyk; dens Plads er i Kirkens Vaabenhus.

Indskriften er af ganske almindelig Art, - frembyder forsaa- vidt intet mærkeligt, og giver denne olddanske Læsning (i det sidste Bogstav i 1. Ord betragtes som et mindre heldigt L, og sidste Bogstav i 5. Ord som en tilfældig Fejltagelse isteden for rS):

Burkal :SATI:STIiN : AFT. SU(l)iN :FA^LR:SIN hvilken I si. vil være:

^orkell satti stein eptir Svein fo{)ur sinn.

I det l.Ords 5te Bogstav vilde I ligge nærmere, da En- delsen er kommet fra Ketill, men der er vel nærmest tænkt paa Lyden e, og den gjengives paa gammel Runevis godt ved A.

1 I 2 FLEJSBORG-RUNESTENEN.

Det første Ord i 2den Linie har kun 3 Runer, og den sidste af dem er kun tydelig som Hovedstav; dog turde der være en Tværfordybning, saaledes at N bliver den 3die Rune, og Læsningen, som antydet, SU IN (med udeladt I foran N). Mands- navnet SLIN (isl. Sveinn) er det ganske godt at faa paa denne Maade fast fra den egentlige Runestensalder, da det ligesom til- fældigt kom ind i Kongefamilien^) og blev der længe, og ogsaa ellers har været og er i Brug. Ligefrem i den nyere Form

Sven" findes det i Runeindskriften i Øster Bronderslef (her som 80)

li '

i Vendsyssel, fra Slutningen vel af I I te Aarhundrede, altsaa 100 Aar omtrent senere, — hvilken Indskrift er en mærkværdig Amindelse om Kirkens Opførelse der paa Stedet, (endnu for os synlig i den gamle Skrift).

*) I Norge forekommer Navnet ved denne Tid enkelte Gange, dog ikke saa lige hid- rørende fra Kong Sven Haraldson.

--^^ ^^^^lU^'i^ -

Til 37. Afbildning.

Glenstrup-Runesteiien.

Uen har med Hensyn til ydre Medfart en egen Historie at op- vise. Iblandt de mangfoldige jydske Runestene, som 1652 ind- fordredes til Kjøbenhavn ved kgl. Befaling til alle Lensmændene, var ogsaa denne, og Befalingen er ved den Tid blevet udført for sammes Vedkommende, — men den er nu den eneste til- bageværende af dem, der indsendtes. De vare her, besynderligt nok, ikke Gjenstand — længere hen i Tiden — for nogen Omhu, og forsaavidt de ikke vare tabte ved Vanrøgt for, skete det i og ved Kjøbenhavns store Ildebrand 1728. Hvad der i det hele var, blev 1807 fra Trinitatis Kirkes Omgivelse sat ind i Opgangen til Runde Taarn paa en god Plads, og paa denne har jeg set denne Runesten, som strax tiltaler ved en smuk og ret anselig Form og vel anbragt Indskrift, daglig i hele 28 Aar. Den, fremfor nogen anden, er mig en gammel Bekjendt, der stadig har talt til mig.

Stenen har en Hdjde af 2 Alen og en Brede af IV4 Al. og frembyder følgende ganske jævne Indskrift i Olddansk ligefrem :

8

114

GLEiNSTRUP-RUNESTENEN.

:f>URIR: RISt>I : STIN : I>ANSI : IFTIR : GUNAR FA^UR:SIN:

og I si.:

f^orir reisti stein |)enna eptir Gunnar f6[)ur sinn. (Alt vil være bekjendt.)

Anm. Ved Horne-Runestenen er allerede anført, hvilke Runestene, der indfordredes 1652 fra Koldinghus, Riberhus og Lundenæs Len, — alle de øvrige indfordrede fra Jyl- land, som vare mange, skal der siden gives en Liste over.

-^

Til 38. Afbildning.

Gylling-Runestenen.

Dette Mindesmærke er først kommet (rem i den nyere Tid,

nemlig 1841. Cnder Sognefogdens Lade i Gylling By »fandtes

indlagt en Sten, hvorpaa noget sagdes at være indhugget; paa

min Begjæring (skrev Kapellanen der til mig) lod Sognefogden

Stenen 'tage ud fra det Sted, hvor den laa, og det befandtes da,

at de paa samme indhuggede Karakterer vare Runer«. Tidligere

havde den ligget udenfor Ladedoren, og blev da meget betraadt;

hvorfra den var kommet i Gaarden, vidstes ikke, men i 50 Aar

havde den været der. Nu har den sin Plads i Vaabenhuset, —

et Sted der i det hele afgiver en god Plads til Opbevaring.

Stenen er 2 Al. h T. lang, 1 Alen er storste Brede, det er

en lysgraa Granit og Runerne ere 5 — 6 T. hoje.

Den giver os følgende olddanske Indskrift:

TlJKl:f>URGISL:SUJ\ : REIST:STAiN :

f>AI\Sl:AFT : HISBING :SI]N : BllRUf>LR |o: BRCt^UR)

GUt>AN:

i I si. vil den være at gjengive saaledes: Toki l*orgilsson reist stein [jenna eptir Risping sinn broJDur g6[)an — — —

1 1 6 GYLLING-RUNESTENEN.

1 Navnet f^lJRGILS og t^CRGISL er dette det oprindelige. Runerne tæt efter, som begynde med R, ere — med Und- tagelse af S — udslidte, men der er kun Plads til 5, altsaa er Ordet ikke REISTI, derimod REIST, "indristede", ligesom paa Egtved-Runestenen.

RISBING, styret af AFT er Gjenstandsform af et Mands- navn ^Rispingr" vistnok, der mulig ellers ej forekommer, men har intet usædvanligt ved sig; paa Langeland haves et Stedsnavn ^^Ristinge", hvilket ligger nær.

I BURl]f*UR, der ser saa ukjendeligt ud, har kun U skudt sig frem til at blive (uvedkommende) ogsaa det andet Bogstav, saa det staar her 3 Gange isteden for 2 — BRUf^UR skulde der staa.

Det sidste Ord er meget utydeligt, — da dog R (eller U) vistnok findes der, er der kun 3 Bogstaver, af hvilke det sidste synes at være G; men det, der staar forrest, giver ingen Anledning til at tænke paa en Sammendragning af det sædvanlige TRIG iDrengrl, som ved næstfølgende Runesten.

Til 39. Afbildning.

Hjermiud-Rmiestenen.

LiT allerede bekjendt fra O. Wormii Mon. Dan. og laa dengang paa Hjermind Mark, men sagdes at være bragt derhen fra en Hoj, Runehojen, i Nærheden. Efterat have været forsvundet blev den fremdraget ved den, 1860 afdøde, ærværdige H. Bjerre- gaard, som 1798 — 1857 var Sognepræst i Hjermind (med Le og Hjorthede) og i hele den lange Tid var meget virksom paa mange Maader for Pastoratet og Omegnen, (ogsaa ved sine store Plant- ninger, hvilke han begyndte saa tidlig, at han, 1838, havde Bjælker i sin Stue af Træer, han selv havde plantet.) I sin første Embedstid anstillede han strax forgjæves Undersøgelser om Rune- stenen, indtil han traf en SOaarig Mand i Hjorthede, som fortalte, at han som Barn havde leget omkring en Sten i Hjermind med Krimskrams" paa; Stedet kunde han betegne, man grov og fandt 1 Alen under Jorden — Runestenen. Den blev nu flyttet til Præstegaardens Have, hvor den staar endnu og tager sig i sin Ansehghed godt ud. Det er en rødagtig Granit, dens Hojde er 3V2 Alen, Breden ^/4 Alen, Gjennemsnit 1^/2 Al., Runernes Hojde er 5 Tommer.

Indskriften er meget tydelig og Læsningen i Olddansk ligefrem denne:

118 HJEKMlND-KlJNIiSTLNEN.

t>LLFE:RISh:STIN :t»AlNSI 1FT1R:RAI>A BKUt'URiSIN: HARt>A GUt>AiN TRIG

og i I s I.:

t*61fr reisti stein {)enna eptir Ra|)a brojjur sinn, harSa g6|3an dreng.

t^ULFR er omstændelig omhandlet i l.Afd. S. 148—149; Navnet kjendes ikke fra Island, men brugtes temmelig meget i Dan- mark, i Middelalderen dog i Formen ^ Tholf ", — fra dette Mandsnavn skrive sig Stedsnavnene Tulstrup og Tolstrup, og det er ganske mærkeligt, at der i [Særheden af Runestenens oprindelige Plads ligger en Ry Tulstrup (i Hjorthede Sogn) tæt ved den forbi- løbende sejlbare Gudenaa. Der er vistnok en Forbindelse, i det mindste middelbart, imellem sidstnævnte Bynavn og Runestenens t>[JLFR.

RAI^A, styret af IFTIR i Gjenslandsformen af R^H, der nok ellers ikke forekommer, jfr. dog Rimsø-Runeslenens vistnok beslægtede Navn AINRAtM; Mandsnavnet HRaIm kjendes netop fra Island.

Denne Runesten har den særegen Mærkelighed, at der paa Bagsiden er udhugget en Skibs figur, som jo vistnok har nærmere Hensyn til den ene eller den anden af de nævnte to Mænd. Paa Afbildningen staar Hjermind -Skibet midt paa Bladet, og til videre Oplysning ere 3 andre Skibsfigurer vedfojede, som ere mere udviklede. Figuren ovenover findes i Hansted Kirke- mur (paa det nordvestlige lljorne af Thy), den nederste til venstre i Bødstrup Kirkemur (paa Langeland), og den nederste til hojrc i Skrøbelef Kirkenmr (ligeledes paa Langeland). Der er mange rundt om i Landet.

Til 40. Afbildning.

Hobro-Runestenen.

Var i O. Worms Tid opstillet i Kirkens Nærhed, ligesom mi, uden at det vidstes, livorfra den var kommet. I Mon. dan., jjvor Stenen ^^Hobroense alterum", gives der S. 281 følgende Beskri- velse af dens Materie; ^^materia constans generosiore ad marmoris nitorem quoquo modo accedente, colore candido"; den er I Alen 20 T. hoj, den storste Brede er i Al. 12 T., og den er 19—12 T. tyk. Pladsen er ved Hobro Kirke (til den vestlige Side) ved Indgangen.

Indskriften frembyder tvende Egenheder, nemlig 1ste og 5te Ord (regnet bagfra) og ligeledes i 2det og 6te Ord, hvilke begge Tilfælde særskilt skulle omtales.

Læsningen med sin Olddansk er denne: : t>URiR: RiSf'IiSTlN : f>ANSI : ACFTl: KARL: HliN: GL^OA : FOLAGA : SliN : HAHt^A :GL^OAN :TROG:

Den i si. Text hertil vil være: l*6rir reisti stein jienna eptir Karl hinn goj^a, felaga sinn, har{)a

go}3an dreng.

i Anledning af t'LRIE bemærkes, at flere Runestene i den Egn ere (som for dog omtalt) rejste af en t*LRIE, mulig samme Mand.

AUFTl, afkortet i Enden og fyldigt i Begyndelsen, er jo kun ^^efter" alligevel.

120 HOBRO-RUNESTENEN.

KARL er Mandsnavnet — [»aa samme Maade kjendes det ogsaa tidlig fra Island. Frankiske Annaler have tidlig ^Karlus".

GUt*OA med tilhørende GUt*OAN er den ene omtalte Egenhed her i Indskriften, i det O er anhragt, noget besynder- ligt, foran A, og (som det synes) uden Grund, men det kan vistnok ikke betragtes anderledes end som vedkommende Dialekten.

I FOL AGA og TR O G er den anden Egenhed, — den til- hørende Selvlyd her er I paa begge Steder, Ordene ere nemlig: FIL AG I, i si. felagi, den som man er i Fællig med, og TRIG med udfaldet N foran G, isl. dreng; denne Egenhed kan vel kun have sin Grund alene i Ldtalen, og der er jo oftere Exempler paa noget lignende.

Anm. I det st. kgl. Bibliothek findes en særskilt Behandling af denne Runesten i det Thottske Manuskript 751, fol., indsendt til Grev O. Tholt selv, 1749. En slig monografisk Behandling er en Sjældenhed og omtales derfor her, men tillige som Exempel paa hvad man (vistnok i god Tro) har ment at kunne b\de en Mæcenas som en Runeindskrifts Indhold.

Det angives at være: Ture oprejste denne Sten, eflerai Kong Karl o: Kong Sven-Grade - (en Karl kaldes nemlig i Jydsk ogsaa en Svend) følgede sin Herre Kong Erik-Lam!

%«^

Til 41. Afbildning.

Koliiid-Rimestenen.

Denne Runesten opdagedes 1868 af daværende Kapellan i det nærliggende Lyngby, Erik Holst, da han engang forrettede Tjenesten i Kolind Kirke, og man maa undres over, at det først skete den- gang, eftersom Stenen laa under Dortærskelen imellem Vaaben- hiiset og Kirken, tildels skjult under Muren paa begge Sider af Doren. Indskriften er desaarsag vel her og der noget afslidt af Fodtrin, men har dog ikke taget væsentlig Skade. Det er en sortgraa Granit med en Hojde af 3 Alen 12 T., og en Brede af 1 Al. 22 T., Bogstaverne ere i de to Linier til venstre endog 12 T. hoje, hvorimod de i de to andre Linier kun naa 8 Tommer.

Læsningen frembyder aldeles ingen Vanskeligheder og giver os følgende i Olddansk:

TUSTI: R[Sf>l iSTlN l^ÅNSl : iFT:TLFA:lS LARI'iTUI'R: lJSTR:BLRt>lJR (o: BRUt^LR) :S1N : SMlf^R : ASUlt>AR

Der i I si. vil være: Tosti reisti stein JDenna eptir Tofa, er uarf) tau|)r austr, br6|3ur

sinn, smil)r Åsvi{)ar.

TUSTI er det, navnlig ogsaa fra en historisk Person, be- kjendte Navn Tosti; det forekommer ellers ikke paa vore Runestene. Tøste er den nu brugelige danske Form af Tosti, hvilket ogsaa var i Brug paa Island.

122 kULIISb-HUNESTENEN

LSTR er det vigtigste Ord i Indskriften, da det udsiger, at TUFI, som Stenen er rejst for, døde ^^austr", østerpaa, [)aa et ikke nærmere angivet Sted i Østerleden. Saaledes er der ogsaa Exempel derpaa herfra, ihviiket saa ofte er Tilfælde paa Sverrigs Runestene.

SMlt>R AS LI it* AR gaar paa TUSTI, som rejste Stenen, og meddeler altsaa, at han var SMlt*R, Smed" hos ASUlt*R, men ved ^Smed" maa man tænke sig en Mand, der var i Stand til at udføre mange Ting, som forefaldt hos en anselig Mand og paa en storre Ejendom \). Jfr. Horning- og Grensten-Runestenen.

ASUll^R, her i Ejeform, forekommer i Litteraturen kun i Håvamål; i øvrigt er der dog en Mængde Personnavne, der begynde med AS — og gaa saaledes ud fra denne Stamme — , Exempler ere Asbjorn, Åsbera osv. , i det mindste vil der være nogle og 20 saadanne, virkelig mange, — jfr. Skjern-Runestenen, ogil.Afd. den anden der meddelte, Iremdeles Mejlby- og Vester Torslef- Runestenen, ligesom ogsaa Fovling- og den mindre Gunderup-Runesten; jfr. dog ogsaa Rørbæk-Runestenen. Alt Vid- nesbvrd om Asetroen.

') Refr smiår Holmgongu Skeggja nævnes i 10. Aarh. i Gisla saga Surss.

Ogsaa om Skibsbyggere brugtes smidr, saaledes kaldes f. Kx. den, der byggede ., Ormen hin lange".

l'oroddr Gamlason, der byggede Kirken paa Holum i Begyndelsen af det 12. Aarh., kaldes ,.smiår". „Åmundi Årnason smiAr Pals biskups" b>ggede i Skalholt et Kirkelaarn (af Træ). Se Pals saga byskups kap. 6 og (,.Biskupa s6gur" I. 235, 146, 132). f i Felge ..Isll. Ann." 1229.

Kolli smiår synes at have istandsal Kirken paa lloliim. Se „Bisk. sogur" I 829.

Til 42. Afbildning.

Langaa-Runestenen.

j'lan kan nu desværre kun tale om Langaa-Runeslenen, da den her meddelte er alene tilbage. Langaa Sogn er det Sogn i hele Jylland, der er rigest paa Runestene, eftersom det har haft hele 6, — dog ere de 3 tidlig tagne i Brug til Kirkebygningen sonder- slaaede, og kjendes nu alene af Fragmenter, som ere komne frem i den senere Tid ved Ombygning (I8(i8) til den nederste Grund af Kirken, men dog kunne skjelnes sikkert at være af trende Stenmasser (jfr. her under 68 — H9). O. Worm har i Mon. dan. tvende Runestene fra Langaa, af hvilke den ene — af mindre Storrelse — vistnok forsvandt efter at være ført hertil, hvorimod den anden, som havde en Længde af over 6 Alen, endnu er set af mig 1838 [laa sin gamle, lavtliggende, Plads tæt ved Gudenaa; stærkt Regnvejr forhindrede mig til- fældigvis i at undersøge den saa noje, som det behøvedes, men jeg tog dog dengang ikke i Betænkning at forlade den, da jeg kunde vænte at kunne komme igjen dertil, og Ejeren af Grund- stykket holdt Hævd over den. Alligevel erfaredes det, til min store Sorg, et Par Aar deretter, at den uden videre, uden Til- ladelse var taget af Vejvæsenet og hugget itu til Brug i Sten- kister paa Landevejen, — og intet har siden kunnet findes af den. Den her meddelte, alene tilbageværende, er dog meget ilde

124 LANGAA-HUNESTENEN.

medhandlet; den blev fundet 1862 eller 1863 i Kjæiet (ikke paa Heden" som jeg har ytret i I. Afd.) nedenfor Langaa tæt ved Gudenaa, men ^Stenhuggeren lod den strax hugge itu, da han bemærkede, der var Bogstaver paa den". Saaledes lyder den aldeles sikre Meddelelse til mig fra selve Stedet, — for- modentlig har der været nogen Overtro forbundet med denne Mishandhng; nogen kom til og derved reddedes dog Stenen i den Stand, som Afbildningen udviser; Omridset er bevaret, men af indskriften, foruden STIiN i 2den Linie og nogle enkelte Bog- staver hist og her, kun Slutningen (meget udstrakt anbragt), nemlig :

HRf>A (a: HARf^A) GUf>AlN f^IGIN — den i Indskrifterne meget almindelige Udgang, der i disse Ord gav et saa hæderligt Eftermæle. De staa i Gjenstands- formen, svarende til et foregaaende tabt Navn, men have dog strax — hvor faa de end ere — den Mærkelighed, at t'lGIIN, ellers altid t^lGPS, er i to Stavelser, og man kan ogsaa let tænke sig, at Udtalen paa Grund af de 3 Medlyd kan have været om- trent saaledes.

Til 43. Afbildning.

Lavrbjærg-Runestenen.

Den første Kundskab herom har jeg fra et af Peder Syvs Manuskripter i Universitets -Bibliotheket. Siden Efterretningen derom nedskreves der, vare 150 Aar henrundne, da jeg i Hen- hold dertil søgte efter Stenen paa det opgivne Sted, — og den fandtes, (ligesom Pjedsted Runestenen fandtes ved Benyttelse af en endnu ældre Meddelelse i P. Resens danske Atlas.) Men var Kilden saaledes fjærn og særegen, saa var ogsaa Stenens Plads særegen, i det den var sat nede i Lavrbjærg Kirkes Krypt, (den eneste af den Art, saavidt vides, i en dansk Landsbykirke.) Da denne besøgtes 1869 første Gang, for at der kunde tages endelig Tegning af Stenen, var den nederste fjerde Del af samme nedsat i Jorden; ved det 1870 gjentagne Besøg der i samme Anled- ning, blev Stenen optaget, saa at den kunde ses paa alle Sider og i forskjelligt Lys. Helt optaget viste det sig, at Stenen var omtr, 2 Alen lang og 20 T. bred, men tillige (trods al anvendt Umage,) at Indskriften er umedgjorlig, og — ^ næppe fuld- ført, eftersom der er svage Bogstavtegn under Hovedlinien, uden at dog noget kan udbringes helt deraf. Noget forøges det umed- gjorlige derved, at der ingen Skilletegn er imellem de 9 Runer foran det andet S; det gjor imidlertid dog ikke saa meget, da

126 LAVRBJÆRG-RUNESTENEN

det temmelig let kan forsøges at afdele disse 9 Runer paa for- skjellige Steder. INoget tilfredsstillende Resultat kan dog ikke komme frem, og det synes, at der kunde læses:

RULÅ AUSKI SliXm (mulig STAIN) og nedenunder UFTI kun.

RU LA maatte tænkes snarest som et Mandsnavn, i Lighed med de flere for nævnte, ligeledes paa A — GA^A, HALA, osv. Der er Stedsnavne med denne Stamme.

AUSKI maatte være at tage som et Tilnavn, AL^SKi; der er flere Stedsnavne, begyndende med Øde, hvorved dog ikke tilkjendegives just, at der er øde deromkring, (tildels det mod- satte, jfr. Isl. Au5r).

^^Læborggaards Øde" er ovenfor omtalt, — der er ogsaa ude ved Vesterhavet, noget ovenfor Blaavands Huk, en Benæv- nelse ^Hennegaards Øde".

:^G)C^^ ^6) ^^g)(§^-

Til 44. Afbildning.

Mejlby-Runestenen.

(Mejlby har for været et Sogn nied Kirke.

Denne Runesten blev opdaget omtrent 1862 i et godt Stengjærde, omkring et Hus i Byens sydostlige Hjorne, af en ^^belæst ældre Gaardmand" i Mejlby, der har gjort flere opmærksomme paa den, men først 1872 naaede Kundskaben om den saavidt, at den blev Gjenstand for Besøg og nogen Undersøgelse. Den samme nid kj ære Mand, der var saa virksom ved Virring Runestenens Fremdragning, var ogsaa den, som først gav mig Meddelelse om dette Mindesmærke (i samme Egn) tilligemed en foreløbig Teg- ning; Stenene i det nævnte Gjærde ere samlede fra den nærmeste Omgivelse, og ^efter al Sandsynlighed" har Runestenen i sin Tid staaet [)aa _ Bjerge Hoj", omtrent i 300 Alens Afstand fra dens nuværende Plads; Vejen fra Haridslef og de østligere Byer vest- paa gaar over Mejlby og sno sig under Foden af Bjerge-Hoj.

Stenen er en lysgraa Granit, den er 2 Alen 7 T. hoj, I Al. 5 T, bred, ^/é, Al. — V2 Al. tyk, Runerne have i de 3 Linier en Højde af rigelig 5 Tommer, og i 4de Linie af 3 Tommer. Tegningen til Afbildningen her er laget 187 3. Indskriften, som ikke har lidt nogen Overlast, giver følgende olddanske Læsning: åNI: RlSf* :(R1S^I)STIN : t^ANSI: AFT: ASKL:SUN :SIN :

lASiTAL^RiLAR^iMEt*: f>URI: [: URA- :SlJ^R, hvilket i I si. vil være:

Ani reisti stein |)enna eptir Askel son sinn, er tau[)r varj) me[)

t*uri i Ura su|3r.

1 28 MEJLBY-RUNESTENEN.

åNI er et bekjendt nordisk Navn, Isl. Åni og Ann (dette bruges mere) — det kan kjendes som tilstædeværende i mange Stedsnavne, saasom Anst, Ansager, Andrup osv., her i Indskriften viser det sig som levende.

ÅSKL er, afkortet ved udfaldet E, for ASKEL, jfr. Egaa- Stenens Alfkel, hvor Endelsen var kommet til sin fulde Ret, — det er det isl. iNavn Åskelill, Askell, dannet ved at det sædvanlige Ketill er fojet til Stammen med religiøs Hentydning. Paa Falster- Runestenen (her som Tillæg til 39) findes INavnet i samme afkortede Form.

MEt*, med det rene A Tegn for E, netop som det skal være, jfr. saaledes under Fovling Runestenen.

Ordene ME{» f»URI I URA SUt^R gjore denne Indskrift meget mærkværdig og vigtig, ligesom Kolind-Indskriften blev det ved sit USTR, austr; denne belærede os om Rejse østerpaa og Død der, og paa samme Maade har nærværende Indskrift SU f*R, sydpaa, (thi der kan ikke være nogen egentlig Tvivl om. at Ordet tilsidst for sig i en Linie, er at læse saaledes), ja der angives endog bestemt det Sted, hvor Askell døde, nemlig i Uri. Det træffer sig saaledes, at det er nu et velbekjendt iNavn i Syden, om just dette dog menes, kan selvfølgelig ikke afgjores. Uden nærmere Angivelse siges det blot, al Askell rejste ud med fURI, som ikke engang betegnes bestemtere, og saaledes vel maa have været en bekjendt Mand i Nærheden*).

MEf* t^URI minder saa aldeles om det paa mange svenske Runestene forekommende Jian drog bort med Ingvar" (^^me|) Igvari") , men disse Farter med Ingvar faldt i den fremrykkede kristelige Tid.

') Det er meddelt som formentlig mærkeligt, at en Ejendom midt imellem Mejlby og Gimming hedder Thorsmark. Naturligvis kan der være Fori)indclse imellem delle og Indskriflens I'URIR, men der kan jo ogsaa være anden Aarsag til Navnet

'^\^,.<mm»^<k^-

Til 45. Afbildnins:.

&•

Eavnkilde-Runestenen.

Den kom frem 1859, de nærmere Omstændigheder derved ere ikke bekjendte; dens tidligere Plads har været saadan, at Ind- skriften har været udsat for megen Overlast, thi af sammes fire Linier ere de to til venstre næsten aldeles ødelagte, mens dog (fra venstre regnet) 3. og 4. Linie yder noget. Stenen er en rød Granit, dens Længde er 1 Alen 19 T., Breden 1 Al. 11 T., og Tykkelsen fra Midten nedad er 12 Tommer, dens Plads er ved Kirkens Vaabenhus.

Indskriften begynder med 3. Linie (fra venstre Side regnet), der har de to tydelige Ord

OSLR og LA^THiR^lR; OSLR er Mandsnavnet, der forekom paa Aars-Uunestenens 1ste Side; Egaa-Stenen frembød det sjældne Ord LANTIRIM, men noget ufuldkomment — uden H og mindre korrekt i Endelsen; her derimod har Ordet sit virkelige LMseende og den fulde Nominativs-Endelse paa IR, — LANTHIR^IR er ^^Landvogter", eller hvad deri kan ligge.

9

1 30 RAVNKILDE-RUNESTENEN.

I 4de Linie læses

FUKIS SUN RAIS(Tl), FUKIS er Ejeformen af PUK IH, et Mandsnavn, som dog er paaviseligt i Stedsnavne, — bekjendt er Fjukeby-llunestenen i Upland. Formodentlig er Indskriften fortsat i 2den Linie (fra venstre), skjont intet er tydeligt, og derfra er alt aldeles utyde- ligt. Under Savnet af saa meget af Indskriften er det dog en Trøst, at LANTrilKt*II\ afgav en saa god Vinding.

Til 46. Afbildning.

Eimsø-Runestenen.

Dette Mindesmærke, der, mærkværdigt nok^, ikke i ældre Tid er blevet bemærket, og i det mindste ikke er omtalt, er langsomt — ligesom i 3 Afsatser — først blevet bekjendt i dette Aar- hundrede. Den første Kundskab herom haves i en Beretning fra 1814, i Musæet her, som meddeler fra Grevskabet Scheel, (der dengang var sin Opløsning nær, men ejede Rimsø Kirke, ligesom denne nu ejes af Stamhuset Benzon) følgende: »Et Stykke af en Runesten findes, en smal Flise, 3 Alen lang og 1 Kvarter tyk, som havde siddet indmuret i Rimsø Kirkemur, hvor de andre Slumper formodentlig endnu hist og her sidde, — paa sammes Rand er der rigtig Runer, men den nederste Del af de fleste vare borthugne« osv. Herved foran- ledigedes, saavidt vides, ikke noget, men anderledes gik det des- værre, med en Beretning, som A. Baggesen 1837 indgav til Oldskrift-Selskabet om en »Runesten, 3 Alen lang, i Kirkemurens Fundament i Rimsø«, (ojensynlig den samme som ovennævnte, der altsaa dengang var kommet tilbage igjen til Pladsen i Kirke- muren;) med Beretningen fulgte de ^^efter Ojemaal afskrevne Runer", som fandtes paa Stenen. Den ^^efter Ojemaal tagne Tegning af denne besynderlige Indskrift" blev, som det ses af ^^Runamo og Runerne" S 552 (udgivet dog først 1841), benyttet

9*

132 RIMSØ-RUNESTENEN.

saaledes, al den formentlig indeholdt, omskrevet, — dog kun tildels, efler sandsynlige Gisninger": RL' HIK osv. Herved — og ved foreløbig Efterretning derom — var ulykkeligvis en Sluse aabnet, som allerede i »Mémoires de la société royale des Anti- quaires du Nord«, 1838 — 39, S. 321 — 353, medførte af Kruse i Dorpat »tiber die Herkunft des ållesten russischen Fiirsten- geschlechts aus Jiitland«, (med tilhørende Stamtavle.) Det blev ikke derved, men denne formentlige Opdagelse vedblev længe al spøge, jfr. f. Ex. i »Jahrbiicher fur slawische Litteratur«, 1852 (S. 71). All dette foretoges og foregik, inden Runestenen var blevet udtaget af Kirkemuren og var blevet fuldstændig set og undersøgt, hvilkel først skete langt senere.

Da jeg var kommet saavidl, at jeg kunde lade de endelige Tegninger af alle Runestene tage, hele Landet over, og dette var begyndt i Eftersommeren 1869, blev der ogsaa 1870 gjort et Besøg i Rim sø. Der var imidlertid ikke noget ret at gjore med Hensyn til Mindesmærket i det hele, saa længe Stenen ikke var mere synlig. Jeg satte mig derfor ad en Omvej

— da der var meget at anmode om — i Forbindelse med den nuværende Besidder af Stamhuset Benzon, som meget velvillig meddelte mig (under ^Vs 187 3) alle mulige Oplysninger, og til- sagde, at Stenen gjerne skulde blive videre undersøgt eller ud- taget. Et 1873 forelaget nyt Besøg godtgjorde imidlertid, at (trods alle Rensninger og Bestræbelser) Ldtagelse var nødvendig,

— og Stamhusbesidderen meddelte mig derefter under ^Vs 1875, at ^^Runestenen blev udtaget igaar". Undersøgelsen, hvortil forekommende indbødes, foretoges da ogsaa strax af J. Magn. Petersen 4. — 5. Sept. 1875, og dens Resultal viser Afbildningen her. Stenen er en lysgraa, haard Granit, hvis stcirste l^ængde er 5 Alen 3 T. og storstc Brede henved 2 Alen. Af ovenstaaende (fra 1814) ses, at et Hovedstykke dog dengang var ude særskilt, (men for 1837 ført tilbage), — og nu ved Udtagelsen viste det sig,

RIMSØ RUNESTENEN. 133

at der var ^sprængt store Stykker fra Stenen", hvilket ogsaa noksom frenigaar af Indskriftens lieskafTenhed længst til venstre.

Man var altsaa nu kom ni et saavidt, at man for Alvor og med Sikkerhed kunde tale om, hvad Runestenens Indskrift var i Stand td at byde. Det er mig pinligt at sige det hgefrem, men der var naturligvis ikke det mindste af det, som man havde di'omt om med Hensyn til Rurik osv. , hvilket altsaa aldeles maa bortfalde, — og beklages, da Runestenenes virkelige Værdi taber ved alle saadanne Misbrug og Misforstaaelser.

Læsningen aflndskriften er for storste Delen lige- frem i Olddansk, saavidt Skriften nemlig er til at forstaa:

Paa Kanten: t^URIR : BRLt^lR : AIiNRA^A

Paa Siden næst indtil: RAISl^I : STAIN : HNSI : hvormed afbrydes og der fortsættes længere frem paa Siden i samme Retning: UFT : ML^LR : SINA : ALK :

Alt dette hører sammen og giver god Mening, (t^LRIR, f^ANSI og LPT staa omtrent ud for hinanden ;| men det der følger efter AUK, og hvortil kun haves Ordene staaende ovenfor de givne o Linier i en Krumning, nemlig: I KAM: TSRAIJ:MAS: (det øvrige er bortsprængt! er aldeles umed- gjorligt, hvilket gjælder ikke blot om det mellemste Ord be- gyndende med 3 Medlyd, men ogsaa om det foregaaende og efterfølgende Ord, — der maa være noget vilkaariigt deri, som ikke kan udfindes. Man kunde falde paa at sige, at Indskriften, der ikke kunde fastholde den deri vilkaarlig lagte historiske Mærkelighed, dog selv har slaaet en kryptografisk Knude, som ikke er let at lose og ikke glemmes.

Til Læsningen i Olddansk vil følgende svare i Isl.: f*6rir br6})ir Einråj^a reisti stein ftenna eptir mojaur si'na ok — — ~ —

Det var PURIR, vort gode gamle Navn, man kom til at læse, som om der stod RURIK; det første Bogstav har en

1 34 RIMSØ-RUNESTENEN.

mærkelig Form næsten som latinsk D, og den gjentager sig flere Gange, dog staar et Sted \> i sin rette Skikkelse, som altsaa har været bekjendt.

AIINRA^A (EIlNRAtM), Isl. Einråj^i, som er Endelsen i Nominativ, her er det i Gjenstandsformen.

i 4de Ord er 1 formodentlig indeholdt i det noget stive S, altsaa RAISf^l.

Anm. Rimsø Kirke er en meget hojl beliggende, saa den lian ses i rum Sø; paa Kirkegaarden omkiing den er en stor Hoj, som det var onskeligt at faa under- søgt, — ogsaa uden bestemt Hensyn ti! Runestenen.

6^^"® ^^^t^rr^^'l^'^^^^^^i/^::^^ (?>-^<c>

^l

Til 47. Afbildning.

Eørbæk-Eimestenen.

Uens Plads nu er noget borte fra det Sted, bvor den 1847 fandtes, — det var nemlig paa Stenild Hede i Nærheden af lille Rørbæk By (i Ravnkilde Sogn, hvorefter allerede en Runesten er benævnt ovenfor) ^^paa en lille Gravhoj''; Stenen blev imidlertid erhværvet af den daværende Sognepræst i Kongens - Tisted (med Binderup og Durup) og flyttet til Præstegaardens Have der 1848, hvor den fremdeles staar opstillet og paa bedste Maade bevares. Det er en graa Granit, omtrent 2^4 Alen boj, med en Brede af 17 — 23 T., Tykkelsen er I Alen, og den er velbevaret og aldeles ubeskadiget.

Indskriften afgiver denne Læsning i Olddansk: ASGUTR . TUGLTA . SUN . RISf>l . STIN . IFT. ISGI . BRLf»UR.SIN, som Isl. vil være:

Asgautr Tuguta son reisti stein eplir isgi br6|)ur sinn. I ASGUTR haves atter et Navn, som viser sig at være udgaaet fra Asetroen, hvorom der omstændelig blev handlet ved Kolind-Runestenen. Det er at bemærke, at Runen for G er punkteret her, ligesom de lo andre følgende Steder, hvor den forekommer; deri maa dog ingenlunde ses noget Tegn paa, at Indskriften er forholdsvis ny, men snarere paa en vis Nøjagtighed.

1 36 RØRBÆK-RUNESTENEN.

TUGUTA, Ejeformen af TUGCTI, er et aldeles ubelvjendt Navn, — der kan vel ikke være Tvivl om^ at jo sammes senere Del GUT! er enslydig med GUTR foran, altsaa Gautr, men TU i Spidsen volder Vanskelighed med Hensyn til Forstaaelsen; det synes, at der derved kun kan tænkes paa Navnet ,Tyr" (Guden), hvori r ikke er væsentligt; det kjendes bestemt i vore Stedsnavne og fra Brugen (som forstærkende) i Sammensætninger*).

I SG I styres af IFT i Gjenstandsformen; I SG IR er altsaa Navnet, som har Lighed med, men dog er forskjelligt fra det bekjendte isl. Asgeirr, og ISGIR maa være særskilt dansk, uden al Tvivl det, hvorfra , Esge, Eske" senere er udgaaet. Det fore- kommer ogsaa paa Grensten-Runestenen.

Det er ret at paaskjonne, at denne Runesten er saa vel stædt i Haven, hvor den findes, — det havde dog været bedre, om den var blevet opstillet paa sin Hoj, da det er saa sjælden, at det oprindelige saaledes er bevaret; i hvert Fald bor det ikke glemmes, hvilken Hoj det var.

') ,1*31 er oråtak, hedder det i Snorra Edda 1. 98, at så er ty-hraiistr, er umfram er adra menn" osv., — og en lignende Betydning ligger i ty-spakr, — og ty- framr, (1. 306.)

Til 48. Afbildnins:.

o*

Sj ellef-Rimestenen.

JJenne Runesten er, tilligemed den i Vemmenhoj i Skaane, af alle danske Runestene den, der først bestemt omtaltes og paa- vistes, nemlig af And. Vedel 1591, — og dog kommer den nu her først frem. Worm optog den i Vemmenhoj i Mon. dan., men denne i Sjellef kom ikke med der, og er ganske vist heller ikke deri omtalt, hvilket er saa meget besynderligere, da Meddelelsen om den gaves i en meget bekjendt Bog. 1 sine ^^Hundrede vduaaldc Danske Viser", udgangne fra Bogtrykkeriet paa Liljebjærget i Ribe det nævnte Aar, omtaler And. Vedel nemlig, meget tydelig og paapegende, Sjellef- Runestenen i den tro- skyldige Indledning til Visen om Sven Felding. Efterat adskillige Steder ere nævnte, hvor der formentlig fandtes Minder om denne jydske Folkesagnshelt, hedder det vdi Se lu ff (Sjellef, Sjelle) Kirckebog findes indtegnet faare vdi Calendario, paa Latine screfTuit, at den gamle Suend Felding er død paa S, Matthiæ Apostoli Dag, Hans Hustru Aase osv., Deris Daatter Ingret osv., oc hendis Son osv., men dette feiler her, at Aars Talet er icke her hos antegnet", — og fremdeles: "Her fandes vel en temmelig lang Kampesteen, liggendis strax inden Kircke Dorren, met

1 38 SJELLEF-RUNESTENEN.

sex Verss Runebogstaffue paa, hvilcken tilforn hafl'de li^git op imod Choret. Bogstaffuene vaare meste parten wkiendelige oc en deel henslidne. Haftuer vden tuil været denne Slectis Ligsteen". Denne meget uheldige Plads i Kirkegangen, hvor saa mange stadig gik over Stenen, er uden Tvivl blevet hibeholdt hele den lange Tid efter 1591, thi der laa den endnu, da der omsider gjordes noget for at faa den undersøgt og bevaret. Nu staar den i Vaabenhusct, den er anselig og smukt udført, Hojden er 3 Alen 2 T., Breden 19 — 22 T., og Tykkelsen for neden er 7 Tommer, — Runerne ere fra 3^/4 — 4V2 Tomme; Tegningen, hvorefter Afbildningen her er givet, er taget 13 0kt. 1869 i den første Tægt, og for en Sikkerhed foretoges en ny Undersøgelse i Sommeren 187 3.

Naar A. Vedel nævner ^^G Vers Runebogstaver", saa er dette dog en Fejltagelse, der er kun 5 Linier, ja ikke engang Plads til flere, ligesom jo heller ikke Spor findes af mere. De to yderste Hovedlinier ere tydelige heldigvis trods den megen Gang der over saa længe, i de to mellemste Linier er kun et Ord tydeligt i hver forneden, og i 5te Linie (længst til venstre) egentlig slet intet.

Læsningen af Indskriften er denne paa sin Olddansk:

:FRALISTAIN (FREYSTAIJN) : SATI : STAIN: ImNSI: LFT: G UR I': LAFI:MAG :SIN: BRljf^LR : SIG UALTA

Det næste Ord synes at begynde med A, men kan ikke ses og intet i hele Linien op omkring Rundingen foroven, først nederst i Linien derfra til venstre ses TLKGIA, Ejeform af ^^tveir", tvendes.

I si. vil Læsningen være:

Freysteiim satti stein jienna e|)tir Gyrd Lafi mag sinn, br6|)ur Sigvalda — — —

SJELLKF-RUNESTENEN. 1 39

I FRAIJSTAIN er U punkteret, maa altsaa betragtes som Y og derved igjen det foregaaende Tegn ikke som A, men som E, — der staar altsaa FREYSTAIN, isl. Freysteinn. Vi have ikke faa Stedsnavne, saaledes Froslnnd (Herred), Frørup, Frøstrup osv., der have sin egenthge Oprindelse fra Guden ^^Freyr"s Navn (altid i Formen .Frø', som ogsaa Saxo altid har), men kun dette ene Mandsnavn, Paa Island dannede man ogsaa ^^Freysgo5i'', (hvorimod ,,goSi" ikke saaledes sattes sammen hverken med Odin eller ^j6rd, ligesom der ingen Personnavne haves ved Sammen- sætning med iNjord — og kun det enkelte med Odin, jfr. ved den store Skjern-Runesten, Odinkar hed en Kannik i Slesvig By endnu 1332); bekjendt er saaledes Hrafnkell fra ^Sagan af Hrafnkeli Freysgo5a", (hvilken for første Gang blev udgivet af K. Gislason og mig, 18391. Der er imidlertid endda to andre bekjendte Mænd med dette Tilnavn, nemlig: f^orgri'mr (Fader til Snorri go9i), som nævnes flere Gange i den længere Gisle Surssons Saga, og l'orSr i det østlige Island, der omtales mange Steder, og var Fader til Brennu-Flosi (i Njåla).

l^INSI, hvilket her læses, er ligesom en svagere Form, f>ENSI, mens den sædvanlige er f»ANSI, k4NSI.

GUR^ er Gjenstandsformen, styret af UFT, med Nominativ GURf*R, hvortil svarer Isl. Gyr[)r, der undertiden kommer for i den gamle Litteratur, dog aldrig som Navn paa nogen Islænder; ^^Gjord" var langt ned i Tiden et bekjendt dansk Navn.

LAFI, som derefter kommer, maa betragtes som et Til- navn, — havde det været LEIF, kunde man deri, i Forbindelse med GURf*, have set den gamle Skikkelse af det nu sjældne danske Navn ^^Gjerlef, Gjærlef".

SIGUALTI, isl. Sigvaldi, er et meget bekjendt historisk Navn, — vi kjende ^^Sigvaldi Jarl" (ved Aar 1000). Det er naturligvis ikke Meningen, at Sigvaldi i Runeindskriften uden

1 40 SJELLEF-RUNESTENEN.

videre er Jarlen, men denne havde en Son Gyr5r, og han, ^GyrSr son Sigvalda Jarls", omtales haade i Eyrbyggja Saga, 61. og Landnama, 6. Begge Navne ere ualmindelige, og da de dog i Historien høre sammen, og her, skjont sjældne, ligeledes høre sammen, — GUKt^R er nemlig Broder til SIGUALTl — , turde det kunne siges, at det ikke er usandsynligt, at det er ^Sigvaldi jarl", der nævnes her paa Runestenen; — det er ogsaa at bemærke, at i Indskriften laaner GUB^R ligesom nogen An- seelse fra Broderen SIGCALTI, hvis Navn anføres for derved nærmere at betegne GlJRt*R. — Stenen er, som nævnt, udført med Smag og Omhu og derved værdig til at hidrøre fra og vedkomme en anselig Slægt.

O) ^ ^

Til 49. Afbildninfir.

to*

Vester Torslef-Runestenen.

Upda^elsen heraf skete først paa Somren 1870 ved en Gaard- mand iGjettrup By; Stenen laa paa hans Mark, og ganske vist om ikke paa, saa dog meget nær ved sin oprindelige Plads, — den kom frem ved Grusgravning og laa ved Foden af et Bakkedrag (ikke i en Grøft) imellem Glenstrup So og en anden Sø, syd for Draget, nord for Vejen. Hr. H. Knudsen her har Fortjeneste af Redning og Bevarelse. Da den tegnedes til Af- bildningen her samme Sommer, var den endnu paa Findestedet, i og for sig en rigtig Plads, naar den kun hævdes. Det er en rødgraa Granit, 2 Alen 18 T. lang, 1 Alen 9 T. bred og forneden I Alen tyk. Indskriften med Tilbehør er net udført og aldeles ubeskadiget, ligesom Stenen er hel.

Læsningen i Olddansk er denne, — kun maa bemærkes, at efter 1ste Linie længst til hojre følger det første Ord i 3die Linie øverst, hvorefter hele 2den Linie tages i sin rette Følge nedenfra; Slutningen af Indskriften, de to sidste Ord i 3die Linie, ere anbragte med Bogstaverne i omvendt Skikkelse — : HALA : RISt^nSTIN: t>ÅNSl :1FT. ASLF: BRL^UR :SI1N :

LITL :SLN: hvilket I si. vil være: Hala reisti stein |)enna eptir Åsleif br6|3ur sinn, Litu son.

142 VESTER TORSLEF-RUNESTENEN.

HALA er et af de korte, særegne Mandsnavn paa A, som Runeindskrifterne ikke saa sjælden frembyde, og af iivilke nogle tidligere ere nævnte; sædvanlig kunne de gjenkjendes i Steds- navne, Hala saaledes f. Ex. i Hallund, Halkjær, Hallum osv.

I ASLF — ligesom kort ovenfor i ASKL paa Mejlby-Stenen — er Korthed anvendt i Maaden, hvorpaa Runerne ere anbragte; her er i det n.indste 1 ikke kommet med foran F, thi ASLIF svarende til I si. Åsleif (Gjenstandsformen) er INavnet, jfr. om mange andre lignende ved KoHnd- Runestenen.

LITU, Ejeform af LITA, er igjen et af de nysnævnte smaa Mandsnavne. Da Mændene ere Brødre, kan LITU SUN gaa paa hver af dem, men formodentlig antyder Bogstavernes særegne Stilling, at de ere ligesom fremhævede og gaa paa HALA, Ophavsmanden til Mindesmærket.

&>i^-

Til 50. Af bildninff.

rs'

Ulstrup- (eller Grondal-) Runestenen.

lil denne Runesten har der forhen længe været knyttet en vis Opmærksomhed, som mentes at udgaa fra Indskriften, og dog i Virkeligheden gik uden om den. O. Worm meddeler nemlig i Mon. dan. 305, at det ikke blot hos de nærmest omkringboende, men i hele Landet, ^^per universum regnum", sagdes, at der indeholdtes en Spaadom ^^vaticinium" deri om meget angaaende Fremtiden; han anfører "i den Anledning S. 309, at han havde fundet antegnet, at en Kannik i Ribe, der 15 03 drog fra Viborg til Randers, fandt i en Dal, som kaldes Grondal, disse efterskrevne Ord, udhugne i en Sten med Kobber- Bogstaver: ^jKirker skulle blive til Fangetaarne og Skalke skulle trives", osv. Denne Beretning fra 1503 maa have været meget udbredt, thi det er ojensynligt, at der, endog med omtrent de samme Ord, er taget Hensyn dertil af Digteren H. Sthen i ^J(ortvending" (fra 1570) i Versene 2765 — 66^). Er. Lætus udbreder sig i ^^Bucolica" (1560) i sine latinske Vers meget vidtløftig, jfr. Wormii mon.

') Til „stenen i Gronandal" i Jæmteland var en lignende Forestilling knjttet, hvorom J. G. Liijegren har gjort en Meddelelse i Skand. Selsk. Skr. 17 (1820) s. 416—19, — denne Sten havde dog ikke virkelige Runer, men kun mange naturlige Ridser, som lignede Bogstaver. Om den vedkommende Folkevise, jfr. Geijers og Afzelii Samling 3. 218—2.5, hvor der ogsaa flndes nogle historiske Op- lysninger. (1 And Vedels Ms. 826, fol. i st. kgl. Bibi. den gamle Samling, haves hans Efterretninger om Grondal-Stenen.)

144 ULSTRUP- (ELLER GRONDAL-) RUNESTENEN.

dan. 306 — 09, om ^^vallis viridis" og ^saxum" som stod der, uden at det dog giver noget egentligt LMbytte, — men forsaa vidt er denne Runesten nævnt der for første Gang; i øvrigt henvises derom til l.Afd. S. 29— 30.

Stenen (som dog ogsaa findes benævnt ^^Rynge-Stenen") er meget anselig, i det den har en Hojde af 3 Alen 10 T., Breden er 2 Al. 5 T., og Tykkelsen forneden over 1 2 Tommer; dens Plads er nu ved Herregaarden Ulstrup, i S. Vinge Sogn, ved Indgangen fra Vejen, i Havegjærdet, hvor den staar godt.

Indskriften bestaar, som det vil ses, af 4 Linier, men den er desværre saa medtaget af Tiden og anden Overlast i tidligere Tid, at der kun kan læses enkelte spredte Ord og Bog- staver, saasom IFT, t^ANSI, AUK, TCKI, — saa meget er dog vist, at der ikke er fjærneste Antydning af det, man har villet lægge deri, ja Indskriften synes endog at have været af temmelig almindelig Art; alene Ordet SKIPARI (af skip, isl. skipari,) ^) som ellers ikke forekommer i Indskrifterne, trøster lidt under Savnet af Indskriften her i det hele.

Hvorledes denne Forestilling om Spaadom i Ind- skriften er opkommet, kan ikke vides; formodentlig er det gaaet dermed som med Forestillingen om ^^Rurik" paa Rimsø-Stenen, — en Mening derom blev vilkaarlig (om end i god Tro) fremsat, modtaget af andre og i lang Tid derefter udbredt.

') En mærkelig Ytring med Hensyn til j^skipari" findes i Kinnboga Saga, i Vatnsd.

o. Finnb. S. udg. 1812, S. 244, nemlig: ,.hann var stjrimai^r ok t()k fé allt eplir

skipara si'na (da de alle vare dude,) sem |)a voru log til i pann linia'. Jfr. sst. S. 234.

Til 51. Afbildning.

Vejerslef-Runestenen.

Uenne Runesten er en af de mange, der først, i vor Tid ere fremdragne, men var dog allerede i forrige Aarhundrede be- mærket, uden at det har haft nogen Følge. Den hører til de yngste, men har dog en vis Interesse, da den tydelig viser den indtrædende ^^Decadence", hvorledes det gamle Sprog be- gynder at tabe sig. Stenen findes i \ejerslef Kirkegaardsdige, det er en lysgraa Granit med en Længde af 2 Alen 1 3 T., Runerne ere fra 4 — 7 Tommer hoje. Da den skulde tegnes til Brug for Afbildningen her, var hele den længere, nederst staaende Del af Indskriften skjult af Jord, som endda gik noget op paa Rundingen, men den var hel og vel bevaret, og meget tydelig.

Læsningen er denne i Olddansken, som begynder her temmelig at synke:

ILAR . HiO.RL.\A.^LSA.OFÆR.SKALMl.BRO^ÆR SIN, hvilket I si. vil være:

Ivarr hjo riinar t)essar eptir (yfirj Skal mi br6l3ur sinn.

Foruden det sidste Ord, som ikke godt kunde forvanskes, er det kun de to første Ord lUAR HIO, der endnu ret høre det gamle Sprog til, — ILAR er det velbekjendte, endnu meget brugte Mandsnavn Ivar, Iver, — HIO svarende ganske til Isl. hjo, Datiden af Isl. ^_at hoggvu ', er noget forskjellig

10

146 VEJERSLEF-RUNESTENEN.

fra Hl Al [)aii l.æborg Runestenen, sonfi maaske har sin Datid i denne Fornn nærmest fra Folkesproget. Hvad de øvrige Ord angaar, saa er jo RCISA afslebet fra det gamle RL^AR, der her vilde høre til ellers, {>ESA ligeledes fra t'ESAR, ved OFÆR er endog det sædvanlige AFT osv. I^efter") forladt og isteden for er sat ,^over", ^^over" — ganske efter Dialektudtalen, som den nu er i vestjydsk. SKALMI er det gamle danske Navn Skjalm (Saxos Skjalmo), og den her brugte Form er almindelig i vore ældre historiske Kilder, — mulig er denne taget ligefrem til Indskriften, dog maatte efter det gamle til Gjenstandsformen her forudsættes Skalmir som ^ominativ. BROf'ÆR er ganske den ny Form, den gamle (her saa ofte forekomne) er BRO^FR. Selve Bogstaverne gjore sig ogsaa bemærkede ved Sær- egenheder, navnlig de krumme, tildels ubehjælpsomme, Tvær- streger i Tegnene for A, N, Æ; i Overenstemmelse med den nyere, oftere omtalte, Brug har her allerede Tegnet A kun Tvær- stregen halvt over Hovedstaven, Tegnet for Æ helt over, jfr. f. Ex. ved Fovling-Runestenen. Tiden kan dog ikke sættes senere end uen første Halvdel af Ilte Aar hundrede.

e 4» S)

Til 52. Af bUdning.

Vejlby-Runestenen.

tr allerede omtalt i O. Womii Additamenta til Mon. Dan. S. 21-22, ligesom noget er meddelt der om dens Plads osv. i Vejlby tæt ved Aarhus; den er fundet ved Flojning paa et Sted nærved en udjævnet Hoj. Af P. Resen nævnes den ogsaa som værende i Vejlby. Hvorledes dens Skjæbne senere blev, vides ikke, men da man i vor Tid søgte efter den, var den ingensteds at finde og maatte anses for tabt. Det var derfor en stor Over- raskelse, da man noget ind i 1869 erfarede, at der iblandt en Mængde store Stene, der i den senere Tid vare optagne af Aarhus Havn, ogsaa var en Runesten. Det viste sig, at det var denne fra Vejlby, (paa samme Maade kom ogsaa den ovenfor som 30 behandlede paa ny frem for Dagens Lys.) Saavel den ene som den anden findes nu i Oldsagsamlingen i Aarhus.

Stenen er en mørkblaa Granit, 1^/4 Alen hoj, 1 Alen 6 T. bred og omtrent 10 Tommer tyk.

Indskriften, der ligesom Stenen er hel, er meget tydelig og giver tolgende Olddanske Læsning:

^rf'KiL: lUSt>l: STiliN : ^ANSI: LFTIRiTLJKA: MAG :S!N hvilken I si. vil være:

t*j65kell reisti stein {)enna eptir Toka mag sinii.

10*

148

VEJLBY-RUNESTENEN.

Mie Ordene ere bekjendte og tor omtalte, kun er det ikke Tilfælde med det første Ord t^Uf^KIL, hvilket Mandsnavn ellers ikke forekommer i vore Indskrifter, og vistnok heller ikke i den gamle isl. Litteratur, hvor det vilde (som anført) være t'joSkell. Det er saaledes ganske vigtigt og Stammen (^j6(). Folk) er inter- essant; Sammensætning dermed er i isl. ikke saa lidt biugt, der findes i det mindste følgende Navne dannede derved: l'j6()arr, l*j65bjorn, t^jobolfr, t^jdSrekr — og paa den anden Side: t*j65- bjorg, I^j65ger5r, t^joShildr.

(3^(2^

Til 53. Afbildning. Sonder Vinge-Eunestenen,

Uen er i egentligste Forstand, nemlig uden at være anført nogen- steds eller omtalt, opdaget af daværende Sognepræst til Langaa og Sonder -Vinge imed tilhørende Sogn fra den nedlagte Torup Kirke), som under I. Febr 1869 tilstillede mig en Meddelelse derom tillige- med en foreløbig Tegning. Denne for Runemindesmærkerne saa nidkjære Mand vilde finde" en Runesten, og hans Bestræbelser i den Henseende lonnedes med denne, som her nu behandles; der var forsaavidt nogen Grund til at tro, at der til de 8, som Pastoratet (fremfor alle andre i Jylland eller noget Sted her) kunde gjennem Tiderne opvise, ogsaa endnu kunde komme en yde. Den fandtes som Hjornesten i Grundvolden af S. Vinge kirkes Mur, og derved navnlig at lidt af Skriften kunde af et søgende 6je skjonnes; endnu i det nævnte Aar blev Stenen udtaget af Muren, fuldstændig rengjort og renset, saa den kunde tegnes, — det er en rødgraa Granit af 2 Alens Hojde, Breden er I Alen 5 T. og Tykkelsen 9 — 11 Tommer; dens nuværende Plads er ved S \inge Kirke. Provst Taaffe sorgede ogsaa for, at det ved Langaa Kirkes Ombygning noje paaagtedes, at der lagdes Mærke til, hvad der fremkom med Skrift paa, derved opdagedes da ogsaa bestemte Lævninger af 3 Runestene, og i det hele har han paa enhver mulig Maade været virksom, paa dette Omraade, i mange Sogne og i en vid Omkreds, — ikke at tale om hans velvillige Hjælpsomhed naar man kom der, og fra hans Hjem gjorde Udflugter.

150 SONDER VINGE-RUNESTENEN.

Indskriften bestaar af hele 7 Linier, hvilket er noget ganske usædvanligt; men den venstre Del af Stenen er fuld af fremstaaende Knolde og Ujævnheder, og derved — i Forbindelse med hvad Tiden har medført — er det da ogsaa desværre blevet Tilfælde, al kun det halve, det hojre. Parti af denne lange Ind- skrift kan læses. Den læselige Del begynder, fra hojre Side regnet, i 4de Linie med RlSf^l: (og foran maaske BRLTI med et Navn) og Læsningen kan fortsættes saaledes: :STI^ .^ENSI : LFTIR . L RLIU : AUKiGAt'L: BRLt'RIBRCE^R): SIiNÅ:T[JA : hvilket I si. vil være: — bryti reisti stein |)eiina eplir Lruiu ok Ga[)u hrtebr sina tva.

Det er af \igtighed, at der i disse Ord tilfores "2 ubc- kjendle ^avne, nemlig LlUillJ og GAt'L', begge jo i Gjenstands- loriuen, styret af CF TIR; GAf^A er lydelig tilstæde i Sledsnavne som Gadstrup, Gadbjærg, og er for omtalt som et af de særegne korte Mandsnavne paa A, i LRLIA er forste Bogstav vist at gjengive ved O og paafaldende er den tredobbelte Skikkelse af L her; det falder vanskeligere at [)aapege dette iNavn, thi man tor vel næppe soge det i Stedsnavne som Ørre, Orrislef, — dog ere noget lignende Navne i danske l)i[)lomer uden Tvivl at føre tilbage til Indskriftens Orvia. I BRL't^H er L at læse som (E, ganske som I si. bia'|)r; TLA er læst her, som tilhørende, da Hovedstaven midt paa har en Fordybning, som kan antages at vedkomme et A.

I 5te Linie vækker SABIM Forestilling om noget ualminde- ligt, og det samme er Tilfælde med Ordet i (ite Linie, der begynder med S. Saa meget vi altsaa maa beklage, at Indskrif- tens hele Indhold ikke kan aabenbare sig, maa vi dog |taaskjoime Opdagerens Iver og Held, paaagte Indskriftens sjældne Omfang og glæde os over del, defi giver os, som vi ikke for havde.

Til 54. Afhildninsr.

»•

Den mindre Gimderup-Runesten.

Her kommer for forste Gang i denne Gruppe Ligstens -Formen trem, som altsaa var optaget til Brug og havde begyndt at gjore sig gjældende, og som derfor den, fra hvem denne Amindelsessten hidrører, har antaget, — dog ikke anderledes end at de gamle overleverede Bogstaver ere bibeholdte, ligesom det hjemlige Sprog, om end begge Dele have kjendelige Stænk af det nyere. I O.Worms Tid var denne Sten i Sognets gamle saakaldte ^^Kirke- lade" (bestemt til at optage Korntienden efter Datidens Forhold), i forrige Aarhundrede laa den udenfor Kirkegaardsdiget ^^flak" ned paa Jorden med Skriften nedad, og nu hndes den i Kirke - gaardsdigets indre Side, nord for Kirken ; det er en iysgraa Sten, 2 Alen 10 T. boj, I Alen 8 T. paa den bredeste, og 9 Tommer tyk, — Runerne ere meget smaa.

Læsningen er meget tydelig følgende, men i et Sprog som begynder at synke bort fra det gamle: ALSTAN.SATI. STIlN. f>ÅNSi . ABT . ÅSLLB. FA^UR.SIIN.

Dette vil I s i. være:

Eysteinn setti stein l^enna eptir Åsulb f6{)ur sinn.

152 DKN MINDRE GUNDERUP RUNESTEN.

Det ses strax, at Tegnet for A, ved Siden af det tor Å to Gange brugt, alle Gange har kun den afknappede Form, og navnlig at det ny Tegn for S har trængt sig frem overalt, — og med Hensyn til Ordformerne, at i AliT og det følgende Navn er det tilhørende F blevet afslebet til B, P, ligesom det er Tilfælde i islandske Haandskrifter, hint (eptir) vedvarende, dette (Navne osv.) afvexlende, — jfr. i Fasti necrolog. isl. i Scriptores r. Dan. 8, 565, hvor^ Ayolbs" ganske svarer til det foreliggende i Indskrilten.

AU STAN slaar uden I efter sidste A, maaske ved en Uagt- somhed, mulig er dog Tvelyden ved at forsvinde, — og med første A som E er det det Isl. Eysteinn, det velbekjeiuite Navn, der ikke har været meget brugt her.

S ATI, ^^satte", hørei' til, ellersom Stenen ikke blev lagt, — den maa have slaael oprejst.

Angaaende Navnet ASIJLB (ASULF egentlig) henvises til Kolind- Runestenen og til hvad der derved sagdes om de